Dramatisk afslutning på divisionsturneringen
Af Ib Hother Andersen
I weekenden den 7. og 8. marts 2009 skulle førsteholdet spille en dobbeltrunde, da Bornholm spiller to partier når de besøger de større øer. Det var sæsonens to sidste runder, og det så ikke for godt ud inden runderne. Alvorlig nedrykningsfare og flere afbud er en farlig cocktail. Men to gode plusser havde vi også: vores IMer, Nikolaj Borge, var med om lørdagen, og "genfødte" Poul Kleiminger var på om søndagen. Men kravet - for at undgå nedrykning, måtte være to gode sejre, hvilket jo kunne synes problematisk efter 5 forudgående runder uden en eneste sejr. Men vi måtte jo på med vanten.
Lørdag i vore lokaler (men på "udebane") mod Bornholm stillede vi op med Nikolaj Borge, Tim Jaksland, Jens Østergaard, Ib Hother Andersen, Carsten Erlandsen, Peter Svendsen, Christopher Pedersen og Frands Lavrsen. Bornholm var nok det mest nedrykningstruede hold i rækken, og vi slog et ordentligt syvtommersøm i deres nedrykningskiste med en 5½-2½ sejr, næsten et helt point over forventet. Nikolaj lavede et lille mirakel; ofrede to bønder for stort set ingenting, men da min bornholmske navnebror rokerede kort og derefter var lidt for forhippet på at få bragt sine to ekstra bønder til kroning, fremtryllede Nikolaj ud af det blå et kongeangreb med e5, f4, g4, Dg1, Tf1 og f5 efterfulgt af e6 og vundet. Fantastisk! Tim tryllede også med sort (endnu) en fin gevinst ud af sin Sf6 skandinav. I kun 29 træk. Smukt! Jens med hvid fik godt fat i sin modstander, som prøvede at finde et aktivt forsvar mod Jens' klassiske dronninggambit, men der var ingen nåde, og selv om Jens kom i tidnød, hev han hele pointet hjem. Sejt! Ib tog med sort den bonde som Rune Andersen tilbød i en Lg5-nimzo-inder, forsvarede den og spillede nøjagtigt indtil hele pointet var i hus, allerede efter 33 træk. Dejligt! Carsten sled med hvid sin modstander op i hillerødvarianten i kongeindisk (den med Lg5), en variant han tidligere har slået den svenske stormester Tiger Hillarp-Persson med, så det er en variant han virkelig forstår. Herligt! Men så holder superlativerne også op. Som du kan se, så fik vi 5 point hjem på de 5 øverste brætter, men i bunden var det noget mere sløjt. Peter med sort blev fuldstændig kørt over i en pirc, og så er der faktisk ikke mere at sige om det parti. Christopher spillede med hvid flot mod en Philidors forsvar, og han sad med et fuldstændig vundet slutspil med tårn og tre bønder mod springer og tre bønder. Modstanderen sprællede dog, og pludselig havde han fået skabt sig et lille fort, det ikke lykkedes Christopher at nedbryde. En sjov detalje er at hvis man beder Rybka vurdere stillingen (efter nogle unøjagtigheder fra Christopher og spræl fra modstanderen), så tror maskinen at stillingen stadig er vundet for hvid, men har ingen konkrete gevinstforlag. Frands kom som sædvanlig i tidsnød (to gange!) og tabte selv om han havde stået fint undervejs.
Så en god 5½-2½ sejr var jo et godt udgangspunkt før den afsluttende fællesrunde i Farum, hvor vi var på "hjemmebane" mod Frem, mod hvem vi stillede op med Tim Jaksland, Jens Østergaard, Ib Hother Andersen, Thomas Svenninggaard, Carsten Erlandsen, Peter Svendsen, Poul Kleiminger og Christopher Pedersen. Det blev en forrygende gyser, hvor flere hold lå i nedrykningsfare helt ud i 6. time. Bornholm kunne nok ikke reddes. De havde også helt opgivet, og de tabte endnu en gang 5½-2½, denne gang til Sydøstfyn, men det var også en utaknemmelig opgave at skulle forsøge at redde sig ud af skærene mod et hold med to GMere og to IMere på holdet. Så Bornholm var ude, og Sydøstfyn havde vundet rækken, langt foran os andre. Med fire titelholdere hører de selvfølgelig også til i Skakligaen. Spørgsmålet var nu: hvem skulle med Bornholm ned? Der rykker jo to hold ned og kun et op, da der er to 1. divisioner, men kun én skakliga. Kandidater til denne lidet attråværdige plads var Læseforeningen med 20,5 point før sidste runde, Hillerød med 22 point og Furesø (arrangøren af sidste runde) med 23 point. På papiret burde vi kunne få 4½ point mod Frem, Læseforeningen burde kunne få 4½ point mod BMS (som de skulle spille mod), og Furesø burde kunne få 3 point mod K41s andethold. Så på papiret burde Hillerød ende på 26½ point, Læseforeningen på 25 point og Furesø på 26 point. Altså tæt løb og Læseforeningen ned, men Læseforeningen overgik sig selv og scorede et point over forventet, mens vi andre scorede som forventet, og nu var Læseforeningen og Furesø pludselig à point, og da Læseforeningen havde flere matchpoint, blev det altså Furesø der måtte gå den slagne gang til nedrykningsskafottet.
