Mesterrække 2025-26

Læs om

Se også

7. februar 2026

Roskilde 1 - Hillerød 4: 6½-1½

Af Frands Laursen

Fjordblink, for fuld damp og uden skakhjelm

Turen til Roskilde fra Hillerød er en smuk oplevelse sådan en kold klar vinterdag, især på det sidste stykke langs fjorden, forbi Vikingeskibsmuseet og gennem de gamle gader og stræder på Sankt Jørgensbjerg. Skakklubben har til huse i en særpræget gammel bygning, hvor også Roskilde DampRadio og Fotoklubben Negativ huserer. Som et særligt kuriosum kan døren til det ene toilet kun låses udefra, men det har måske noget at gøre med den børneinstitution, der også har residens dér.

Fra 4. holdets side var der lidt for lidt Damp og lidt for meget Negativ over spillet til at gøre matchen mod Roskilde 1 bare lidt spændende. Der var dog lyspunkter og fuld damp på i flere af partierne, men i de fleste var det Roskildefolkene, der havde fat i den lange ende. Det vidste vi jo godt på forhånd, så det ødelagde ikke den gode stemning. Og tilknytningen til vikingetiden havde ikke fået de gæve Roskildefolk til at spille med skakhjelm på, det er jo seriøse spillere. Det var et hyggeligt sted at spille, dog uden den store luksus i forplejningen. Og trods de hårde odds for os fra Hillerød, blev der kæmpet bravt og længe med flere lange partier, end jeg mindes at have set som referent.

I Esbens parti på bræt 1 havde Esben hvid over for en modstander, der valgte hollandsk mod 1. d4. Sort diskede op med en stonewallopstilling, og de sortfeltede løbere blev byttet af på a3. Partiet blev meget jævnbyrdigt, dog kunne Esben et par gange have valgt en lidt mere aktiv tilgang med en mindre fordel til følge. Første gang var i denne stilling efter sorts 12. -, e6xd5:

Her kunne hvid med 13. Dxc7 umiddelbart vinde en bonde, men det ville føre til et kompliceret midtspil og kun en mindre fordel for hvid. Esben trak dog det mere rolige 13. e3, og efter sorts 13. -, c6 var stillingen igen helt lige. I træk 20 kunne Esben, igen med kun en beskeden fordel, have givet en kvalitet for nogle bønder. Men det endte meget harmonisk med enighed om remis i træk 24.

På bræt 2 var der noget mere gang i den, da Alexander med sort satte fuld damp på i en dronninggambit. Efter en lidt tilbageholdende start af sort med godt spil for hvid til følge lagde Alexander forsigtigheden på hylden med 15. -, g5-g4. Sidste chance for at være mere forsigtig fik sort i denne stilling efter hvids 20. Se2-g3:

Det forsigtige træk her var 20. -, Kh8, men Alexander dristede sig til 20. -, Lf4. Så kom der ellers fart på fra hvids side med springere på f5 og d5 og et gevaldigt pres mod sort. Det førte til, at Alexander måtte kæmpe videre med en bonde for en officer, og han måtte da også strække våben i træk 45.

Martin kom godt fra start som hvid i en skotsk åbning på bræt 3. Og efter et mindre godt sort træk 15 havde hvid en god fordel, som blev yderligere styrket i de følgende træk efter dronningafbyning, så det så sådan ud efter sorts 19. -, Lb7-c6:

Her kunne hvid have manifesteret fordelen med 20. f3, så sorts springer ikke nemt kunne trænge ind via e4. Men da Martin valgte 20. Lxc7 begyndte fordelen for hvid at smuldre efter 20. -, Se4 21. Lxe4, Txe4. Selv om hvid havde en ekstra bonde, blev spillerne enige om remis i træk 26. Solidt spillet af Martin.

