Calvia 2005

1. november 2005.

Ratingudviklingen for hillerødspillerne efter Calvia ser således ud:

Tim: -16 dk = 2318 - 10 elo = 2313
Olsen: - 12 dk = 2236 - 13 elo = 2268
Fischer: + 19 dk = 2238 + 12 elo = 2230
Svenne: + 56 dk = 2013 + 25 elo = 2042
hvis Svenne fortsat er på Kofficient 25 vil hans elo blive + 41 = 2058
Erland: + 21 dk = 2105 elo 0 = 2155
Thomas: - 20 dk = 2111 - 26 elo = 2148
Nilsson: + 28 dk = 2015 + 7 elo = 2037

Se alle resultater på: Calvia Open 2005

Nu også billeder af rejseholdet:

Se flere billeder fra matchen Hillerød - Mallorca

29.oktober 2005.

Lars Nilsson beretter:

Sidste runde forløb således:
Fischer vandt et godt parti mod en 2300 tysker.
Jeg tabte uden nævneværdig modstand til IM Sion Castro, Jaksland måtte desværre igen nøjes med remis, Olsen vandt let, Svenne spillede sit dårligste parti i en ellers superturnering og måtte ned mod en god 14 årig spanier.
Thomas var skidt, havde reddet sig et maveonde, om det var grunden til at en total overvældende stilling pludseligt blev forvandlet til en bolle, ved jeg ikke - men bestemt ikke kønt...
Erland vandt over en Kasakhstaner som ikke mødte frem...

En god ferie, og en blandet skakturnering sluttede således:

1.GM Bauer 7½
2.GM Maze 6½
3.GM Suba 6½
4.GM Vallejo Pons 6½
læg mærke til at gamle Suba her nappede 3.præmien, mens han udelt vandt veteranturneringen!!
27. Fischer 5½
35. Olsen 5
44. Jaksland 4½
49. Erland 4½
61. Svenne 4
65. Nulsson 4
71. Thomas 3½

28.oktober 2005.

Lars Nilsson beretter:

Svenne og Erland remiseret i vores 4 hillerødopgør.
Olsen måtte nøjes med remis mod en 2050 gut, han har svært ved at vinde må man sige....
Thomas blev rullet enten af sig selv eller sin IM modstander!

Undertegnede vandt et okay angrebsparti mod en 21.. svensker, han spillede mærkeligere skak end jeg....

Tim har en god bonde mod en ung underratet spanier, Fischer har måske fat mod en 2350 gut!! Det er rigtig spændende. (begge partier endte remis - red.)

vi havde en god dag i bjergene, badede i en lille fiskerby, fik set en borg mm.

NB! Afrunding af 7.runde:

Olsen måtte desværre ned mod GM Epishin, Tim forsøgte ihærdigt, men måtte nøjes med remis, Thomas fuskede sin 2040-spanier, nede med 3-4 bønder fik Thomas skabt en fribasse som var stærk nok til at få remis.
Fischer kørte sin svenske modstander over.
Lige nu er Svenne igang med et spændende tærnslutspil,kan vist blive hvad som helst, Svenne er dog presset lidt pae klokken. (Det blev remis! - red.) summa-summarum efter 7.runder

Fischer 4
Jaskland 3,5
Olsen 3,5
Svenne 3,5
Thomas 3,5
Erland 3
Nilsson 3

27.oktober 2005.

Lars Nilsson beretter:

Erland og jeg har netop remiseret i turneringens tredie danskermøde.
Fischer møder en svensker, eller er det omvendt.
Tim møder en fus som skal ned, Svenne møder en spanier med Skovlund look a like, jeg tabte til ham i 3 runde, Thomas bør vinde mod sin spanier. Olsen er sort mod GM Epishin. Epishin er totalt syg, hoster lungerne op hver eneste dag, måske han skulle ryge sine cigaretter istf. at spise dem! Klart en mand på vej ned, 2 gevinster 3 remiser og 1 tab i den rækkefølge, ikke godt for en mand med 2574 i rating, havde 2669 for 2 år siden!!

i øvrigt er arrangementet totalt i top, den fornemste bulletin med gode billeder og diagrammer til hvert eneste parti!
Nu vil Erland og jeg liste over på den lokale og se Barca-Malaga. i morgen har vi lejet en bil, og smutter en tur i bjergene, beklager men vejret er fortsat totalt overvældende!!

26.oktober 2005.

Lars Nilsson beretter:

Svenne og Thomas remiserede i det andet danskeropgoer.
Fischer tabte lidt for let til GM Pogorelov, Tim tabte til GM Del rio Angelis, Olsen vandt!! over Liverpool svenskeren. Jeg vandt i 12 træk med sort over den Spanier som Thomas slog i går, han koksede en officer.
Erland spiller just nu mod en 2350 ung spanier, det er temmelig spændende 2 T og D mod D T S L 6 b hver. Tim siger Erland taber, men man ved aldrig!! den fede dame osv.....
Rettelse fra i går, Fischer har 3 point og ikke 2,5
Vi skal fejre Svennes fødselsdag for 2.dag i træk! Her er ikke andet at lave!