Men slaget undervejs blev en fantastisk gyser, der for vores vedkommende blev indledt med at jeg helt unødvendigt (med sort) tabte til den mest primitive af alle nimzoindere, nemlig f3-varianten, som til sit forsvar dog skal have med at Anand også (men uden held) forsøgte den mod Kramnik, der forsvarede sig bedre end jeg gjorde, hvilket dog selvfølgelig ikke overrasker nogen. Det mærkelige var dog at jeg hele tiden vidste hvad der skulle ske, men intet kunne finde for at forhindre det, så (som jeg allerede havde forstået da han spillede f3) blev jeg tromlet ned at hans centrumsbønder. Den variant må jeg vist lige have på tegnebrættet igen. Nå, men nu havde jeg da lagt kimen til den efterfølgende gyser. Tim (med sort) spillede endnu en gang sin Sf6-skandinav, denne gang med en sikker remis til følge. 1½ point i to sorte partier mod stærk modstand er meget flot! Carsten Erlandsen pillede med sort en bonde fra sin modstander i en Najdorf. Hans pressede modstander kom i tidnød, og Carsten vandt sikkert. To point til Carsten i denne dobbeltrunde er superflot, og en stor del af æren for at vi undgik nedrykning må gå til Carsten. Christopher Pedersen tog også en bonde fra sin modstander, også i en Najdorf, men med hvid. Den variant kender Christopher som sin egen bukselomme. Thomas Svenninggaard (med hvid) knuste sin modstander, som troede han kunne spille hollandsk mod Thomas, men allerede 28 træk senere måtte han erkende sit nederlag. Poul (med sort) nappede en bonde fra sin modstander, der spillede tamt mod Pouls Caro-Kann, men modstanderen fik dog noget modspil, og til sidst måtte Poul tage remisen for at undgå at blive sat mat. Men et godt come-back til Poul på 1. holdet, han vist sidst spillede på for 15 år siden. Peter Svendsen (med hvid) forsøgte sig med en catalansk opstilling, som længe var meget lige, men til sidst - efter et langt, opslidende parti, måtte han ned alligevel, da han havde overset at modstanderen ville få dronning med skak. Jens Østergaard sad tilbage til sidst og forsvarede et dårligt slutspil med en bonde mindre, men Jens var koncentreret og minsandten om ikke det lykkedes ham at holde remisen. Dette var en meget vigtig halv, for var det ikke lykkedes ham, var vi røget ned i stedet for Furesø. Altså anden matchsejr i denne weekend, denne gange med de marginale 4½-3½, men sikke en gyser, mere spændende end den mest spændende spændingsfilm, og mere sindsoprivende end den mest sindsoprivende gyser. Det tog os alle noget tid før adrenalinen var nede på normale niveauer igen efter den oplevelse.
Her til sidst vil jeg lige gøre status over spillernes enkeltresultater i løbet af sæsonen, og jeg tager spillerne fra toppen og nedad i styrkeorden.
Nikolaj Borge spillede 2 partier og scorede 1½ point, hvilket stort set svarede til hans forventede score.
Tim Jaksland spillede alle 7 runder og scorede 4 point, hvilket også stort set svarede til hans forventede score. At Tim med sine 4 point (selvfølgelig flot, men altså kun ½ point mere end 50%) også blev holdets topscorer, fortæller lidt om sæsonen for holdet.
Jens Østergaard spillede også alle 7 runder og scorede 3½ point, hvilket var lidt under forventet score, og Jens må afgive 10 ratingpoint.
Martin Rosenkilde Pedersen - som ellers var fast mand på holdet - spillede kun 3 partier og scorede 2 point, hvilet stort set svarede til hans forventede score.
Ib Hother Andersen spillede 6 runder og scorede 3 point, hvilket stort set svarede til hans forventede score.
Carsten Erlandsen spillede 4 partier og scorede 3 point, hvilket er næsten et helt point over forventet, og Carsten vinder 17 ratingpoint for denne turnering.
Peter Svendsen spillede 5 runder med den sølle pointhøst af 1 point, og holdt op mod en forventet score på 2,70 må Peter afgive hele 51 ratingpoint for denne turnering.
Christopher Pedersen spillede alle 7 runder og scorede 2½ point, hvilket stort set svarer til hans forventede score.
Reserver: Frands Lavrsen var med som reserve 3 gange, men tabte desværre alle tre partier, så Frands må afgive 30 ratingpoint. Palle Skov var med som reserve en enkelt gang og fik en remis. David Palvig var med som reserve to gange, og han scorede ½ point, hvilket stort set svarer til hans forventede score. Esben Lauge Sørensen var med som reserve to gange, og han scorede ligeledes ½ point, hvilket også nogenlunde svarer til hans forventede score.
Og så til allersidst vil jeg gerne sige tak til hele holdet for en god og spændende sæson, hvor der blev kæmpet så hjernecellerne knitrede, og særligt i denne afsluttende dobbeltrunde. Tak desuden til vores trofaste kampleder Flemming Madsen, som endda med kort varsel trådte til og assisterede Furesø i den afsluttende fællesrunde. Og farvel og tak til Tim, der har fået job i Paris pr. 1. april (og det er ikke engang en aprilsnar, bare det var!), så vi må tage afsked med denne trofaste holdspiller og kransekagefigur på førsteholdet gennem mange år. Held og lykke, Tim!
