Hillerød skakklub
stiftet 1910

Nyheder


 
Se også
Byturneringen
Se turneringsplanen.
Afbud sendes til
Bernhard_Jan@mail.dk
Sponsorer
 
 
 
 
 
aTreatMeant4you

24. april 2017

Hillerød Byturnering 2017 er skudt i gang med 37 tilmeldte deltagere. Det er 7 færre end i sidste års turnering, hvilket især skyldes, at der ikke meldte sig modstandere til Ib Hother Andersen med ratingtal over 2000.

I første runde er der afbud fra Svend Steenstrup, Eilif Rosenkilde og Hans Henrik Hviid.

NB! Basis 3 har fået foretaget ny rundelægning mandag morgen, idet startrækkefølgen nu er fastlagt ved lodtrækning.
Se turneringsplanen.

23. april 2017

En velbesøgt generalforsamling i Hillerød Skakklub gav fuld opbakning til bestyrelsens nye visionære 5 års plan (se planen). Som en naturlig konsekvens var der også accept af budgettet og genvalg til hele bestyrelsen.

Det første konkrete resultat af den nye strategi er et nyt tilbud om eftermiddagsskak hver onsdag fra 13-17. Foreløbig fra nu af og frem til udgangen af maj måned 2017. Første gang var onsdag den 19. maj og fremmødet var tilfredsstillende.

Nu skal vi i gang med af skaffe nye medlemmer til skak om eftermiddagen. Vi tror der ligger et stort uopdyrket potentiale af helt nye skakspillere, som vi kan nå med dette tilbud.

Et andet konkret tiltag til den kommende sæson er implementeringen af ”Hillerød Skakskole”. Projektet blev onsdag den 19. april belønnet med et stort legat fra Grethe Christiansens Legatstiftelse, hvor Morten og Hans på klubbens vegne modtog legatet ved en festlig sammenkomst på Sophienborgskolen.


Formanden og næstformanden har modtaget et legat fra Grethe Christiansen mindefond, ved en fin reception på Sophienborgskolen. Der blev ialt uddelt 2.5 mio fordelt på 60 modtagere, som alle gør et stort stykke arbejde med børn og unge i Hillerød.

Det betyder at finansieringen af første sæson af Hillerød Skakskole i det store og hele er på plads!

11. april 2017

Generalforsamling
Se indkaldelsen og dagsordnen for den ordinære generalforsamling i Hillerød Skakklub tirsdag den 18. april kl. 19.30 i klubbens lokaler Frivilligcentret, Fredensvej 12 C, 1. sal.

DM 2017
Carsten og Hans er draget til det nordjyske for at repræsentere Hillerød Skakklub ved DM 2017. Se deres resultater og stillingen i gruppe G5 1. forløb.

5. april 2017

Ib Hother Andersen blev sikker vinder af klubturneringen 2017. Bernhard Sørensen vandt B-gruppen og Thue Rabjerg vandt C-gruppen.

Det blev resultatet efter en spændende sidste runde af klubturneringen. Ib vandt meget sikkert - afgav kun enkelt remis og sluttede med 8½ point. Christopher og Søren fulgte på de næste pladser - begge med 6 point, men Christopher mangler et parti pga. rejse til USA.

I et spændende oprykningsdrama i B-gruppen var det Bernhard der løb med palmerne. Bernhard gjorde hvad han skulle ved at vinde over Ole, men han skulle have lidt hjælp fra Søren Nygaard i partiet mod Kenny. Kenny stod overlegent efter åbningen men fejlede og det blev altså Bernhard der vandt B-gruppen og samtidig får retten til at spille i Mestergruppen næste år.

Thue vandt et spændende indbyrdes opgør mod Erik Holm og vandt dermed C-gruppen helt fortjent. Som bonus er der oprykning til B-gruppen. Erik endte på en mangedelt 2. plads med Micky, Finn og Hardy.

Dermed er klubturnering slut. Præmieoverrækkelse ved generalforsamlingen den 18. april. Se slutstillingen.

29. marts 2017

Før sidste runde i klubturneringen, og hvor alle udsatte partier er afviklet, kan vi allerede nu kåre klubmesteren for 2017 - Ib Hother Andersen. Ib har spillet en næsten fejlfri turnering, har kun sat ½ point til og fører med 1½ point foran Christopher med 1 parti igen. Et stort tillykke tillykke til Ib med sit 6. klubmesterskab, men det første siden 2010.

B-gruppen bliver et opgør mellem Bernhard og Kenny, der kæmper om 1. pladsen og oprykning til mestergruppen i næste sæson. Kenny er ½ point foran Bernhard og har dermed en lille fordel.

I C-gruppen bliver kampen om førstepladsen afgjort i et direkte opgør mellem Thue Rabjerg og Erik Holm. Erik snublede i 8. runde og skal nu vinde over Thue for at vinde C-gruppen.

Se stillingen og resultater i klubmesterskabet.

19. marts 2017

Det går ikke altid, som man kunne ønske sig i skak. De afsluttende runder i holdturneringen startede flot med Mesterrækkeholdets suveræne oprykning til 2. division, men sluttede med lidt af en nedtur.

Først missede Hillerød 3 oprykningen fra A-rækken i kampen mod stærke Gribskov. Selv om Hillerødspillerne underpræsterede på dagen, var der aldrig tvivl om resultatet - Gribskov vandt klart med 7-1 og fik en fortjent oprykning.

Her i weekenden skulle Hillerød i Skakligaen forsøge at redde livet i svære kampe mod Philidor og Jetsmark. Men det gik desværre ikke. Også her underpræsterede Hillerødspillerne en smule, og hvis holdet skulle have overlevet, havde det været nødvendigt at overpræstere.
Et ærgerligt tilbageslag ingen tvivl om det, men det ændrer ikke noget ved klubbens fremtidsplaner og visioner.

Hillerød Skakklub har vedtaget en 5 års plan, der skal bringe klubben op blandt de allerbedste klubber i Danmark målt på medlemstal, klubaktiviteter, klubmiljø og resultater.
Planen er så småt ved at udmønte sig i konkrete initiativer og starter rigtig op ved indgangen til næste sæson. Med tilgang i løbet af sæsonen af IM John Rødgaard, og fra næste år også af GM Sune Berg Hansen, så er årets skuffelse forhåbentlig kun et lille bump på vejen til noget meget større!

18. marts 2017

I den afsluttende runde af holdkampen lykkedes det Hillerød 4 at begrænse nederlaget til et knebent 3½-4½ på trods af, at Gribskov 2 stillede op med to stærke reserver på de første brædder.
Læs mere om årets præstationer på Hillerød 4.

15. marts 2017

Hillerød Skakklub afholder Ungdoms Grand Prix lørdag d. 22. april 2017.
Læs indbydelsen hér, og tilmeld dig turneringen i DSU's turneringssystem.

Junior kalenderen er opdateret med forårets aktiviteter. Se kalenderen hér.

13. marts 2017


OPRYKNING!

Så lykkedes det endelig at bevæge os i den rette retning fra M-rækken, hvor vores 2. hold har ´boltret` sig i 21 sæsoner i træk!
Vi kan efter gårsdagens 4½-3½ sejr over Frederikssund kalde os divisionshold fra næste sæson.

Læs mere om den sidste kamp i M-rækken.

9. marts 2017

Den kommende uge byder på sidste runde i holdturneringen og flere nervepirrende kampe for Hillerød Skakklub.

Det hele starter på søndag kl. 12 i Allerød, hvor Mesterrækkeholdet ligger til oprykning til 2. division. I givet fald er det første gang i klubbens historie, at vi vil have 2 divisionshold! 2½ point er nok mod Frederikssund, som har haft en dårlig sæson og kæmper for at undgå nedrykning.

Tirsdag skal Hillerød 4 til Farum til fællesafslutning i B-rækken. I modsætning til de øvrige hold kan Hillerød 4 højst nå at forbedre sin placering i B-rækken.

Torsdag skal Hillerød 3 til Allerød og kæmpe mod Gribskov om oprykning til mesterrækken. Hvis Hillerød vinder med mindst 4½-3½, så rykker Hillerød op. Ellers rykker Gribskov op. Så det er egentlig meget enkelt og meget spændende.

Endelig slutter skakligaholdet sæsonen i Skanderborg den 18. og 19. marts med en dobbeltrunde mod Philidor og Jetsmark. Der skal scores godt for at undgå nedrykning, med mindre Nordre har en dårlig weekend.
De sidste kampe kan følges live fra DSU's hjemmeside.

8. marts 2017

Ib Hother Andersen har taget føringen i klubturneringen efter sejr i 7. runde over Søren B. Andersen, mens Mikael Ramkilde vandt over Hans E. Jacobsen.

I B-gruppen vandt Helge Malchau over Bernhard Sørensen, og Søren Nygaard vandt lynhurtigt over David Christophersen. Dermed fører Helge og Søren i en meget tæt gruppe.

I C-grupppen fører Erik Holm fortsat efter sejr over Thien, mens to af de hårdeste konkurrenter Thue Rabjerg og Finn Eldor spillede remis.
Se resultater og stillinger.

7. marts 2017

Hillerød Byturnering 2017 er en 7 runders koordineret turnering, som starter d. 25. april. Startlisten er begrænset, men du kan stadig nå at tilmelde dig hér.

3. marts 2017

6. runde i holdturneringen sluttede for Hillerød 3's vedkommende med en lille sejr på 4½-3½ over Nordkalotten 2. Det betyder en direkte kamp om oprykning i den sidste kamp mod Gribskov. Hillerød er 1 point efter, men en sejr på 4½-3½ er nok til at Hillerød 3 rykker op i Mesterrækken. Vi kan selv afgøre det.

De afsluttende runder bliver nervepirrende for Hillerød Skakklub. Førsteholdet i skakligaen skal kæmpe for overlevelse, mens Hillerød 3 skal kæmpe for oprykning til Mesterrækken. Hillerød 2 er efter en overvældende sæson, så godt som sikker på oprykning til 2. division - en stor triumf!
Kun Hillerød 4 i B-rækken og Hillerød 5 i C-rækken har udspillet deres roller for denne sæson

1. marts 2017

Af Lars Nilsson, holdleder for Hillerød 2.

 

Rekordernes år!

Her gik holdlederen og troede at to gange 8-0 på en sæson var vildt! Men men men....... Holdet i år ER først og fremmest ET hold - usædvanlig god holdånd, koncentration OG ikke mindst respekt for ALLE vores modstandere!
Dette har været opskriften hele vejen. Gode reserver når vi har afbud osv.
Så på mange måder en usædvanlig tirsdag aften gjorde, at vi IGEN vandt 8-0! Denne gang over et stabilt og godt Fredensborg-hold.

Der var ikke mange dikke-darer undervejs. Jeg så forløbet således fra min stol på 7.brættet: Læs beretningen.

