Strøtanker, mareridt og lidt skandinavisk skak
af Palle Skov
Peter Svendsen kommer i sit udmærkede referat fra den årlige 6-kantmatch i Åstorp ind på det mareridt, han som holdleder var udsat for, da den klub, som tror den kan arrangere DM stævne og har 55 medlemmer, ikke kan mobilisere den fornødne interesse i at deltage på klubbens bedste hold til det traditionsrige øresundsstævne.
Folk der havde meldt afbud blev hevet ind igen, et passivt medlem fik lov at få poten i brikkerne, og et par fædre, der ikke selv bærer Hillerød Skakklubs rygmærke, men må betegnes som hang-arounds måtte assistere. Og gjorde det bedre end man kunne forvente!
Meget behændigt tager Peter brodden af det andet mareridt, transporten til og fra Åstorp. Formentlig for at undgå spydige kommentarer fra os, der trak en nitte i trafiklotteriet, og kunne se en grum skæbne i møde i Peters lånte Skoda, i stedet for at sidde mageligt henslængt i Stig Lenskjærs rummelige sikkerheds-Volvo med cigartænder, gulvvarme og ikke mindst GPS-vejviser.
Peters egne bemærkninger om hvor farlig turen var, er tæt på den oplevelse, jeg også havde, men vi overlevede. Og iført det overskud, som et glas beroligende piller giver, siger vi tak for turen. Nok om det.
Et tredje mareridt var spilleforholdene. Aldrig før har jeg siddet så tæt, ikke engang til skoleskakstævner i begyndelsen af 70-erne. Vi sad så tæt, og ved små borde, to spil ved hvert, hvilket betød, at man nærmest ikke kunne spille afbytningsvarianter, thi der var ikke plads til brikker på bordet ved siden af brættet. Og der blev trykket på forkerte ure, spørg bare Ib, som måtte have ekstra tid.
"Se til venstre der er en svensker", står der i et gammelt børnerim. Det var rigtigt nok, og jeg måtte efter flere timers tålmodighed bede min svenske sidemand lægge sin noteringsliste over på den anden side, da han hele tiden var ved at tegne på mit tøj, samtidig med at han skulle vinde et angrebsparti mod David Palvigs caro-kann. "Se til højre, der er en stodder", fortsætter børneremsen. Men i Åstorp sad der ikke nogen stodder til højre for mig, men Helsingørs charmerende Marianne Nielsen, og vi kunne godt enes om hvordan tasker og kaffekopper skulle stå - på gulvet naturligvis - så helt tosset var det alligevel ikke.
Spillestedet var en kæmpe-skole, så man skulle tro det ville være muligt at finde et større lokale. Eller måske et andet spillested i byen, hvor der var masser af bygninger, men underligt nok intet liv. Da vi ville spørge om vej, var der ingen indfødte, men kun nogle turister fra Göteborg, som måbende stod og betragtede en øde benzintank. Man må håbe de har haft en trevlig ferie. Heldigvis holdt Stig pludselig ved siden af; hans GPS afslørede, at vi var tæt på målet.
Men Peter nævnte noget om skak. Det er da rigtigt, det var jo derfor vi var taget derover.
Jeg spillede et parti, som ikke indeholdt de store ting, før de sidste cirka otte træk. Det plejer ofte at være mig, der mister tålmodigheden, her var det min modstander, der ofrede om ikke Kong Karls hest, så dog en springer, og troede han kunne sætte mig mat. Det lykkedes på ingen måde, da nøglefeltet f1 kunne dækkes af tilpas mange officerer.
Jeg, Palle, (pt 1819, ELO 1910) har hvid mod Sonny Colin, (rating 1956) Helsingborg Schackselskap, 5.bræt.
