Holdstatistik til og med sæson 2008-09

Siden starten på den landsdækkede holdturnering i 1962-63 har Hillerød Skakklub deltaget hvert år med to til fem 8-mandshold og i perioder også med 4-mandshold i den lokale NSU holdturnering.

Det giver alt i alt næsten 47 år med holdskak, og da skakspillere holder længe, så var det teoretisk muligt, at en spiller havde deltaget i omkring 375 holdkampe! Så mange kampe har dog ingen fra Hillerød Skakklub præsteret, men vi har mange med over 100 kampe for klubben.

Listen dækker perioden fra 1975-2005. I perioden fra 1962-75 er klubbens arkiver ikke komplette.
Det betyder, at f.eks. Aksel Ros og Jørgen Dissing har spillet flere kampe end angivet på listen.

Peter Svendsen fører klart marathonlisten over flest spillede holdkampe. 211 kampe er det blevet til i 29 sæsoner - det er godt gået - mere end 7 i gennemsnit. Det kan kun lade sig gøre ved at være reserve på højere rangerende hold i samme runde som man spiller på sit normale hold. Mange afbud har der ikke været i de 29 år!

I jubilæumssæsonen venter yderligere et par 200-kamps jubilarer. Peter Langer og Poul Pedersen kan begge runde de 200 kampe i 4. runde lige efter nytår. Poul Pedersen har som den eneste deltaget i holdkampe i samtlige de 34 år der er holdkampstatistik for!!

I alt 20 spillere har spillet 100 eller flere kampe:

Antal spillede holdkampe
1 Peter Svendsen 211
2 Peter Langer 196
3 Poul Pedersen 196
4 Stig Lenskjær 190
5 Sven Dahl 179
6 Hans E. Jacobsen 175
7 Hans Henrik Hviid 157
8 Ole Rasmussen 148
9 Carsten Erlandsen 142
10 Jens Østergaard 142
11 Frands Lavrsen 133
12 Martin Rosenkilde 128
13 Peter Olsen 120
14 Aksel Gasbjerg 117
15 Lars Nilsson 113
16 Jørgen Dissing 112
17 Johnny Andersen 110
18 Anoop Sharma 102
19 Aksel Ros 102
20 Carsten Pedersen 101

Se den komplette liste med alle spillere fra 1975

Når vi kun taler om 1. holdet, så er statistikken komplet helt tilbage fra 1962 og frem til 2009 - både med kampe og opnåede resultater. Her følger en top 10 liste

1. holdskampe
Navn Kampe Point  Procent
1 Jens Østergaard 142 83 58
2 Aksel Ros 129 67 52%
3 Peter Olsen 110 61½ 56%
4 Martin Rosenkilde 105 58½ 56
5 Carsten Erlandsen 104 49 47
6 Bozidar Markovic 85 43½ 51%
7 Allan Christensen 85 42 49%
8 Thomas Svenninggård 83 42½ 51
8 Jørgen Gad 78 35½ 46%
10 Preben P. Nielsen 73 33½ 46%


Jens Østergaard har overtaget 1. pladsen både på listen over flest spillede 1. holdskampe, flest scorede point, og minsandten også den højeste %-score. Det sidste er imponerende når man tænker på, at Jens altid har spillet på et af topbrædderne. Faktisk skal vi helt ned på 26. pladsen for at finde en spiller med højere %-score end Jens. Det var Tamas Gabriel der i sine 6 sæsoner i klubben scorede 59% i 38 partier! I øvrigt bemærker man, at flere af de 'gamle' kræfter fra 60-erne og 70-erne - Aksel Ros, Jørgen Gad, Bozidar og Preben Pagh - stadig kan gøre sig på listen over fleste spillede 1. holdskampe.

Se den komplette statistik for 1.holdet fra 1962

Hvis man sorterer listen efter højeste scorer, så kommer der lidt andre navne frem og naturligt nok navne der ikke har spillet så mange holdkampe!

1. holdskampe
Navn Point   Kampe  Procent
1 Steen Fedder 21 25 88
2 Steen Skovlund 19 24 79
3 Benny Stender 11 77
4 Jan Montgomery 10 13 77
5 Henrik Sick 12½ 17 74
6 Dan Erichsen 18 27 67
7 Jacob Woge 18½ 31 63
8 Tamas Gabriel 22½ 38 59
9 Jens Østergaard 83 142 58
10 Bent Jakobsen 28½ 49 58
11 Morten Fabrin 13 58


Så er det pludselig klubbens stærkeste spiller nogensinde Steen Fedder der topper listen med sin godt 3 sæsoner sidste i 60-erne. Men også Steen Skovlund, der var førstebræt 3 sæsoner i 80-erne har scoret imponerende flot!


Gennem årene har klubbens fremgange og tilbagegange afspejlet sig i, hvor mange hold klubben har stillet med, og hvor højt de har været placeret. Igennem de senere år har klubben været meget konstant med hold i 1. division, M-rækken, A-rækken. og B-rækken. Dog har klubben de seneste par år opgivet at stille med 4 hold og nøjes med 3.
Det er meget bemærkelsesværdigt at klubben i de sidste 12-13 sæsoner ikke har haft en eneste nedrykning eller oprykning. 2. holdet har et par gange været på vej ned i A-rækken, men er altid blevet reddet af et hold der har trukket sig!

Se den komplette oversigt med fordeling af hold fra 1962