27. februar 2017

Hillerød - Skanderborg 3 - 5. Et hæderligt nederlag til en meget stærk modstander. Resultatet gør desværre, at den afsluttende dobbeltrunde om tre uger bliver nervepirrende spændende. Dagens store lyspunkt var IM John Rødgaard, der i sin første optræden for Hillerød spillede et flot parti og vandt med sort - dagens eneste individuelle sejr til hjemmeholdet. Jens Østergaard kæmpede meget længe for at holde et svært tårnslutspil, og reddede til sidst et meget vigtigt halvt point hjem ved trækgentagelse.

Tirsdag går det løs igen. Hillerød 2 i Mesterrækken spiller en meget vigtig oprykningskamp mod Fredensborg og Hillerød 4 i B-rækken møder topholdet fra Solrød.

25. februar 2017

Hillerød Skakklubs bedste hold i Skakligaen spiller søndag kl.12 en meget vigtig kamp mod Skanderborg. Hillerød er efter et par sløje resultater kommet i nedrykningsfare, og et godt resultat er påkrævet. Følg med i kampen i klubbens lokaler Frivilligcentret 12 C eller følg partierne live på nettet på følgende link: Hillerød-Skanderborg.

23. februar 2017

Carsten Pedersen har berettet fra 3. holdets kampe mod Bornholm 2 og Gribskov 1, samt vurderet Hillerød 3's muligheder inden de to sidste runder af holdturneringen. Læs beretningen.

22. februar 2017

Der skulle have været to topopgør i M-klassen, men pga. afbud fra Christopher blev der kun ét topopgør: Det var Ib Hother og Arne Øland, som mødte hinanden i et meget spændende opgør, der endte i et springerslutspil, som Ib vandt. Dermed mistede Arne et skridt i topkampen.
Søren Bull mødte Carsten P. og begge fortsatte deres stime. Søren med at vinde og Carsten med at tabe. Dermed fører Søren med 5 af 6. Ib og Hans har begge 4½ + et udsat parti.

B-rækken er meget tæt og jævnbyrdig. Bernhard og David fører og har begge et udsat parti.

I C-rækken måtte Erik Holm afgive en remis mod en godt spillende Sebastian Agersø. Thue benyttede chancen, og med gevinst mod Thien nåede han op på siden af Erik. Begge har 5 af 6 og skal mødes i sidste runde - spændingen er intakt.
Se alle resultater i klubturneringen.

19. februar 2017

I vinterferien har flere af klubbens spillere været aktive i turneringer. Carsten Pedersen og Jens Østergaard har været i Växjø og spillet en populær open med først 4 hurtigskakpartier og dernæst 5 partier med almindelig betænkningstid. Begge spillere klarede sig flot, var tæt på præmier og hentede en del rating med hjem.

Vores nye medlem - John Rødgaard - deltog i Senior-DM og var tæt på at vinde +50 klassen. Også et fint resultat af John!

Tirsdag er det så hverdag igen - juniortræning og 6. runde i klubturneringen står på programmet!

5. februar 2017

Tirsdag den 7. februar er der foredrag og træning med stormester Lars Schandorff. Dagens tema er spil på et bestemt farvekompleks, og desuden er der nyt fra Skakligaholdet.
Træningen starter kl. 19:45 og er som altid åben for alle klubbens medlemmer. Mød op på tirsdag - her er virkelig noget at lære!

1. februar 2017

Fuldt hus i lokalerne i Hillerød Skakklub tirsdag. Hillerød arrangerede fællesafslutning i C-rækken for de 6 deltagende hold. Hillerød 5 var en af deltagerne, men det har ikke været nogen god sæson for holdet, der også tabte 5. kamp og sluttede sidst i rækken. Frederiksværk 2 vandt C-rækken.
Se stillingen i C-rækken.

Samtidig spillede Hillerød 3 i A-rækken mod Roskilde 2 og vandt en overraskende stor og sikker sejr på 6½ - 1½. En rigtig god kamp og et flot resultat, der betyder at Hillerød 3 fører A-rækken, men holdet mangler dog de to stærkeste rivaler, Nordkalotten 2 og Gribskov 1, så der er lang vej hjem!
Se stillingen i A-rækken.

Hillerød 4 måtte i aftes "nøjes" med at score det forventede og tabte derfor 2½ - 5½ til Helsingør 3. Rasmus Rabjerg var eneste sejrherre for Hillerød, mens Rune Eliasen, Kenny Bagge og Micki Christoffersen tog remis.
Se stillingen i B-rækken.

30. januar 2017

REKORDERNES år for 2. holdet!

Sikke en sæson. 4 - 4 mod Roskilde, og det var via 8 remiser!
Endnu en ting ingen af os har prøvet før.

Læs mere af Lars Nilssons beskrivelse af Hillerød 2's holdkamp i Mesterrækken.

29. januar 2017

To afgørende holdkampe for Hillerød Skakklub går i gang søndag kl. 12.
I Skakligaen spiller Hillerød mod bundholdet K41 og skal meget gerne have en klar sejr. I Mesterrækken er der absolut topkamp mellem Hillerød og Roskilde. Vinder Hillerød lugter det af oprykning til 2. division.
Følg K41-Hillerød live.

26. januar 2017

Søndag den 22. januar var omkring 25 medlemmer mødt op til et åbent visons- og klubseminar. Det var Hillerød Skakklubs fremtid og situation om 3-5 år, der skulle diskuteres ud fra et detaljeret oplæg fra bestyrelsen.
Oplægget lagde op til et helt nyt og anderledes aktivitetsniveau de kommende år.

Fremover vil klubben satse massivt på modtagelse og undervisning af nye medlemmer. Vi skal tilbyde differentierede skaktilbud til både drenge og piger, talenter og nybegyndere. Og ikke kun børn og unge, men også voksne og pensionister. Klubben skal kunne modtage alle skakinteresserede og sørge for at de føler sig velkommen og kan udvikle sig skakligt.
Satsningen kræver undervisere, undervisningsmaterialer, flere åbningstider og øget pres på lokaler, og resultatet bliver forhåbentligt, at klubben om 5 år har mere end 120 medlemmer.
Men satsningen stopper ikke her. Klubben vil have flere åbningstider, både eftermiddage og lørdag formiddag. Klubben vil understøtte interessegrupper og eftermiddagshold med forskellige temaer. Egne lokaler med egen indretning er det ultimative fremtidsmål for klubben.
Sideløbende vil klubben også satse mere på resultater for klubbens topspillere i Skakligaen. Hillerød satser på om et par år at være med helt i toppen af dansk skak.

Satsningen spænder altså vidt - både top og bredde - og kræver økonomi, arbejde og masser af energi og entusiasme. Det sidste var der masser af på klubseminaret og der kom masser at gode forslag fra medlemmerne og de skal nu bearbejdes i bestyrelsen.

Bestyrelsen kunne notere fuld opbakning til visionen fra medlemmerne. Det betyder at forberedelserne kan gå i gang allerede nu, således at vi kan begynde at opfylde ambitionerne fra starten af næste skaksæson.

Startskuddet har lydt, arbejdet er i gang - Hillerød Skaklub version 2.0 er på vej.

Følg med på hjemmesiden - bestyrelsen vil løbende informere om initiativer.

25. januar 2017

Efter 5 runde er det stadig formanden der overraskende fører mestergruppen nu med 4½ af 5. Men denne gang var det en meget heldig sejr, da Frands spillede et flot parti lige indtil kl. nærmede sig midnat. Lige så overraskende er det Arne Øland der er nr. 2 med 4 point.
B-gruppen er meget uoverskuelig med flere udsatte partier, men Kenny Bagge har spillet sig op i toppen sammen med Helge Malchau.
I C-gruppen har en trio skilt sig ud. Erik Holm har 4½ foran Thue og Finn med 4.
Se alle resultater.

20. januar 2017

Det endelige resultat af holdkampen i A-rækken mellem Hillerød 3 og Bornholm 2 er blevet: 5 - 3.
Ole Rasmussen tabte på 8. bræt til David Lykke Olsen fra Bornholm med det umiddelbare resultat, at kampen endte 4 - 4. Men David var ikke opført på styrkelisten, hvilket turneringslederen klarede ved efterfølgende at sætte ham på og dømme resultatet gyldigt. Efter protest fra Hillerød og nogle dages betænkningstid til turneringslederen blev resultatet rettet til Oles fordel, altså: 5 - 3.

17. januar 2017


8 - 0

For anden gang i fire holdkampe gjorde Hillerød 2 rent bord og efterlod intet til modstanderen. Denne gang var det Helsingør 2, som fik renset deres brædder. Læs Lars Nilssons beretning om, hvordan Hillerød 2 gjorde det denne gang.


Thomas Hall (Helsingør 2) - Søren Bull Andersen (Hillerød 2).

16. januar 2017

Husk tilmelding til det åbne klubseminar søndag den 22. januar fra kl. 14 til 17.30. Vi skal diskutere klubbens fremtid ud fra et visionsoplæg, som bliver sendt til alle deltagerne før seminaret. Send en mail til formanden for tilmelding.

Hillerød 2 i Mesterrækken vandt for anden gang i år med 8-0, denne gang mod Helsingør 2 og fører Mesterrækken. Nu er der virkeligt lagt op til topkamp mod Roskilde om 2 uger. Se stilling og resultater.

I A-rækken spillede Hillerød 3 mod Bornholm 2. Hillerød vandt knebent med 4-3 på de 7 øverste brædder. Hillerød tabte på bræt 8, men mod en spiller der ikke var opført på styrkelisten og dermed ulovlig. Den endelige afgørelse af kampresultatet udestår. Se stilling og resultater.

15. januar 2017

Tirsdag den 17. januar er det tid at få afviklet udsatte partier, for alle der ikke spiller holdkampe. Benyt chancen og lav en aftale med din makker!

12. januar 2017

4. runde af klubturneringen blev afviklet med næsten fuldt program. Topopgøret i M-klassen mellem Hans E. Jacobsen og Ib Hother Andersen endte remis uden den store dramatik. Hans fører gruppen med 3½ point.
Ole Rasmussen fører gruppe B med 3 point efter sejr over den evige rival - Peter Langer.
I C-gruppen er det Erik Holm med 3½ point der er kommet bedst fra start. Se alle resultater.

Lørdag den 14. januar er der skak i klubbens lokaler. Hillerød 3 tager imod Bornholm fra kl. 12 i A-rækken. Kig forbi og støt Hillerød i topkampen!

9. januar 2017

Kenny Bagge står for tirsdagens indledende foredrag:

"Jeg har hørt en lille fugl synge om at Jan Nordenbæk ville give 1000 kr. pr. Rating point til den som kunne få ham til at stige i rating!
Så her kommer foredraget om: "Hvordan Jan Nordenbæk kan blive en bedre skakspiller uden at åbne en skakbog!"
Et foredrag for alle, om hvordan man kan forbedre sin rating uden at spille skak!"