Glemte at fortælle, at 4-0 i forrige runde var mod lokale Mallorca spillere fra samme klub. Altså, Hillerød - Mallorca 4-0 !!!

25.oktober 2005.

Lars Nilsson beretter:

Har lige tabt 5.runde til en ung svensker i en led rød liverpoolTABERtrøje!
jeg spillede min gamle ungarske fuppervariant i siciliansk, skidt valg han bankede mig rimelig let.

I går i 4.runde var jeg den eneste som vandt et parti! Men men..... Svenne dummede sig gevaldigt og smed et helt point i havet, Olsen remiseret igen, Erland, Fischer og Thomas tabte uden at byde op til dans.

Tim spillede sin Svenske GMer ud af banen i afbytningsvarianten i fransk, fik desværre spillet noget slapt da gevinstførelsen skulle i hus, kom vel til at stå til tab, men vores helt fightet et halv point hjem. Betænkningstiden med 90 min. til hele partiet plus de 30.sek. pr træk er virkelig hård kost mod de gode, en gang i tidnød og man sidder der i saksen resten af partiet.

Nåh tilbage til 5.runde efter 3 timers spil. Svenne har netop vundet i sin forlods fødselsdagsgave, en gammel spanier med elo 2200, blev flået over i hillerødvarianten igen igen!!! 20 træk eller sådan. Svenne imponerer virkelig med HURTIGT og godt spil!! han bliver 41 år om en halv times tid, så mon ikke vi får besøgt en pub eller to i nat.
Tim remiserede med en 2250 gut. Men hallo hvor gutterne spiller god skak!! Fire hillerødspillere sad side om side og kørte 4-0 hjem!!

Erland vandt i fin stil, og ja Svenne ved i jo, Fischer savede sin modstander over i et slutspil, og Thomas vandt med sin lynstil, men Olsen sidder tilbage, og skal nok være glad for remis, efter at have ståt helt fantastisk. (det blev remis. Så scoren efter 5.runder er
Tim 3
Lars 1,5
resten 2,5

23.oktober 2005.

Læs alle resultater på:
Calvia Open 2005

Lars Nilsson beretter:

2.runde var la la, Fischer, Tim, Olsen, Erland tabte, Svenne vandt, Thomas og jeg remiseret indbyrdes.
3.runde var god!!
Olsen skuffede med remis (er jo heller ikke længere Hillerødmedlem!) Tim vandt let, Fischer vandt uden at imponere, Erland vandt et fint parti med dronningetab/offer? Svenninggaard vandt let, Svenne spillede remis i et superspændende parti mod en 2200 svensker i hillerødvarianten i kongeindisk, jeg tabte uden at sprælle :-(

4.runde er i fuld gang just nu: Jeg vandt let over en 1900 tysker og har 1,5 point. Svenne har 1,5 point før runden, og mit gæt er at han vil blive stående efter at have mødt nok en 2200 svensker. Erland (1,5)står fint mod en 2300 gut, Thomas (1,5) spiller mod en 2350 fyr. Tim (2) spiller hvid mod GM Berg Sverige, Olsen (1,5) møder en 2150 fyr og har en god bonde! Fischer møder en 2375 IM'er og er vel med endnu?

Lars Nilsson beretter om 1. og 2. runde

Så er vi i gang!

Erland overraskede positivt, ved at remisere med en 2520 mand. I et superspændende slutspil gik den såkaldt stærke spiller stærkt ned af bakke, og det var absolut tæt på at vores helt havde hevet det hele point!
Svenne tabte efter at have stået fint, jeg fik smæk, Thomas fik en slutspilslektion af en GMer, Tim vandt let, Fischer endnu lettere, og Olsen allerlettest, nemlig uden kamp.

I dag har Tim hvid mod Suba!! Suba spiller med i to turneringer på en gang, der er nemlig også en seniorturnering med gode præmier. Min modstander fra i går er ligeledes med i begge turneringer, de er jo ikke rigtig kloge, 18 partier på 8 dage, velbekomme!!
Thomas og jeg trak hinanden her til formiddag, og vi har netop remiseret. Olsen er sort mod Maze, Erland møder en blød 2375 IM, Svenne møder en 2150 mand, og Fischer spiller mod en 2440, så en hård runde er i fuld gang.

Sidste: Det blev en mager runde rent pointmæssigt. Svenne vandt mens alle andre tabte. (red.) Læs alle resultater på:
Calvia Open 2005