På bræt 4 havde Peter sort i en kongeinder. De første 21 træk rokkede ikke meget ved balancen, bortset fra at hvid havde lidt terrænovervægt. Efter hvids 22. Df2-h4 så det sådan ud:

Det bedste for sort her ville have været 22. -, Sd7 og efterfølgende forsøg på at få byttet noget af på kongefløjen. Men med 22. -, Lxd5 lukkede Peter hvid ubønhørligt ind i stillingen efter 23. cxd5 med plads til den hvidfeltede løber på b5 og en springer på d4, der tilsammen lagde pres på sort, som i træk 29 måtte afgive en kvalitet. Trods sej kamp af Peter var det mod overmagten, og han måtte kapitulere i træk 50.

Michael havde hvid på bræt 5 i en engelsk åbning. Det blev et langt parti, hvor det svingede frem og tilbage, og allerede efter træk 10 havde Michael en fordelagtig stilling. Det tippede så over til sorts fordel, og fra træk 20 var det meget op af bakke for hvid, der kom under pres i centrum og også mistede en bonde. Nogle slappe træk af sort bevirkede dog, at Michael fik chancen for at komme tilbage efter sorts 46. -, Td6-d8:

Med 47. Dxe4 kunne hvid nu have udlignet, men i stedet fortsatte hvids problemer efter 47. Lxh6, der umiddelbart vandt bonden tilbage, men kun for en kort stund. Det førte til et slutspil, hvor Michael med en bonde for lidt kæmpede bravt men forgæves, og han måtte opgive i træk 67. Et spændende parti, der sagtens kunne have fået et andet udfald.

På bræt 6 havde Henrik sort i en russisk åbning. Hvid kom bedst fra start og havde et vist overtag, men vi skulle helt frem til træk 26, før det begyndte at se lidt kritisk ud for sort. Efter sorts 33. -, Kf7-e6 var stillingen denne:

Her kunne hvid have fået en overvældende stilling med 34. Td6 og efter følgende slag på h6 og 36. Tb6. Så da hvid i stedet spillede 34. Txb7, slap Henrik med skrækken, for så blev stillingen helt lige.
Herefter blev vi vidner til et fascinerende slutspil med sorts to randbønder mod hvids f-bonde og g-bonde, bondeforvandling til dronning for både hvid og sort og sorts dronningoffer, der førte til remis i træk 73, fordi hvid ikke kunne vinde med dronning mod randbonde, da sorts konge var ved randbonden. Imponerende slutspil af Henrik.

I mit eget parti spillede jeg Birds åbning med hvid på bræt 7. Jeg fik efter nogle afbytninger opbygget en solid og lettere fordelagtig stilling med en Aljechin-kanon i en åben f-linje fra træk 20. Den opstilling havde jeg store forventninger til, og efter sorts 25. -, Tc8-c7 så den sådan ud:

Her skulle jeg ganske enkelt have byttet bonden på d5 af efterfulgt af De3 med truslen g5, der ville tvinge sort til at spille Kh8 for at give springeren plads på g8. Men helt hovedløst trak jeg 26. h4? uden blik for sorts svar 26. -, Sxg4. Den brøler blev afgørende for udfaldet af partiet. Jeg fik en chance for at komme lidt tilbage i træk 36, men fik den ikke udnyttet i tidnøden. I stedet opgav jeg efter træk 41.

På bræt 8 serverede Søren med de sorte brikker en gedigen modtaget dronninggambit, der i al fald i de første 8 træk ikke gav anledning til panderynker. Men herefter fik hvid sat sig på partiet i et noget kompliceret midtspil, der kostede sort en bonde. Det førte til et slutspil med denne stilling efter hvids 32. Tc1-c3:

Her kunne Søren næsten have holdt balancen med 32. -, Td7. Men da han trak 32. -, Tf4, fik hvid med 33. Txb7 erobret yderligere en bonde og sat sig på 7. række. Og efter at hvid i træk 44 havde fået en bonde placeret på a7 klar til forvandling, var sort helt låst, og Søren lod sig sætte mat i træk 77.

Der var gode takter undervejs fra 4. holdet, og vi kommer til at gøre det meget bedre, når vi i næste runde på hjemmebane tager imod Helsingør 2.