8. januar 2017

Hillerøds skakligahold fik en kneben sejr lørdag på 4½-3½ over Århus/Skolerne, men tabte søndag til et andet århushold - SK1968 med 3-5. Et lidt ærgerligt nederlag, eftersom nedrykningsstregen nu rykker tættere på. Weekendens store helt var Ib Hother Andersen, der vandt sit parti i begge matcher.

Nordsjællands wekend EMT i Allerød er slut. Bernhard Sørensen og Hardy Hansen fik begge en delt 1. præmie i deres grupper. Tillykke til begge spillere!
De øvrige hillerødspillere hentede kun erfaring og glæde ved spillet!

7. januar 2017

Der er to vigtige eller store turneringer i denne weekend:

Hillerød 1 møder Århus/Skolerne og SK 68 i Skakligaen. De tre hold ligger tæt og lige over de to bundhold. Så den indbyrdes placering kan blive afgørende, hvis et af bundholdene skulle avancere. Se turnerneringstabellen.

Allerød Skakklub afholder Nordsjællands weekend EMT, som er afløseren for NSU turneringen. Syv ud af de 76 tilmeldte spillere er fra Hillerød Skakklub. Se turneringstabellerne.

4. januar 2017

Efter 3. runde i klubturneringen er det overraskende nok formanden, der er den eneste med 3 point. Flere kan dog nå op i Mestergruppen, når de udsatte partier bliver spillet. Aftenens drama stod Christopher og Morten for. Efter et langt og dramatisk parti endte Christopher med at overse en mat og tabte. Der var vist ellers masser af remisskakker lidt tidligere.
I B-gruppen var det Kenny og Malchau der stod for dramaet. Partiet endte remis og Helge fører med 2½ point.
I C-gruppen er der ingen udsatte partier, men heller ingen med maksimum. Erik Holm fører med 2½ point efter sejr over Jacob Hein.
Se alle resultater fra 3. runde.

22. december 2016

Juleafslutningen i Hillerød Skakklub blev både festlig og velbesøgt.
Først var der fuldt hus i juniorafdelingen, og senere blev der fyldt godt og grundigt op i lokalerne til de voksnes juleafslutning - ca. 30 var mødt frem til gløgg, æbleskiver, slik, præmieoverrækkelser og underholdning.

Carsten Pedersen havde genoplivet en gammel tradition 'Tip en 13er' - en spåmandskonkurrence for 2017.
13 spørgsmål om udviklingen i 2017, som først kan først besvares ved næste års juleafslutning.

Dernæst var der præmier til vinderne af hurtigskakturneringen - Christopher og Hardy, samt til de tre vindere af finalegrupperne i lynmesterskab, Niels-Peter, Henrik og Christopher.
Christopher måtte endnu engang på podiet for at få overrakt klubbens nye flotte klubmesterpokal, som vi (endelig) har fået anskaffet.

Formanden gjorde reklame for klubseminaret den 22. januar, og Carsten havde lavet en helt ny form for interaktiv julequiz, som blev en stor succes.
Som sædvanlig var Palle Skov på det vindende hold. Denne gang sammen med Hardy og Thien.
Endelig sluttede aftenen med en gang alternativ og fornøjelig højrøstet skak.

Glædelig jul og godt nytår til alle venner og medlemmer af Hillerød Skakklub.

Klubben åbner dørene igen tirsdag den 3. januar med bl.a. 3. runde i klubturneringen

20. december 2016

Frederiksværk - Hillerød 3:   4 - 4

Det gode efter den match var, at vi stadig er ubesejrede, og at det ikke gik værre end det gjorde. Havde Hans's og Frands's modstandere været lidt skarpere i nogle stillinger undervejs, kunne vi have tabt matchen. Det ærgerlige var, at vi ikke fik yderligere 2 points i Arne's og Ole's partier, da det bestemt var inden for rækkevidde. Frederiksværk spillede i 3 af deres 4 hvide partier en opstilling med e4, d3 og c4. Det er åbenbart en specialitet i klubben, men den førte nu ikke i sig selv til pointgivende stillinger.

Læs mere af Frands Lavrsens beretning om partierne i holdkampen.

18. december 2016

Årets sidste skakaften tirsdag d. 20 bliver fejret med hyggelige indslag.

Juniorerne starter kl. 18:00 NB!

Seniorerne starter kl. 19:30.
Tiderne er vejledende... Men æbleskiver og glögg smager jo godt:
19:30 Æbleskiver og glögg.
20:00 Tipskuponen.
20:15 Præmieoverrækkelser.
20:45 Julequiz.
21:30 Alternativ juleskak.
HUSK: At medbringe smartphone eller tablet med internet-adgang.

14. december 2016

Det lykkedes Hillerød 4 at score over det dobbelte af det forventede mod Furesø 2, så det kun blev til et knebent nederlag på 3-5.
Furesø 2 mødte ellers med tre stærke reserver, så den forventede score på seks af brædderne var 0,07-0,17 til Hillerød. I Lars Kjøller Nilssons forboldterminologi ville det svare til:

Hvis vi var et bundesliga-hold i fodbold, ville vi have mødt et hold, der havde investeret nogle milliarder Euro i Ronaldo, Messi og Neymar, og alligevel præsteret et knebent nederlag.

Spillerne, som præsterede helt i top for Hillerød 4, var: Afan Jahic, Thue Rabjerg og Micki A. Christoffersen. De scorede 3 point mod forventede 0,69. Se stillingen og resultater.

12. december 2016

Drømmen lever

Drømmen om to Hillerød-hold i Divisionsturneringen lever stadig. Hillerød 2 vandt store 7½-½ over Allerød 2. Se stillingen og resultater.
Lars Kjøller Nilsson beskriver drømmen om Hillerød 2's oprykning fra Mesterrækken:

Af Lars Kjøller Nilsson

Hvis vi var et bundesliga-hold i fodbold, ville der IKKE herske tvivl om sæsonens udfald! Når der føres ved julepausen - så køres den hjem.....

Denne sæson SKAL det være.

Vi har ifølge Dr.ELO overpræsteret i alle tre kampe hidtil:
8-0 over Egedal/Jyllinge, fulgt op af en flot 4½-3½ over Sjælsø uden vores normale 1.bræt. Blev søndag fulgt godt op med en stensikker 7½-½ sejr over vores "gamle" onde ånd Allerød 2. Kun undertegnede skuffede med en bleg remis. Resten var sikker sikker kørsel.
"Hemmeligheden" er en super holdånd, godt kammeratskab og gode reserver!

Ser frem til fire fede søndage først i det nye år. Næste kamp er ude mod Helsingør 2 søndag d.15/1.

Scorer indtil nu
Søren 3 / 3
Monty 2½ / 3
NP 2½ / 3
Svenne 2½ / 3
Thomas 2 / 2
Erland 2 / 3
Christopher 1½ / 2
Nilsson 1½ / 2
Poul K. 1 / 1
Palle S. 1 / 1
Hans.E.J. ½ / 1

9. december 2016

Hillerød vandt med overlegne 31-15 i den prestigefyldte venskabskamp mod Allerød, og vandt dermed også pokalen tilbage. Allerødderne ser allerede frem til næste års kamp.
Fra Allerøds hjemmeside:

Bølle bank til Allerød

Allerød Runde   Hillerød Runde
1 (H) 2 (S) 1 (S) 2 (H)
Paul Brøndal 0 0   Jens Østergaard 1 1
Michael Ramkilde 0 0   Jan Nordenbæk Pedersen 1 1
Ejgild Nielsen 0 0,5   Martin Rosenkilde Pedersen 1 0,5
Birger Hagstrøm 0 0   Jan Elkjær Frantsen Montgomery 1 1
Albert Emil Lyng Petersen 1 1   Carsten Erlandsen 0 0
David Christophersen 0 0   Søren Bull Andersen 1 1
Jesper Scherling Fris 0 0   Lars Kjøller Nilsson 1 1
Orla Eilegaard Jørgensen 0 1   Hans Endrup Jacobsen 1 0
Jakob Werner 1 0   Carsten Pedersen 0 1
Steen Hagstrøm 0,5 0   Palle Skov 0,5 1
Lars Johansen 0 0,5   Peter Willer Svendsen 1 0,5
Poul Erik Nielsen 0 0   Morten Kühn 1 1
Henrik Damm 0 0   Arne Øland 1 1
Johannes Jensen 0,5 0   Henrik Holm 0,5 1
Jan Knudsen 0 0   Laurids Paulsen 1 1
Svend Aage Rand 0 0   Kenny Bagge 1 1
Bjørn Mossige 1 1   Jan Pedersen 0 0
Hardy Ole Hansen 1 1   Afan Jahic 0 0
John Sø 1 1   Finn Eldor 0 0
Leif Helm 0 0   Micki Aron Christoffersen 1 1
Anders Damm-Frydenberg 1 1   Benny Nielsen 0 0
Mogens Christian Schmidt 0 0   Sebastian Agersø 1 1
Rudy Neergaard 1 0   Lennart Hagstrøm 0 1
  8 7     15 16
Score i alt 15     31

Langt flertallet af Hillerød spillerne tog godt for sig af retterne. Kun fem virusramte spillere havde mistet appetitten.

7. december 2016

En afbudsplaget 2. runde giver i nogen tilfælde et skævt billede af stillingerne i Mesterrækken. Men i Mesterrækken har Arne Øland og Hans E. Jacobsen lagt bedst fra land med 2 af 2.
I B-gruppen gælder det samme for Jan Pedersen, Ole Rasmussen og Helge Malchau.
Til gengæld har ingen 2 af 2 I C-gruppen. Erik Holm og Micky kæmpede som de sidste lige til midnat før partet endte remis. I sidste del af partiet havde Erik overtaget, men Micky kæmpede og figtede for sin remis og blev belønnet.
Se alle resultater fra 2. runde.

30. november 2016

Klubturneringen i Hillerød Skakklub fik en fin start - ikke mindst for bestyrelsen! Formand Hans, næstformand Morten, kasserer Ole og bestyrelsesmedlemmerne Jan og Christopher vandt alle. Kun Carsten tabte, men han mødte jo næstformanden! Se alle resultater fra 1. runde.

27. november 2016

Tirsdag den 29. november starter Hillerød klubturnering 2016/17 med 30 deltagere fordelt på 3 grupper med 10 deltagere i hver.  Runden starter kl. 19.30 og ligesom de seneste år starter vi hver runde med ½ times skakteori/undervisning samt meddelelser, hvorefter urene startes senest kl. 20.00.  Første indlægsholder er Christopher Pedersen.
Se turneringstabellen.

25. november 2016

Hillerød 4 er gået fra frygten for at skulle kæmpe sig væk fra en bundplacering til en delt andenplads i B-rækken. Allerød 4 blev besejret med 4½-3½, og Hillerød har indtil videre fuld score i matchpoint.
Se stillingen og resultater i B-rækken.

23. november 2016

Sejr og nederlag.

