VM-2008 parti nr. 4
Af Henrik Holm
Anand,V (2783) - Kramnik,V (2772) [D37]
WCh Bonn GER (4), 18.10.2008
Det starter lidt pudsigt. Der bliver budt velkommen og hele salen klapper, men spillerne er ikke ankommet endnu. De sidder efter sigende fast i en kø. Anyway klokken bliver startet og så dukker de begge op. Lad os se om det kan blive lige så spændende og dramatisk som i går.
1.d4 Nf6 2.c4 e6 3.Nf3 d5 4.Nc3 Be7 5.Bf4 0-0 6.e3 Nbd7
og første tænkepause går til Anand; Kramnik læner sig godt tilbage i stolen. Ok videre
7.a3 c5 8.cxd5 Nxd5 9.Nxd5 exd5 10.dxc5 Nxc5 11.Be5
og så er det Kramnik der tænker og ser egentlig lidt utilfreds ud
11. - Bf5 efter 8-10 min og så forlader han scenen.
Det tyder på at de begge nu er ude af deres forberedelser
12.Be2
Kramnik kommer lige og trækker 12. - Bf6 og så er han væk igen. Næste træk koster Anand 15 min.
13.Bxf6 Qxf6 og denne gang bliver han ved brættet
14.Nd4 Ne6
Det ligner en stillingstype der umiddelbart passer Kramnik bedst.
15.Nxf5 Qxf5 16.0-0 Rfd8
1. time er gået og Anand har brugt dobbelt så lang tid som Kramnik
17.Bg4 Qe5 18.Qb3 yes! Jeg gættede rigtig. Det er sjovt se, hvor mange træk man kan forudse.
18. - Nc5 Jeg frygter en tidlig remis.
19.Qb5 b6 20.Rfd1
og Anand forlader scenen for første gang. Kramnik render fortsat ud og ind mellem de fleste træk
20. - Rd6 21.Rd4
Kramnik tænker 10 min og spiller så
21. - a6 22.Qb4 h5 23.Bh3 Rad8 24.g3
Så er der gået 2 timer og de har brugt ca. samme tid. Stillingen ser meget lige ud
24. - g5 25.Rad1 g4 26.Bg2 Ne6
god hest - er den på vej til f3?
27.R4d3 d4 den må slås
28.exd4 og hvad sker der nu? Kramnik tænker. Han må da have forberedt dette da han spillede d4. Han ligner en der ærgrer sig - er det remisen der er på vej?
Rxd4 29.Rxd4 Rxd4 ½-½. Ja, det var det. Remis efter 2½ times spil.
Spillerne bliver siddende ved brættet og snakker nogle varianter igennem. Meget sympatisk. Ellers lidt af et anti-klimaks efter det fantastiske parti i går.
Så skal der gøres klar til pressekonference. Kommentatorrummet bliver rømmet for tilhører og journalisterne får plads. Det hele bliver transmitteret direkte på storskærm i spillesalen. Sponsorenes (Gazprom og Evonik) "præmiepiger" kommer på podiet og så følger spillerne.
Som altid er det den spiller der havde hvid, som får første kommentar.
Anand: Sort havde det meget komfortabelt. Det er ikke klart om hvid har noget, men også svært for sort at skabe noget. Sandsynligvis lige.
Kramnik bliver spurgt om 24..g5 var et forsvarstræk eller et angrebstræk.
Kramnik: Det var et forsvartræk. Det er ikke til at sige hvis kongestilling der bliver svagest. Remis var det mest logiske resultat.
Anand bliver spurgt om han var tilfreds med dagens resultat, hvilket han bekræfter.
Så bliver spillerne bedt om at kommentere på at generelt så klarer sort sig godt i matchen. Kramnik svarer, at med dagens computerkraft er det nemmere at spille godt med sort. Men han håber, at hvid klarer sig godt i næste runde! Dette fremkalder en del latter.
Så bliver diverse varianter diskuteret. Kramnik summerer at sort havde en meget solid stilling og var ikke i fare. Hvid skulle spille præcist.
Til sidst bliver Kramnik spurgt om han har ændret strategi efter nederlaget i 3. runde.
Kramnik: Jeg har bare tabt et enkelt parti. Det sker nogle gange. Det er ikke dramatisk. Jeg har været i denne situation før. Jeg går ikke i panik.
Det var alt fra Bonn i denne omgang.