1.c4, Sc6 2.Sc3, e5 3. Sf3, f5 4.d3, Sf6 5.e3, d6 6.Le2, Le7 7.0-0,0-0 8.Tb1, a5 9.a3,Kh8 10. b4, axb4, 11.axb4, Le6 12. b5, Sb8 13. Lb2, Sbd7 14.Ta1, Lg8 15. Txa8, Dxa8 16. Dc2, Db8 17.Tf1, c6 18. d4, e4 19. Sd2, d5 20.La3, Lxa3 21. Txa3, f4 22.bxc6, bxc6 23.Tb3, Dc7 24.cxd5,cxd5 25. Db2, fxe3 26.fxe3, Le6 27.Tb7, Dc6 28.Ld1, Tc8 29.Se2, Sg4, 30. Sf1, Tf8 31. Sg3, Sf2
(her var Tf2 måske bedre. Jeg har egentlig været tilfreds med den hvide stilling, men de seneste træk er det, som om sort har det nemmest.)
32.Le2, Lg4 33.Lxg4, Sxg4 34.Db5.
(Her bør sort bytte dronninger, og så er stillingen nogenlunde lige, måske en lille hvid fordel, fordi hvid nemmere kan angribe et mål, d5, end sort tilsvarende har mulighed for. Men sort finder nu ud af, at han vil sætte hvid mat, men det er en alt for ambitiøs plan i denne stilling).
34, - Dc2?? 35. Txd7.
(Dur ikke at slå med Dronningen, den skal dække f1 fra b5),
35,-Df2+ 36. Kh1, Sxe3 37.Sxe3
(Her dur De1+ desværre ikke for sort, da hvid akkurat har nok officerer på feltet f1, nu er Se3 jo også med)
37,-Dxe3,
(ja ja, han slår den selvfølgelig, og truer igen, og tror måske hvids baglinje er overbelastet. Men se lige her, hvis baglinje der har det sværest)
38. Tf7! (dertil skal man gerne have set som hvid, når man går ind på den slags kalas som at slå springeren på d7 for tre heltræk siden. Og den der baglinjevending kommer igen om lidt: Hvis sorts tårn slår hvids tårn sætter den hvide dame mat på baglinjen)
38,-Ta8 39. Df1, Kg8
40. Txg7+ (oj oj, nu er der ikke mat på Kxg7, men dronningegevinst med Sf5+ og Sxe3, derfor må kongen ind i hjørnet)
40,-Kh8 (men hov, og fy fan danskjävla, nu er der en nu trussel i bunden efter...)
41.Ta7!, Tc8
(sort vil gerne spille Tc1, men...)
42.Df6+ opgivet. Mat i næste. 1-0.
Peter nævnte at Politiken Cup ikke kørte så godt for mig. 4,5 af 10 behøver ikke være en katastrofe, men jeg tabte 87 ratingpoints, værst var det, da jeg i fjerde runde undervurderede en norsk dreng med 1194 i rating (I Norge begynder ratingsystemet ved 500, dermed er det slet ikke sammenligneligt med det danske, men det blæser DSU på)
Knægten hed hverken Magnus eller Carlsen, og han syntes mere interesseret i en større æske småkager, nogen havde sat til ham, end i at spille skak. Ham ordner jeg, bildte jeg mig ind. Men selv om jeg jævnligt taber partier, er det længe siden jeg er blevet så grundigt udspillet helt uden at kunne få modspil. Jeg ved ikke hvilken doping, der var i kagerne, for jeg blev ikke budt, sådan er ungdommen åbenbart også i Norge. Men efter et par timer måtte jeg underskrive kapitulationserklæringen, og indse at min ratingmæssige nedtur var i gang.
Øresundsturneringen er desværre ikke ratet, så havde jeg da hentet lidt af det tabte ind igen. Men måske er det netop fordi sekskantmatchen ikke er ratet, at så mange fra Hillerød ikke gider stille op?!
Jeg har brokket mig over spilleforholdene, men de var ellers flinke nok, svenskerne. Og forplejningen var udmærket. Men altså, mere plads næste gang, tacka så mycket. Og Åstorp har jo seks år til de er værter næste gang.
Om 12 år, altså næste gang igen, er Martin Percivaldi i øvrigt voksen og har måske endda kørekort, så vi kan få en ny chauffør? Nå, det er nok trods alt at planlægge lidt for langt frem i tiden. Men selv om han om 12 år mindst er IM, hvis han fortsætter i den fine stil, kan det da godt være at han gerne vil spille med ....