Hillerød 3 i A-rækken har fået en rigtig fin start med to sejre i træk efter oprykningen fra B-rækken sidste år. Denne gang gik det ud over Sjælsø 2, som måtte rejse hjem med et nederlag på 2½-5½.
Se stillingen og resultater i A-rækken.

Til gengæld er Hillerød 5 i C-rækken kommet skidt i gang. Tirsdag blev det til et nyt nederlag. Denne gang mod Fredensborg 2 på 1-3.
Se stillingen og resultater i C-rækken.

21. november 2016

Hillerød havde i Skakligaen en svær hjemmekamp mod topholdet fra Brønshøj. Selv om Brønshøj havde flere afbud, var det en hård match, som Hillerød tabte 3-5. På en god dag kunne Hillerød godt have scoret lidt mere, men alt i alt et tilfredsstillende resultat.
Se stillingen og resultater i Skakligaen.

I Mesterrækken spillede Hillerød 2 ude mod Sjælsø i rækkens absolutte topkamp. Med afbud fra 1. bræt - Thomas - lignede det på forhånd en svær kamp med en forventet lille sejr til Sjælsø. Men Hillerød kæmpede over evne og vendte det hele til en sejr på 4½-3½. Et superresultat som gør, at Hillerød nu har fået et lille, men markant forspring til Sjælsø.
Se stillingen og resultater i Mesterrækken.

18. november 2016

På søndag fra kl. 12 vil der - hvis alt går vel - være live-transmission af Xtracon Skakliga-kampen mellem Hillerød og Brønshøj fra vores klublokale. Begge klubber har haft en flot start på sæsonen: Hillerød ligger på en delt fjerdeplads; mens Brønshøj har lagt sig i spidsen. Kom og overvær kampen eller se live-sendingen.

16. november 2016

Læs Carsten Pedersens beretning om Hillerød 3´s lidt ærgelige sejr over Allerød 3. Ærgelig - ikke så meget fordi den kunne have været større - men fordi den burde have været større. Læs beretningen med gennemgang af et par af partierne.

13. november 2016

Tirsdag den 15. november er der klubtræning/foredrag ved stormester Lars Schandorff.  Lars vil fortælle om typiske fejl i partier blandt almindelige klubspillere med udgangspunkt i partierne fra årets Hillerød Open.
Vi benytter lejligheden til samtidig at uddele specialpræmierne fra Hillerød Open bl.a. skønhedspræmien.

Arrangementet er åbent for alle medlemmer af Hillerød Skaklub samt deltagerne i Hillerød Open 2016.

11. november 2016

I A-rækken vandt Hillerød 3 lokalopgøret mod Allerød 3 med 4½-3½ og afsluttede dermed en flot 1. runde for Hillerød Skakklub.
En kneben sejr, der godt kunne være blevet større. Carsten tabte helt unødvendigt et fordelagtigt slutspil og Hans måtte afgive ½ point i en ellers vundet stilling. Til gengæld kunne Morten godt have tabt. Dagens helte var Frands, Arne og Henrik Holm. Se alle resultater.

10. november 2016

I mandags tabte Hillerød 5 til Sjælsø 1½ - 2½ - foreløbig sæsonstartens eneste tab til et hillerødhold.

8. november 2016

Hillerød 4 fik en fantastisk start på holdturneringen i B-rækken med en hjemmebane sejr på 5-3 over Espergærde 1. Det var ellers Espergærde, der var favoritter med en forventet score på 6-2.
De tre første brædder scorede mere end 4 gange det forventede, idet Rune Eliasen tog ½, Rasmus Rabjerg 1 og Kenny Bagge ½ point mod meget stærkere modstandere.
Kun Peter Langer og Thue Rabjerg fulgte statistikken og tabte partierne på småfejl med kvalitets- og bondetab til følge.
Jan Pedersen, Afan Jahic og Micki Aron Christoffersen gjorde rent bord, og de to juniorer imponerede med deres tålmodige udnyttelse af svækkelser i modstanderens stilling.
Se resultaterne i B-rækken.

7. november 2016

I mesterrækken kom Hillerød 2 godt i gang med en maksimal sejr på 8-0 over Egedal-Jyllinge. Meget flot resultat - men også forventeligt med en stor sejr. De første resultater i Mesterrækken viser tydeligt, at der er 3 stærke hold og 3-4 betydeligt svagere. Så er der Fredensborg, som måske kan blande sig blandt de bedste. Se stillingen i Mesterrækken.

Lars Nilsson og Jan Nordenbæk deltager i stor Open i Novi Sad i Serbien. Turneringen spilles samtidig med EM for klubhold, hvor bl.a. Nordkalotten deltager.

5. november 2016

Årets største gennemgående begivenhed i Hillerød Skakklub er klubturneringen eller kampen om klubmesterskabet der starter 29. november. En traditionsrig turnering hvor vi kender navnene på klubmestrene helt tilbage til midten af 30-erne (se listen over klubmestre). Turneringen afvikles i 3 grupper inddelt efter styrke. Tilmelding sker i DSU's turneringssystem.

4. november 2016

Skakligaholdet tog hul på holdkampsæsonen sidste weekend. Nu er det de øvrige holds tur. På søndag spiller Hillerød 2 i Mesterrækken hjemme mod Egedal-Jyllinge. Mandag spiller Hillerød 5 mod Sjælsø, Tirsdag spiller Hillerød 4 hjemme mod Espergærde og endelig spiller Hillerød 3 ude mod Allerød 3 på torsdag. En travl skakuge venter!

2. november 2016

Årets lynmesterskab blev vundet at Niels-Peter Nielsen efter en meget tæt omkamp med Søren Bull Andersen. Tillykke til Niels-Peter med en flot og fortjent sejr.

Turneringen blev afviklet med indledende grupper og til sidst i tre finalegrupper. De to forhåndsfavoritter: Jens Østergaard og Sandi Stojanovski blev i finalegruppen lidt overraskende distanceret af både Søren og Niels-Peter, som derefter spillede omkamp om titlen.

B-finalen blev vundet af Henrik Holm foran Carsten Pedersen og C-finalen blev vundet af Christopher Pedersen, der meget overraskende var endt i C-finalen foran Afan Jahic.

Martin Percivaldi har lavet sit livs resultat - foreløbig i hvert fald. Martin blev nr. 2 i det Nordiske Mesterskab, færdiggjorde sin IM-titel, kom over 2400 i rating og lavede endda sin første stormesternorm - alt sammen i samme turnering! Hvad mere kan man forlange. Et stort tillykke til Martin!
Læs mere på DSU's hjemmeside og se et interview i finsk TV ved Nordisk Mesterskab (15'40'' inde i udsendelsen).

31. oktober 2016

Se billeder af vinderne i Spar Nord Hillerød Open 2016.

31. oktober 2016

Efter en rigtig god weekend for klubbens skakligahold, så følger her en reminder om det årlige lynmesterskab i skak i Hillerød Skakklub tirsdag den 1. november.

Flere har ytret ønske om at vi benytter den nye og moderne betænkningstid og det vil vi delvist efterkomme:
Indledende runder spilles efter den gamle betænkningstid - 5 minutter uden tillæg. Finalerunden spilles med 3 minutter + 2 sekunder.

Tilmelding ved personligt fremmøde senest kl. 19.45

31. oktober 2016

Meget flot start for Hillerød i Skakligaen:
Lørdag en vigtig sejr på 4½-3½ over Nordre Århus - en af de direkte konkurrenter i kampen for at undgå nedrykning.
Søndag stod det på lokalopgør mod Nordkalotten, som sidste sæson blev nr. 3 i ligaen, og som igen i år var storfavoritter i det indbyrdes opgør. Men hillerødspillerne kæmpede eksemplarisk og fik 4-4 i en meget lige kamp. Efter 2 runder har Hillerød 8½ brætpoint og 3 matchpoint - det er klart over forventet. Se alle resultater.

27. oktober 2016

Skakligaen starter i den kommende weekend med et dobbeltarrangement lørdag/søndag på Græsted skole, hvor Hillerød Skakklub deltager. Samtidig kan Jens Østergaard fejre et bemærkelsesværdigt jubilæum. Læs meget mere om skakligaholdet.

26. oktober 2016

En utrolig spændende afslutning resulterede i et meget overraskende slutresultat af Spar Nord Hillerød Open 2016. Ikke færre end 9 spillere kunne vinde turneringen inden sidste runde, og de mødtes indbyrdes på kryds og tværs. Da røgen lettede var det Mikael Ramkilde og Svend Steenstrup der stod tilbage med palmerne med 5½ point. På 5 point endte Lars Erik Linderod og Ib Hother Andersen, mens Jesper Vej, Søren B. Andersen, Morten Kühn og Frands Lavrsen trak sorteper.
Mikael Ramkilde Allerød blev en fortjent og overraskende vinder at turneringen på bedre korrektion end Svend Steenstrup. Tillykke til begge vinderne!


Ib Hother Andersen (5), Mikael Ramkilde (5½), Svend Steenstrup (5½) og Lars Erik Linderod (5).

Frands Lavrsen, Rune Eliasen og Jacob Hein blev vindere af de forskellige ratinggrupper.
Specialpræmierne skal først vurderes, og bliver uddelt tirsdag den 15. november.

21. oktober 2016

Der er sjælden stor spænding om udfaldet af placeringerne i Spar Nord Hillerød Open, og det kan nemt ende med at flere spillere opnår samme vindende score. Ved ligestilling deles præmierne, og hvis en spiller er berettiget til to præmier, modtager vedkommende den højeste præmie og den anden går videre til den næste i rækken. Hovedpræmierne og ratingpræmierne vil blive uddelt løbende, efterhånden som de bliver afgjort på finale aftenen.

Hovedpræmier
1. præmie: 1000 kr.
2. præmie:   600 kr.
3. præmie:   400 kr.
Ratinggrupper
1. præmie: 500 kr.
2. præmie: 300 kr.
3. præmie: 200 kr.








Der er tre ratingrupper: 1000-1300, 1301-1550 og 1551-1800.

Desuden spilles der om tre specialpræmier, som vil blive uddelt tirsdag d. 15. november i forbindelse med GM Lars Schandorff's gennemgang af typiske fejl begået af klubspillere under turneringen.

Ekstrapræmier á 300 kr.
Højdespringer: mest vundet dansk rating
Skønhedspræmie: vurderet af uvildigt betyrelsesudvalg
Overraskelsen: vurderet af uvildigt betyrelsesudvalg

 

20. oktober 2016

7. runde af Spar Nord Hillerød Open er lagt - se parringerne.
Arne Øland, som ellers ligger på 3. pladsen i sin ratinggruppe, har måttet melde afbud til sidste runde og misser derfor kampen om placeringerne.
Det betyder også, at der bliver en oversidder, som er blevet: Micki A. Christoffersen. Som plaster på såret ender han på mindst en delt 3. plads i hans ratinggruppe.

