VM-2008 parti nr. 3
Af Henrik Holm
Da jeg pt. arbejder I Basel, har jeg udnyttet muligheder for at køre en tur til Bonn i weekend og se noget kvalificeret skak.
Billeder og analyser af partiet findes i stor udstrækning allerede på nettet, men jeg vil gerne dele min oplevelse af 3. parti med jer.
Kramnik,V (2772) - Anand,V (2783) [D49]
WCh Bonn GER (3), 17.10.2008
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Nf3 Nf6 4.Nc3 e6 5.e3 Nbd7 6.Bd3 dxc4 7.Bxc4 b5 8.Bd3 a6 9.e4 c5 10.e5 cxd4 11.Nxb5 axb5 12.exf6 gxf6 13.0-0 Qb6 14.Qe2 Bb7!
Frem hertil gik det hurtigt og så røg Kramnik i tænkeboksen. Kramnik sidder meget urolig i stolen og inden længe får han det for varmt og jakken må af. Efter en 10-12 beslutter han sig for at tage bonden.
15.Bxb5 Bd6
og Anand svarer med det samme. Endnu en lang tænkepause for Kramnik. Der er ingen tvivl om hvem der vandt åbningen! Kramnik ser rystet ud, hvorimod Anand nærmest ser ud til at kede sig lidt i ventetiden, så han går sig en tur ud bag ved. Efter ca. 25 min. Kommer
16.Rd1
og Kramnik drøner også ud af scenen, der nu er tom !? Der går dog ikke længe inden den indiske tiger kommer luskende tilbage til brættet og spiller
16…Rg8 Så er der vist ved at komme gang i angrebet.
Kramnik kommer nu også tilbage og ser ud til at lide.
17.g3 Rg4
Igen spiller Anand á tempo! Og så skal jeg eller love for at Kramnik tager sig en laaang tænker. Jeg tror der gå ½ timer inden han spiller
18.Bf4
Det ser ud til at han vælger en meget skarp fortsættelse - det er utroligt spændende at se hvad meningen er. Tiden siger Kramnik 0:44; Anand 1:51. altså mere end en times forskel på uret. For første gang tøver Anand lidt men spiller så efter nogle min.
18..Bxf4 og lad os så se hvad Kramnik har tænkt sig.
19.Nxd4!?
Wow - der går et gys gennem salen. Det havde Anand heller ikke set komme. Og så er det Anand tur til at ryge i tænkeboksen. Det ser ud som om han flere gange er på nippet til at trække, men tøver. Han er nu også begyndt at sidde lidt mere uroligt. Anand får vist han også kan tænke længe - 40 min. går der inden han får fat i h-bonden
19..h5
Kramnik der har været ude, kommer styrtende tilbage og bang
20.Nxe6 fxe6 21.Rxd7
Jeg tænker, sikken en vending kampen har taget
21..Kf8 22.Qd3
Jeg synes de ser farligt ud. Hvad så Anand, har du styr på det? Næste træk koster Anand lidt tid og efter
22..Rg7
har de næsten lige tid. Så følge et par oplagte træk
23.Rxg7 Kxg7 24.gxf4
og så fører Kramnik med et par bønder, men hans kongestilling er ikke god, så måske har Anand kompensation eller måske lige frem fordel. Det er mig ganske uklart hvem der står bedst.
Rd8 25.Qe2 Kh6
Det begynder at se meget fornuftigt ud for Anand, der nu har nogle dejlige åbne linier og diagonaler at arbejde med.
26.Kf1 Safe play.
26..Rg8 27.a4
Det ser ud til at være en stærk og farlig a-bonde! Anand spiller dog ikke overraskende
27..Bg2+ 28.Ke1 Bh3
og begge har nu 17 min. tilbage til træk 40. Jeg sidder og frygter hvad der sker når de nu nærmer sig træk 32, hvor der blev taget remis i de 2 første partier.
29.Ra3 Rg1+ 30.Kd2
Her omkring begynder jeg endelig at tro på at det er Anand der har overtaget. Stillingen passer klart en angriber som ham bedst.
30..Qd4+
Hvad så Mr. Defense?
31.Kc2
Kan Kramnik endnu nå at løbe fra regningen?
31..Bg4 32.f3
det ser ikke kønt ud.
Bf5+
tiden er nu Kramnik 9 min og Anand 5 min.
33.Bd3 Bh3
Og nu har begge under 5 min. tilbage - og der blev ingen remis i træk 32!. Herfra går det stærkt. Kramnik kan ikke sidder stille og er oppe at stå mellem hver træk.
34.a5
Kan a-bonde redde Kramnik? 34..Rg2 35.a6 Rxe2+ 36.Bxe2 Bf5+ 37.Kb3 Qe3+ 38.Ka2 Qxe2 39.a7 Qc4+ 40.Ka1 Qf1+
Tidskontrollen nået - og nej a-bonden kunne ikke redde ham
41.Ka2 Bb1+ 0-1.
Anand havde (selvfølgelig) styr på angrebet. Stor applaus fra salen til begge spillere for et fantastisk parti og tillykke til Anand.
Den efterfølgende pressekonference er desværre kun for journalister, men heldigvis bliver den transmitteret i spillehalen, så jeg fik mulighed for at hører spillernes kommentarer.
Kramnik: Et meget kompliceret parti og ret underholdende tror jeg. 14..Bb7 var en overraskelse, men min intuition siger mig at hvid er ok. Det må checkes på computeren. I praktisk spil er det dog svært. Sidste fejl var 32. f3.
Anand: Grundlæggende et meget kompliceret parti. Kunne ikke se en forceret gevinst, men beslutte mig for 31..Bg4
Så fulgte en omgang "speed talk" fra Anand og det var mig ganske umuligt at følge med i hans varianter. Meget sigende blev der senere stillet et spørgsmål om en situation i partiet og Anand svarede, at det havde han allerede kommenteret.
Anand blev også spurgt om han havde andre ideer i en specifik åbningsvariant, hvortil at tørt svarede at det vil han besvare efter matchen.
Kramnik blev spurgt om stillingen efter 21. Rxd7.
Kramnik: Det er klart, at jeg ikke står til tab. Om jeg står bedre? Det er ikke klart, men jeg kæmper for fordel.
Anand bliver spurgt om hvad han mener betydningen af at have vundet med sort er.
Anand: Man kan kun spille et parti af gangen. Man kan ikke planlægge alt.
Alt i alt i stor oplevelse og jeg glæder mig til at 4. runde.