Hillerød Byturnering - Nordea Cup 2008


Så faldt de sidste brikker på på plads. Den sidste førstepræmie der var kamp omkring var i basis 3 hvor John Sø skulle vinde over Orla Jørgensen. John gik hårdt og energisk til opgaven og havde held med at tromle Orla i et kraftigt angreb. Dermed blev John Sø vinder af basis 3 foran Orla.
I mesterklassen vandt Ib også i sidste runde og var med 6 point milevidt foran nr. 2 Thomas Schou-Moldt, der fortjent snuppede 2. præmien. Esben og Per deler tredjepræmien.
I basis 1 vandt Christopher foran Sofus. Det var afgjort på forhånd og resultatet faldt som ventet i det indbyrdes parti mellem de to favoritter. Sofus har de i de seneste turneringer haft et godt tag på Christopher, men denne gang gik det modsat. Christopher nærmer sig nu hastigt mestertitlen!
I basis 2 var der kun spænding om andenpræmien. Ole havde for længst sat sig på førstepladsen. Som så ofte før i Hillerød Byturnering, så snuppede Jens Thrane en præmie - det har han gjort rigtig mange gange før!
Dermed er Hilerød Byturnering 2008 slut. Tak til alle deltagere og ikke mindst turneringsleder Claes Scherwin!
Ratingtallene nedenfor skal tages med et forbehold. Enkelte partier er ikke rated og det fremgår ikke af nedenstående.