20. oktober 2016

Overraskende resultater i 6. runde af Spar Nord Hillerød Open. Frands Lavrsen stod for rundens helt store overraskelse, da han slog den forsvarende mester Jesper Vej. De øvrige resultater magede sig på en sådan måde, at der nu er fem spillere med 4½ point og fire spillere med 4 point før sidste runde. Mere spændende kan det ikke blive. I ratinggrupperne er det henholdsvis Frands Lavrsen, Rune Eliasen og Jacob Hein der har lagt sig i spidsen før sidste runde. Se resultater og stilling.

16. oktober 2016

6. og næstsidste runde af Spar Nord Hillerød Open er lagt. Der er hele seks afbud til runden - bl.a. fra to af topspillerne. (Måske skal det overvejes, om der også fremover skal ligge en runde i skolernes efterårsferie.)
Det lige antal afbud betyder, at der ikke er oversiddere i runden. Se parringerne.

12. oktober 2016

Topopgørene i 5. runde af SparNord Hillerød Open endte alle remis, og dermed skete der ikke de store ændringer i toppen af stillingen. Dagens dramatik stod den spillende turneringsleder selv for. Efter først at have instrueret deltagerne i at slukke mobiltelefonen, så var det ikke lykkedes, at slukke for sin egen telefon, som selvfølgelig ringede under partiet. Turneringslederen måtte så skride til handling, og dømme sig selv som taber! Se resultater og stillinger.

9. oktober 2016

Der er tre afbud til 5. runde af Spar Nord Hillerød Open. Desværre bliver der så en oversidder: Thien Wennerberg. Se lodtrækningen til 5. runde.

5. oktober 2016

Uafgjort i topopgørene i 4. runde. Begge topkampe mellem henholdsvis Søren B./Ib Hother og Lars Linderod/Jesper Vej endte remis, og derfor skete der ingen forskydning i toppen af stillingen.
Til gengæld benyttede flere spillere lejligheden til at spille sig ind i topkampen - det gælder Mikael Ramkilde, Arne Øland, Albert Pedersen og Morten Kühn. Se resultater og stilling.

2. oktober 2016

Holdene er sat i Hillerød Skakklub!
En ny spændende sæson med holdskak venter lige rundt om hjørnet. Bestyrelsen har besluttet i år at stille med 4 ottemandshold og 1 firemandshold.
Læs mere om holdturneringen.

Spar Nord Hillerød Open 2016
Der er kun ét afbud til 4. runde, og der er således ingen oversiddere. Efterhånden karakteriseres kampene af startnumre, der ligger tæt på hinanden, så udfaldet er mere åbent. Se turneringstabellen.

29. september 2016

3 spillere er tilbage med maksimumpoint efter tre runder af Spar Nord Hillerød Open. Jesper Vej, Søren B. Andersen og Lars Linderod har skilt sig ud tæt fulgt af Ib Hother Andersen.
Lars Linderod og Arne Øland stod for aftenens overraskelser, da de begge slog højereratede spillere.
Se turneringstabellen.

27. september 2016

2016 udgaven af sekskantsmatcen blev en rigtig god oplevelse for klubben. Vi blev udelt vinder med 6½ point, og med lidt held kunne sejren sagtens være blevet større. Stillingen i weekendens turnering og den samlede stilling er:

Stillingen BP MP
Hillerød  5
Åstorp 6  4
Helsingør  3
Nordkalotten 5  2
Helsingborg 5  1
Engelholm 2  0
Samlet stilling BP  MP
Helsingør 20½  11
Helsingborg 19½  10
Åstorp 17½  9
Hillerød 15½  9
Nordkalotten 10  4
Engelholm 7  2

Dette års hold bestod af, Jens Østergaard, Martin Rosenkilde, Thomas Svenninggaard, Jan Montgomery, Niels Peter Nielsen, Peter Willer Svendsen, Morten Kühn, Frands Lavrsen, Kenny Bagge og Micki Christoffersen. Læs Peters beretning fra turneringen.

25. september 2016

3. runde af Spar Nord Hillerød Open 2016 er lagt. Der er tre afbud, hvilket betyder, at der ikke bliver en oversidder.
Efter runden vil der højst være tre spillere tilbage med maksimum point; mens højst fire spillere stadig ikke vil have høstet point.
Se turneringstabellen.

22. september 2016

Afbud til Spar Nord Hillerød Open 2016: Fristen for seneste rettidige afbud er ændret til søndag kl. 15 inden kampdagen.

21. september 2016

Efter 2. runde er der 5 spillere tilbage med maksimum - Jesper Vej, Søren B. Andersen, Mikael Ramkilde, Lars Linderod og Morten Kühn. Jesper Vej dog først efter at have været alvorligt på hælene mod Arne Øland. Dagens overraskelse var, at juniorspilleren Albert Emil Pedersen kæmpede sig til en remis mod ratingfavoritten Ib Hother Andersen. Se alle resultater i turneringstabellen.

18. september 2016

2. runde i Spar Nord Hillerød Open 2016 er lagt, og du kan se din kommende modstander i turneringstabellen. Der har været to afbud til 2. runde, hvilket betyder, at der er en oversidder: Thue Rabjerg, som får ét point,

Kurser i Fritz 15 og ChessBase 13.
IM Silas Esben Lund tilbyder et 4 timers kursus i Fritz 15 og et 8 timers i ChessBase 13, som koster henholdsvis 229 og 449 kr.
Weekendkurserne bliver bl.a. afholdt d. 1.-2. oktober i Skakklubben K41 og d. 15.-16. oktober i Gribskov Skakklub. Tilmelding og betaling kan ske hos Dansk Skaksalg, og du kan læse mere om kurset samme sted.

17. september 2016

DM i ungdomsskak bliver i år afholdt på Asgård Skole i Køge i weekenden fra 30. september til 2. oktober. Læs mere om turneringen.

Præmierne i Spar Nord Hillerød Open 2016 er fordelt på tre hovedpræmier, tre præmier i tre ratinggrupper og tre ekstra præmier:

Hovedpræmier
1. præmie: 1000 kr.
2. præmie:   600 kr.
3. præmie:   400 kr.
Ratinggrupper
1. præmie: 500 kr.
2. præmie: 300 kr.
3. præmie: 200 kr.
Ekstrapræmier á 300 kr.
Højdespringer: mest vundet dansk rating
Skønhedspræmie: vurderet af uvildigt betyrelsesudvalg
Overraskelsen: vurderet af uvildigt betyrelsesudvalg

Den samme spiller kan ikke både vinde hovedpræmie og ratingpræmie.
Vurderingen og tildelingen af 'skønhedspræmien' samt 'den største overraskelse' bliver foretaget af et uvildigt bestyrelsesudvalg. Disse præmier uddeles til Hillerød Skakklubs juleafslutning.
Se mere på turneringssiden.

14. september 2016

Spar Nord Hillerød Open 2016 kom fint i gang - desværre dog med en enkelt udeblivelse af den højestratede spiller. Første runde i en Open er altid en god chance for en underdog at tage en god skalp. Det lykkedes dog ikke i årets udgave af Hillerød Open. Nærmest var Stig Svensson der tog en halv fra formanden. Kenny spillede inspireret og friskt mod Ib Hother og fik sendt Ib alvorligt i tænkeboksen, men i sidste ende vandt favoritten alligevel.
I løbet af et par dage er alle partier tilgængelige for den enkelte spiller på turneringsplanen.

Lidt billeder fra 1. runde:

 

11. september 2016

Så er 'Spar Nord Hillerød Open 2016' i gang.
Der har meldt sig et lige antal deltagere, så alle burde kunne spille i runderne. Men Rasmus Petersen har måtte melde afbud til 1. runde, så Bernhard Sørensen må undvære premieren.
Resten er så heldige at have en god undskyldning for ikke at se TV-avisens ulykkesaligheder, men i stedet for se turneringsplanen og måske lægge planer.

10. september 2016

Tilmeldingen til Spar Nord Hillerød Open 2016 er lukket, og der har meldt sig 34 deltagere, hvilket er seks færre end sidste år. Det har den positive virkning, at vi som regel vil kunne være i ét lokale.
Grænserne for ratinggrupperne er blevet rykket lidt i forhold til de udmeldte, så de nu er: 1000-1300, 1301-1550, 1551-1800 og 1800<. Dette er gjort for at opnå en ligelig fordeling af spillerantallet i grupperne.
Læs mere om turneringen.

3. september 2016

Hurtigturneringen over 6 runder kom fint i gang tirsdag den 30. august med 18 deltagere.  Henrik Holm og Christopher Pedersen har lagt sig i spidsen med 3 point og mødes i 4. runde.
De sidste 3 runder spilles tirsdag den 6. september. Husk: Man kan stadig nå at deltage, selvom man ikke var med de første 3 runder.

28. august 2016

Kennys oplæg, om hvorfor og hvordan han behandler spændinger i kroppen, blev til mere end et interessant og underholdende foredrag om "sensorisk kiropraktik". Metoden går kort fortalt ud på at fjerne spændinger, som bringer kroppen ud af balance, med en nænsom behandling, så musklerne ikke modreagerer.
Han demonstrerede også, hvor effektive hans behandlinger er, på et par af klubbens spillere. Christophers lænd var den første skævhed, som blev rettet ind:

Efter nogle få minutters behandling blev Christophers ryg mere smidig - både i rotation og bøjning. F.eks. var han ved foroverbøjning omtrent 40 cm fra at kunne nå gulvet inden behandlingen; mens der kun var ca. 25 cm efter.

Også Mortens ryg blev stillet til rådighed for Kennys hænder. Og under demonstrationen af den positive virkning opdagede Kenny et par skæve ankler, som også blev dirigeret på plads. Det er typisk for Kennys metode, at han ser på kroppen som en helhed og derved opdager skævheder eller ubalancer i den.

Alle klubbens medlemmer har mulighed for at få behandling med 20% rabat. Man skal blot aftale tidspunktet for behandling i Kennys klinik i Humlebæk.

22. august 2016

Tirsdagens klubaften den 23. august byder på to arrangementer:

  1. Den nykårede Hillerød bymester - Jesper Vej - vil gennemgå et af partierne fra turneringen.
  2. Kenny holder et oplæg om hans praksis. Blandt andet om spændinger i kroppen, som kan give rygsmerter, nakke- og skulderspændinger og hovedpine.
    Kenny tilbyder desuden skaklubbens medlemmer behandlinger med stor rabat, så virkningerne af lange partier og skakstudier kan blive helbredt. Se Kennys introduktion.

19. august 2016

Hjemmesiden for skakklubben skifter til et nyt layout fra mandag den 22. august. Oprindeligt var tanken bare, at få et mere velfungerende og opdateret program til at fremstille siderne i. Men flere og flere anvender smartphones og tablet computere til at surfe på nettet, så hvorfor ikke også prøve at gøre hjemmesiden tilgængelig for de mindre skærme? Det har givet nogle begrænsninger for layoutet på PC'er, men det er ikke gået ud over funktionaliteten af det nye format.

Det er en tidskrævende opgave at importere sider fra den gamle hjemmeside til den ny. Derfor er det til at begynde med kun de nyeste og vigtigste sider, som er overflyttet. Hvis du mangler informationer på den nye hjemmeside, som ligger på den gamle, er der to muligheder for at se dem:
- På den ny hjemmeside ligger et link til den gamle under menuen: Mere../Gammel hjemmeside.
- Skriv til Jan om ønsker til overførsel af sider - og også om tanker over layoutet.

17. august 2016

Skaksæsonen i Hillerød er skudt i gang med flot fremmøde på trods af OL og FCK-kvalifikation til Champions Leage. 12-14 juniorer var mødt frem til juniortræning, og i voksenafdelingen var over 20 medlemmer mødt frem, og 18 deltog i tidshandicapturneringen. Ofte har det været en lavtrated spiller, der har haft succes i netop denne turnering, men denne gang var det Ib Hother og Christopher Pedersen, der igen, igen dominerede en af klubbens turneringer. De sluttede helt lige, og Ib vandt omkampen og blev dermed sæsonens første turneringsvinder.

13. august 2016

Hillerød Open i efteråret er klubbens første store turnering og løber over 7 runder fra 13. september til 25. oktober. Tilmelding er åben.

12. august 2016

Hillerød Skakklub slår dørene op for en ny sæson tirsdag den 16. august i klubbens lokaler - Frivilligcentret Fredensvej 12C.
Juniorerne starter kl. 18.30 og de voksne kl. 19.30. Mød op og hør bestyrelsens planer for den kommende sæson og deltag i den traditionelle tidshandicapturnering. Alle også - nye skakspillere er meget velkomne - og tag endelig en skakinteresseret ven med.
Vel mødt til en ny skaksæson i Hillerød Skakklub!

1. august 2016

Xtracon chess Open er slut og hvordan det gik vores spillere i turneringen kan ikke beskrives bedre end ved at læse Christophers blog der har været meget aktiv under hele turneringen!

Så er der i øvrigt kun to uger til klubsæsonen starter igen den 16. august!

25. juli 2016

Xtracon chess Open er i fuld gang i Helsingør. Som sædvanlig er turneringen stærkt besat med både stærke udenlandske og danske spillere - i alt 398 deltagere.

Fra Hillerød deltager bl.a. GM Lars Schandorff og han er startet med 3,5 af 4. De øvrige 4 deltagere fra Hillerød - Frands Lavrsen, Bernhard Sørensen, Hans Henrik Hviid og Micky Christoffersen har alle haft en svær start med få point på kontoen.

5. runde byder på et interessant møde mellem Lars Schandorff og Martin Percivaldi - Martin der desværre har valgt Køge Skakklub som sin nye klub.

Turneringen kan følges på: xtraconchessopen.dk

28. juni 2016

Hillerød Skakklub åbner dørene for den kommende sæson 16. august 2016 i klubbens lokaler - Frivilligcentret Fredensvej 12 C. Se kalenderen for hele sæsonen 2016/17.

Hillerød Open i efteråret er klubbens første store turnering og løber over 7 runder fra 13. september til 25. oktober. Tilmelding er åben

23. juni 2016

Hillerød Byturnering er slut og det er tid at gøre status over turneringen.

20. juni 2016

Turneringen i Teplice er slut og vores udsendte spillere er vendt hjem igen. Lars Nilsson spillede en fremragende turnering, og har kommenteret sit parti mod en IM'er. Læs om Teplice 2016

18. juni 2016

Sommerferien har sænket sig over Hillerød Skakklub og klubaktiviteterne starter først igen 16. august. Men det betyder ikke, at der ikke bliver spillet skak. Tværtimod er der kommet gang i sommerturneringer rundt omkring i Europa. I det omfang webredaktøren får nys om turneringerne, bliver de selvfølgelig omtalt på denne hjmmeside.

Første store turnering er Teplice i Tjekkiet hvor Jan Nordenbæk, Niels-Peter Nielsen, Carsten Erlandsen og Lars Nilsson deltager sammen med flere andre danske spillere. Følg resultaterne på Chess-results.
Lars Nilsson skriver levende om turneringen på facebooks hillerødgruppe

14. juni 2016

Jesper Vej blev Hillerød Bymester 2016. Sejren kom i hus ved at Jesper i sidste runde vandt over Morten Kuhn, mens nærmeste konkurrent Peter Birk kun fik remis. Jesper er nu både regerende bymester og Hillerød Open mester.

Henrik Holm og Frands Lavrsen delte 1. pladsen i basis 1 med 6 point - en score der normalt er nok til at vinde udelt.

Basis 2 blev derimod domineret af Allerød - Jesper Friis vandt foran Orla og Albert.

Rasmus Rabjerg spillede en rigtig flot turnering og vandt basis 3 - dog på deling med Jens C. Hviid.

Jan Pedersen var favoritten i Basis 4, og der blev aldrig tvivl om sejren. Flot turnering af Jan der scorede ikke mindre end 6,5 point. Nr. 2 blev overraskelsen Morten Munkholm fra Gribskov med 5 mens Thue Rabjerg delte 3. pladsen med Søren Ellegaard Frederiksværk.

Se resultater og slutstillinger.

31. maj 2016

6. runde af Hillerød byturnering 2016 er spillet. Se resultaterne

25. maj 2016

5. runde af Hillerød byturnering 2016 er spillet. Se resultaterne

22. maj 2016

Hillerød deltog med et/to hold i pokalstævnet i Svendborg. Holdet der bestod af Jan Nordenbæk (4,5), Niels-Peter Nielsen (3,5), Finn Nøhr (3) og Lars Nilsson (3,5) deltog i seniorrækken 50. Samlet blev det til tre sejre to uafgjorte og et knebent nederlag på 1,5-2,5 til Nørresundby. Resultatet gav en flot 3.plads og podieplads.
3 andre spillere fra Hillerød - Palle Skov, Bernhard Sørensen og Peter Langer deltog på et blandet hold - sammen med Klaus Mosegaard Øbro - ligeleds i seniorrækken. Af uransaglige årsager kaldte holdet sig Forza FCK. Holdet fik ikke præmie, men Palle scorede dog flotte 4,5 point.

18. maj 2016

4. runde af Hillerød byturnering 2016 er spillet. Se resultaterne

11. maj 2016

3. runde af Hillerød byturnering 2016 er spillet. Se resultaterne

9. maj 2016

Wunsiedel 2016 er slut og de 4 danske spillere er vendt hjem efter en rigtig lang køretur. Resulterne blev rigtig gode - læs meget mere om Wunsiedel 2016.

5. maj 2016

Fire spillere fra Danmark - heraf 2 fra Hillerød - deltager i en stor åben skakturnering i Wunsiedel i Tyskland. Fra Furesø deltager Henrik B. Pedersen og Klaus Nielsen i "Meisterturnier" og i Amatørturneringen deltager Peter Langer og Hans E. Jacobsen. I sidstnævnte er Hans topseedet! Turneringen kan følges live på www.wunsiedel-schachfestival.de

4. maj 2016

2. runde i Hillerød byturnering 2016 er spillet. Se resultaterne

27. april 2016

1. runde i Hillerød byturnering 2016 er spillet. Se resultaterne

24. april 2016

Hillerød byturnering 2016 er startet. Der er tilmeldt 44 til turneringen - en lille nedgang fra sidste års turnering - hvilket især skyldes manglende tilmelding i Mesterklassen. Første runde byder på en del afbud, som så vidt muligt er blevet parret med hinanden. Men 36 spillere kan kigge på turneringstabellerne og se frem til tirsdagens partier.

23. april 2016

Sidste frist for tilmelding til Hillerød Byturnering 2016 er i dag - den 23.4. Ved dagens begyndelse var tilmeldt 41 spillere - der er plads til 7 mere!

20. april 2016

Generalforsamlingen 2016 var velbesøgt og der var rigtig god debat om aktuelle emner, som ny hjemmeside, økonomi, juniorarbejde, lokaler, sponsorer osv. Der var genvalg til bestyrelsen, ny juniorleder bliver Bernhard der kommer til at stå i spidsen for et nyt hold frivillge hjælpere. Endlig blev bladudvalget blev fjernet fra vedtægterne. Mere om generalforsamlingen senere når referatet foreligger.

17. april 2016

Hillerød Skakklub afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 19. april kl. 19.45 i klubbens lokaler. Mød op og deltag i debatten om klubbens fremtid. Læs indbydelsen, dagsorden og den skriftlige beretning under Generalforsamling 2016.

15. april 2016

Resultaterne fra Hillerød Klubmesterskab er indberettet og de nye ratingtal er offentliggjort. De nye ratingtal er resultatet efter både holdturneringen og klubmesterskabet. Der er sket mange store forskyhdninger. Størst fremgang af alle har Afan Jahic opnået. Afan havde 1009 i oktober 2015 og har nu 1398 - en imponerende stigning på et halvt år. Se Ratingliste.

14. april 2016

To af klubbens mere rejsevante spillere Jan Nordenbæk og Finn Nøhr er i Thailand og deltager i Bangkok Open. Efter 6 runder ligger begge pænt til med henholdsvis 3,5 og 3 point. Hollænderen Look Van Wely fører med 5,5 point. Se resultater.

13. april 2016

Christopher Pedersen vandt sit 3. klubmesterskab på bedre korrektion end Ib Hother Andersen. Begge topopgørene endte remis og det var nok for Christopher, der havde regnet scenariet igennem på forhånd. Et stort tillykke til Christopher!
B-gruppen fik en sikker vinder i Frands Lavrsen, der derfor får fornøjelsen i Mestergruppen næste år. Bernhard Sørensen blev nr. 2 og Viggo Sørensen nr.3.
C-gruppen var afgjort før sidste runde. Anders H. Pedersen vandt, mens turneringens store overraskelse Afan Jahic blev nr. 2 og fik en ratinggevinst på hele 279!! Thue Rabjerg blev nr. 3 og sidste præmietager. De nye ratingtal efter turneringen skal indtil videre tages med forbehold. Se turneringstabellerne.

10. april 2016

Da der er indløbet endnu et afbud til tirsdagens finalerunde i klubmesterskabet, er der foretaget ny lodtrækning til kampene i C-rækken. Se turneringstabellerne.

8. april 2016

C-rækken i klubmesterskabet er parat til finalen. Der er ikke spænding om gruppens vinder, da Anders H. Pedersen har lagt sig i spidsen med 1½ point, men der er stadig fem spillere, som deltager i kampen om anden og tredje pladsen.

Ekstraordinært blev der spillet tre udsatte partier fra kluburneringen torsdag den 7. april. Anders H. Pedersen vandt - lidt heldigt - en Evansgambit med sort mod Daniel Lang, og sikrede sig dermed sejren i C-gruppen allerede før sidste runde.

I Mestergruppen blev der skabt fornyet spænding, da Hans E. Jacobsen vandt over Niels-Peter Nielsen. Der resterer et udsat parti mellem Niels-Peter og Christopher, som spilles mandag aften i Øbros lokaler i København. Resultatet af det parti afgør, hvem der fører kampen om klubmesterskabet før sidste runde. Vinder Christopher fører han foran Ib. Bliver det remis fører Ib og Christopher et halvt point foran Hans og vinder Niels-Peter fører Ib med et halvt point foran Christopher, Niels-Peter og Hans. De fire spillere mødes indbyrdes i sidste runde - spændende! Se turneringstabellerne.

7. april 2016

Martin gjorde det! Med 5,5 point af 9 mulige scorede Martin Percivaldi sin 2. IM-norm. Dertil kommer en ratinggevinst på 40-50 point og i det hele taget en fremragende turnering mod meget stærke modstandere. Stort tillykke til Martin!

6. april 2016

Martin Percivaldi klarer sig fortsat fremragende i Karpos, senest med sejr i 7. runde over en stormester. Med 5 af 7 er IM-norm nr. 2 så godt som i hus!

Afviklingen af udsatte partier i klubturneringen gav ikke ret mange svar. Christopher vandt er langt og sejt parti mod Søren og er dermed klart med i kampen om klubmesterskabet. I B-gruppen tabte Bernhard til Viggo og 1. pladsen, ligger nu til Frands. I C-gruppen stod Afan for aftenens helt store overraskelse, da han vandt over Anders, der ellers havde vundet alle sin hidtidige partier. Der bliver spillet endnu et par partier torsdag den 7. april og det sidste udsatte mellem Niels-Peter og Christopher bliver først spillet mandag den 11. april. Se turneringstabellerne.

3. april 2016

Martin Percivaldi er taget næsten direkte fra DM til en stor Open i Karpos i Macedonien, og Martin er i gang med noget stort. Foreløbig to sejre over lavere ratede spillere og to gange remis mod to stormestre - den ene var mod den kendte Kiril Georgiev fra Bulgarien på 2631! I 5. runde spillede Martin på gevinst mod en tyrkisk IM på 2444 og vandt med hvid i en Albins modgambit! Flot, modigt og stærkt af Martin! Se resultater og stillinger.

30. marts 2016

Generalforsamling i Hillerød Skakklub afholdes i år den 19. april i klubbens lokaler. I forbindelse med GF vil der blive uddelt præmier til vinderne af grupperne i klubturneringen, og til topscorerne på alle holdene. Efter generalforsamlingen vil der traditionen tro være en afsluttende lynturnering. Mød op og vær med til at præge klubbens fremtid.

Efter overraskende resultater i 8. runde af klubturneringen er alt pludseligt åbent igen. Morten og Hans tog den gode form fra DM med til klubben. Morten var snublende tæt på at løbe Christopher over ende, og Hans vandt overraskende over Ib. Dermed kommer rigtig meget til at afhænge af de udsatte partier, der skal afvikles inden sidste runde. I B-gruppen fortsatte Frands med at vinde, og det samme gjorde Anders i C-gruppen. Se turneringstabellen.

28. marts 2016

DM 2016 er slut og det er tid at gøre status. Martin Percivaldi og Tim Jaksland var nogle af hovedpersonerne i en dramatisk afslutning af kandidatklassen. Læs meget mere om Hillerødspillernes præstationer.

C-gruppen i klubmesterskabet er klar til 8. runde på tirsdag d. 29/3. Se turneringstabellen.

23. marts 2016

DM 2016 er i fuld gang i Svendborg. Hillerød er godt repræsenteret i de øverste klasser. Lars Schandorff er med i Landsholdsklassen og er startet med 5 gange remis og ligger midt i feltet. Martin Percivaldi og Tim Jaksland er med i kandidatklassen og er begge startet med en gevinst og en remis. Torsdag starter Kort Påske 2 og her deltager Palle Skov, Morten Kuhn, Bernhard Sørensen og Hans E. Jacobsen.

16. marts 2016

Tilmelding til Hillerød Byturnering 2016 er åben. Det er i år et mindre jubilæum - det er 30. år i træk at Hillerød Byturnering afslutter skaksæsonen i Nordsjælland. Tilmelding sker på DSU's turneringsside Bemærk: Pga. begrænsninger i lokalerne er det et maksimum deltagerantal på 48 deltagere.

Efter 7 runder i klubmesterskabet begynder der at tegne sig et billede af, hvem der skal spille med om præmierne. I Mesterklassen bliver Ib Hother svær at hente, men Christopher og Niels-Peter kan med gode resultater i udsatte partier blande sig i kampen om mesterskabet. B-gruppen bliver et opgør mellem Bernhard og Frands, der nu har lagt klar afstand til forfølgerne og i C-gruppen cruiser Anders H. Pedersen sig igennem. Se resultater.

13. marts 2016

C-gruppen i klubmesterskabet ser ud til at kunne køre for fuldt program i 7. runde på tirsdag d.15/3. Aftenens åbning er Philidor og det er Christopher der gennemgår åbningen. Se turneringstabellen.

Hillerød blev nr 7. Skakligaen - et flot resultat i en sæson der på forhånd tegnede til at blive svær. Ib Hother Andersen har på fornem vis opsummeret sæsonen i følgende artikel suppleret med et par skaklige højdepunkter. Læs artiklen: Hillerød Skakklub er landets syvendestærkeste klub.

12. marts 2016

Hillerød 3 vandt B-rækken klart og rykkede op i A-rækken. Holdleder Frands har opsummeret sæsonen og den sidste kamp i dette indlæg.

Resultater fra 6. runde i klubturneringen er tilgængelige. Christopher fortsatte sejrsrækken - ganske vist med en noget heldig gevinst over Henrik Holm - og Ib Hother vandt et vigtigt topopgør mod Søren B. Andersen. Se turneringstabellen.

7. marts 2016

Holdturneringen er slut og det er tid til igen at koncentere sig om klubturneringen. 6. runde spilles tirsdag den 8. marts. Aftenens åbning er Colle og det er Jan Montgomery der står for åbningsgennemgang kl. 19.30.

6. marts 2016

Hillerød sluttede som nr. 7 i Skakligaen efter et nederlag i sidste runde på 2,5 -5,5 til sølvvinderne fra Skanderborg. GM Lars Schandorff vandt på 1. bræt over Rasmus Svane. Slutresultatet er tilfredsstillende - vi vidste det ville blive en svær sæson. Vores naboklub - Nordkalotten forblev som det eneste hold ubesejret og fik bronce. Stort tillykke til Nordkalotten. Se resultater og slutstilling.

C-gruppen i klubturneringen er klar til 6. runde på tirsdag d. 8/3. Anders Hovgaard Pedersen, som skulle have spillet mod Afan Jahic, har meldt afbud. Se turneringstabellen.

5. marts 2016

Jens Østergaard vandt over GM og 3-dobbelt DM Allan Stig Rasmussen og sikrede i praksis Hillerød en sæson mere i Skakligaen. Et afbudsramt Hillerødhold spillede over evne mod overmagten og udover sejren til Jens fik Lars Schandorff en sikker remis mod GM Gwain Jones og Ib Hother fik ligeledes en sikker remis mod GM Jacob Aagaard. 2-6 lyder som et stort nederlag, men det var over forventet mod storfavoritterne Philidor, der nu er Danmarksmestre uanset resultet i sidste runde.
Hillerød kan til gengæld spille uden nerver sidste runde mod Skanderborg, der er sikre på sølvmedaljer.

Hillerøds bedste hold i Skakligaen står i dag overfor den største udfordring, man kan tænke sig. Holdet møder Philidor - Danmarks suverænt stærkeste skakklub i øjeblikket - i næstsidste runde af Skakligaen. Partierne kan følges live fra kl 14.00.

2. marts 2016

Holdturneringen 2015/16 sluttede tirsdag for Hillerød 3 i B-rækken og de 3 Hillerødhold i C-rækken.
Hillerød 3 vandt overlegent B-rækken med en score på 45,5 point ud af 56 mulige. Det er den mest overlegne holdscore i klubbens historie, og både Carsten Pedersen og Ole Rasmussen præsterede det helt usædvanlige at score maksimum med 7 af 7. Klubbens 3. hold er dermed tilbage i A-rækken.
I C-rækken endte Hillerød 4 med at overhale de to andre hillerødhold i kampen om at blive det bedst placerede hold. Roskilde 3 var dog urørlige på 1.pladsen. Se alle resultater og stillinger.

28. februar 2016

Lars Schandorff vandt stormesterturneringen Batavia Chess i Amsterdam med 6,5 af 9 på deling med GM Nijboer fra Holland! Rigtig flot resultat - og godt at formen er i top inden de afgørende runder i Skakligaen.
Hillerød 2 vandt sidste kamp i mesterrækken over Roskilde 1 med 4,5 - 3,5. Et rigtig flot resultat, men det var bare ikke nok til at vinde rækken. Hillerød skulle vinde med 5-3 for at passere Roskilde i stillingen, men selv det resultat havde ikke været nok. Allerød vandt 7-1 og rykkede dermed forbi både Roskilde og Hillerød og vandt oprykningen til 2. division. Lidt surt og uretfærdigt, at en score på 39 point kun rækker til en 3. plads. Men alt i alt en rigtig flot sæson af Hillerød 2 i mesterrækken.

24. februar 2016

Capelle le Grande 2016 er slut og Bernhard Sørensen og Peter Langer er vendt hjem mange erfaringer og oplevelser rigere. Peter Langer har skrevet om turneringen i Cappelle-la-Grande.

5. runde i klubturneringen er afviklet. I topopgøret i mesterklassen vandt Chrtistopher over Ib i et vildt parti. Resultatet åbnede turneringen helt op igen. Se resultater og stillinger.

21. februar 2016

C-gruppen i klubturneringen er klar til fuldt program på tirsdag. Se turneringstabellen.

Der er fuld gang i de internationale skakaktiviteter. Martin Percivaldi kom hjem med et pænt resultat fra Graz - +1 og en lille ratingfremgang, efter at have mødt mange gode modstandere.

Bernhard Sørensen og Peter Langer klarede sig lidt blandet i Capella, men en af rejsefællerne Henrik B. Pedersen klarede sig rigtig flot, og var med langt fremme lige til sidste runde.

I mellemtiden er GM Lars Schandorff taget til Amsterdam, hvor han spiller med i en lukket 9 runders stormesterturnering. Følg med live i partierne fra Batavia Chess Tournament.

Jan Nordenbæk, Niels-Peter Nielsen og Lars Nilsson har været i Sverige og deltaget i Elite Hotels Open og især Jan har klaret sig rigtig flot. Han har været med helt fremme og kun tabt til 2 svenske stormestre. Niels-Peter forblev ubesejret et halvt point efter Jan. Lars spillede kompromisløst - ingen remis - fire sejre og fire nederlag. Link til turneringen

14. februar 2016

Flere Hillerødspillere er i gang med turneringer rundt om i Europa:
Martin Percivaldi deltager i Graz Open i Østrig og er seeded nr. 62 af 136. Se resultater fra Graz
Bernhard Sørensen og Peter Langer deltager i Cappelle-la-Grande Open i Frankrig. Se resultater fra Cappelle
Jens Østergaard deltager under mere hjemlige himmelstrøg i Brønshøj Lang Weekend. Se resultater fra Brønshøj

Hillerød 3 i B-rækken har allerede før sidste runde så stort at forspring, at holdet ikke kan indhentes. Oprykningen kom i hus via en sikker sejr på 6 - 2 over Solrød. Frands fortæller om kampen.

10. februar 2016

Ib Hother har 4 af 4 i klubturneringens mesterklasse. Det samme har Bernhard i B-gruppen. I C-gruppen har Anders H. Petersen 3 og et udsat. Se alle resultater. fra en runde præget af en del afbud/udsatte partier specielt i Mesterklassen.

8. februar 2016

4. runde i klubturneringen spilles tirsdag den 9. februar. Aftenens åbningstema er Nimzoindisk. Det er Ib Hother Andersen der gennemgår åbningsideerne.

7. februar 2016

Skakligaholdet fra Hillerød tabte 3-5 til favoritterne fra Brønshøj. Brønshøj havde flere afbud, og derfor kunne man forvente en lige kamp. Sådan blev det ikke helt, men Hillerød fik tre livsvigtige point med hjem. Dagens vindere blev de formstærke Nikolaj Borge og Sandi Stojanovski. Nikolaj vandt for trejde gang i træk og Sandi for anden gang. Remis til Jan Nordenbæk og Ib Hother Andersen.
Se resultater og stilling i Skakligaen

C-rækken i klubturneringen har fuldt kampprogram i 4. runde. Se turneringstabellen.
Husk at aftale afvikling af udsatte partier til næste tirsdag d. 16. februar.

4. februar 2016

Skak på biblioteket lørdag fra 10.30 - 12.30

Spiller du SKAK? Eller har du lyst til at lære det? Vil du bare finde ud af, hvad spillet går ud på? Så er chancen her! Hillerød Skakklub kommer forbi børnebiblioteket 3 lørdage og giver et indblik i spillets glæder, muligheder og udfordinger. Nogle af skakklubbens juniorer kommer og tager et parti eller to og kan fortælle om glæden ved spillet.
Lørdage: 6. februar, 5. marts og 2. april kl. 10.30-12.30
Gratis. Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

3. februar 2016

Lars Nilsson har skrevet et referat af Hillerøds store sejr over Roskilde i Mesterrækken. Læs referatet

Gode resultater for Hillerød i 6. runde af holdturneringen og første oprykning er i hus.
Hillerød 2 i Mesterrækken vandt klart med 6,5 - 1,5 over Roskilde 2 og dermed stadig inde i kampen om oprykning til 2. division.
Hillerød 3 i B-rækken vandt 6-2 over Solrød - nærmeste konkurrent - og er sikret oprykning allerede før sidste runde.
Hillerød 4 tabte knebent til Frederiksværk 2, mens Hillerød 6 vandt tilsvarende knebent over Egedal-Jyllinge.
Se alle resultater og stillinger

25. januar 2016

Frands Lavrsen har skrevet et fyldigt og spændende referat af kampen mellem Hillerød 3 og Helsingør 3 i B-rækken. Læs referatet.

Klubturneringen fortsætter med 3. runde tirsdag den 26. januar. Aftenens åbningstema er en sjælden gambit i Siciliansk. Niels-Peter Nielsen står for underholdningen fra 19.30 til 20.00.

24. januar 2016

Endelig fik skakligaholdet fra Hillerød en storsejr. Det blev til 5,5 - 2,5 over Øbro - en af konkurrenterne til pladsen om at undgå nedrykning. Derfor tæller sejren dobbelt. Sejren var efter sigende heldig, men ikke desto mindre kærkommen. Dagens vindere var Nikolaj Borge, Sandi Stojanovski og Ib Hother Andersen, mens de de øvrige fem spillede remis. Momentant ligger Hillerød nr. 5 - en placering der dog næppe kan holdes, når man kigger på det resterende program, men der er lagt klar luft til nedrykningspladserne.
Se resultater og stilling i Skakligaen

I mesterrækken er de to udsatte kampe blevet afviklet, og desværre vandt både Allerød og Roskilde sikre sejre, der gør at oprykningsmulighederne for Hillerød 2 ser vanskelige ud. Det kræver en stor sejr over Roskilde i sidste runde. Svært, men ikke umuligt!

C-rækken er lagt til 3. runde af klubturneringen. Se turneringstabellen.

22. Januar 2016

Søndag den 24. januar er der igen en vigtig skakkamp på programmet i Hillerød. I Skakligaen tager Hillerød imod Øbro. Begge hold jagter en sejr for at komme væk fra nedrykningspladserne. Kampen starter kl. 12. i Frivilligcentret Fredensvej 12 C i Hillerød.

20. Januar 2016

Blandet runde for Hillerød i holdturneringen. I B-rækken fortsatte Hillerød stimen med store sejre. Denne gang gik det ud over Helsingør 3 der måtte nøjes med 2,5 point mod Hillerøds 5,5. En sejr der sagtens kunne være blevet endnu større.
Hillerød 6 i C-rækken vandt en fin sejr over Sjælsø med 3-1. Vinderne var Langer, Stig og H3.
Til gengæld tabte Hillerød 4 med 1-3 mod Roskilde 3 - det var Daniel Lang der vandt den enlige sejr - og Hillerød 5 tabte 0,5-3,5 mod Egedal-Jyllinge 2. Rune Eliasen sørgede for det ene halve point.

17. Januar 2016

Nedtur for Hillerød i Mesterrækken!
Et godt spillende Allerødhold gav aldrig hillerødspillerne en chance for at komme ind i kampen. 2-6 var et nederlag der sved og i første omgang var det en foræring til Roskilde, der samtidig vandt 6-2 over Allerød 2.
Se resultater og stilling

16. Januar 2016

Topkamp i Mesterrækken søndag den 17. januar. Allerød kommer på besøg og spiller en meget afgørende kamp mod Hillerød. Allerød skal vinde for ikke at blive hægtet af oprykningskampen til 2. division, hvor Hillerød fører klart. Kampen starter kl. 12. i klubbens lokaler i Frivilligcentret, Fredensvej 12 C.

13. Januar 2016

Klubturneringens 2. runde er spillet. I Mesterklasssen er Ib Hother Andersen alene i spidsen med 2 point. Ib vandt et langt sejt parti mod Carsten P. Aftenens favoritopgør stod mellem Niels-Peter Nielsen og Søren B. Andersen. Det blev en hidsig kamp, som Niels-Peter trak sig sejrsrigt ud af.
I B-gruppen føre Bernhard Sørensen efter sejr over Frands Lavrsen. Bernhard er ene om at have 2 af 2.
I C-gruppen har ingen maksimum point efter 2 runder. Et udsat parti mellem Anders H. Pedersen og Daniel Lang kan dog bringe vinderen alene i spidsen.
Se turneringstabeller

11. Januar 2016

Samtidig med skakligaen i weekenden, blev der spillet Nordsjælland Weekend EMT i Allerød. Flere spillere fra Hillerød deltog, og den der klarede sig allerbedst var Afan Jahic, der vandt Basis 9 sikkert med 4 af 5 og vandt 109 ratingpoint. Stort tillykke til Afan, med en meget flot turneringssejr! Se alle resultaterne

Klubturneringen fortsætter med 2. runde tirsdag den 12. januar. Dagens åbning er Skotsk, og det er Christopher, der står for undervisning fra 19.30 - 20.00.
Kontaktpersoner ved afbud er Jan Pedersen for C-gruppen, Bernhard Sørensen for B-gruppen og Hans E. Jacobsen for Mestergruppen.
Link til turneringstabeller.

10. Januar 2016

Så kom endelig sæsonens første sejr til Hillerød i Skakligaen! Hillerød vandt en livsvigtig sejr over Jetsmark. Sejren blev kneben - 7 remisser og en enkelt gevinst. Det var Nikolaj Borge, der blev dagens helt, da han vandt et svært slutspil. Efter 5 runder er Hillerød fortsat nr. 6, men der er ikke langt ned til nedrykningspladserne, så situationen er langt fra under kontrol.
Se resultater og stilling i Skakligaen.

9. Januar 2016

Hillerød missede en gylden chance for at skabe luft til til konkurrenterne i nedykningskampen i Skakligaen. Hillerød tabte 3,5 - 4,5 til det absolutte bundhold Bov fra Sønderjylland. Med undtagelse af Martin Percivaldi, der spillede et rigtig godt parti, så ydede resten af holdet en farveløs og uinspireret indsats - ingen var i nærheden af noget som helst, så der kan ikke indvendes noget imod resultatet. Bov kæmpede forbilledligt for holdet og hinanden - der var high-five og lykønksninger indbyrdes for hvert halve point, der kom på tavlen!
Nu kan det kun gå fremad i søndagens kamp mod Jetsmark - en ny afgørende bundkamp for Hillerød!
Se resultater og stilling i Skakligaen.

7. Januar 2016

Lørdag fra kl. 14 er Hillerød Skakklub vært for en dobbeltrunde i Skakligaen. Lørdag møder Hillerød Bov fra Sønderjylland og søndag Jetsmark fra Nordjylland. Arrangementet finder sted i Frederiksborgcentret, og der er gratis adgang for tilskuere. De øvrige hold arrangementet er Philidor, Brønshøj og Nordre. Der vil være livetransmission fra alle partier begge dage.

5. Januar 2016

Klubturneringen 2016 startede med flere overraskelser. De største kom i Mesterklassen, hvor Carsten Pedersen overraskende vandt over den forsvarende mester Jan Montgomery. Søren B. Andersen måtte kæmpe hårdt og længe for at få remis mod formanden og Henrik Holm stjal en halv fra Morten Kuhn. Se alle resultater.

4. Januar 2016

Lars har kommenteret partierne fra holdkampen mod Allerød 2 i Mesterrækken.

3. Januar 2016

Klubturnering kombineret med åbningsteori!
I lighed med de seneste par sæsoner kombinerer vi afviklingen af klubturneringen med en halv times skakundervisning.
I år er det ambitionen af formidle et overblik over 9 forskellige åbninger - een for hver runde i klubturneringen. Vi lægger ud tirsdag den 5.1. med Fransk åbning. Undervisning starter kl. 19.30 og kl. 20.00 startes urene til klubturneringen.

Læs meget mere om klubturnering 2016.
Se grupper og modstandere

Hillerød 2 vandt den udsatte kamp i Mesterrækken mod Allerød 2 sikkert med 6,5 - 1,5. Allerød 2 har gennem de seneste sæsoner voldt Hillerød alvorligt besvær, men denne gang var der ingen tvivl om resultatet. Den store ratingforskel på de forskellige brædder, slog langsomt men sikkert igennem. Se stillingen og enkeltresultater i mesterrækken.