30. januar 2026

Hillerød 4 - Sjælsø 2: 4½-3½

Af Frands Laursen

Krumspring og rundtosser

Det endte med fuld plade, da klubbens 3. og 4. hold tog imod Espergærde og Sjælsø hin 2. søndag i advent med udsigt til de smukke prævinterlige omgivelser. Sådan skal det være, når byens lokale skakhelte uanset deres placering på ranglisten stiller op på hjemmebane.

Synergien fra kombinationen af mange unge fremadstormende talenter og garvede og mere bedagede langtidsholdbare erfarne spillere giver en stor klub som Hillerød så mange brikker at flytte rundt med, at det trods frafald og forhindringer på dagen altid lykkes at få samlet de rigtige hold, i den rigtige opstilling og med den rette kampånd til at føje endnu et kapitel, stort eller lille, til klubbens succesfulde udvikling.

At være en del af den succes alene som medlem af klubben, og at få lov at repræsentere klubben og skrive Hillerød efter sit navn på partilisten giver da også en vis stolthed. Og det trækker godtfolk til fra nær og fjern, dem der også vil være med til at smage på den følelse. Dertil kommer selvfølgelig skakkens for tiden tiltagende opmærksomhed fra det omgivende samfund og nu måske oven i købet som kulturarvsbærende aktivitet.

Alt dette omsat til krumspring med løbere og rundtossede springere kom til at se sådan ud på dagen:

På bræt 1 havde Esben sort i en hollandsk åbning. Partiet udviklede sig meget jævnbyrdigt, dog med en lille terrænovervægt til sort meget af tiden. Men omkring træk 27 blev sorts fordel mere markant. Sorts fordel var bevaret efter hvids 37. Tc4-e4+, som medførte denne stilling:

Nu spillede Esben 37. -, Kd7. Med 37. -, Kf7 kunne han have fastholdt et vist initiativ på kongefløjen med kongen som hovedaktør og tårnet på vej bagfra via a-linien. Teksttrækket medførte i stedet en hurtig ligestilling af partiet, især fordi sort tilbød og fik afbyttet tårnene i træk 38. Derefter var det ren afvikling, indtil parterne blev enige om remis i træk 45.

Alexander havde hvid i en Caro-Kann på bræt 2. Det blev et parti med skiftende føringer, og Alexander spillede vanen tro friskt til. Det skabte en lidt presset stilling for hvid, der også kom bagud med en bonde i træk 28. Men efter en unøjagtighed af sort blev den hurtigt vundet tilbage. Og efter lidt slutspilsgymnastik med tårn og tre bønder på hver side opstod denne stilling efter hvids 45. Ta5xa6:

Her kunne sort med 45. -, Td3+ have forsinket hvid konges fremmarch og holdt stillingen i balance. Men sort valgte 45. -, Txg3, og så var vejen banet for, at hvids konge kunne gå til c6 efter en tårnskak på a7. Sort kunne ikke stoppe c-bonden, og Alexander kunne trække sig sejrrigt ud af partiet i træk 62. Aktivt og kreativt spillet af Alexander.

På bræt 3 havde Hans sort i en bogoindisk åbning. Det blev et parti med stor jævnbyrdighed i de første 34 træk, dog med en lille fordel til sort det meste af tiden. Men så spillede hvid 35. h2-h4 med denne stilling til følge:

Her kunne sort med 35. -, f4 have opnået en noget større fordel og udsigt til et lovende angreb efter fx 36. gxf4, Txh4. Hans trak i stedet 35. -, g4, og nu var det faktisk hvid, der kom lidt ovenpå. Men en lille unøjagtighed af hvid førte til en helt lige stilling, og der blev taget remis i træk 41.

Så kommer vi til endnu et jævnbyrdigt parti, hvor Peter på bræt 4 havde hvid i en dronninggambit. Der var lidt udvikling og et par afbytninger i de første 17 træk uden de større udsving. Vi springer derfor direkte til slutstillingen efter hvids 18. Sc3-e4 med denne stilling som resultat:

Stillingen var lettere fordelagtig for hvid pga udviklingsforspringet og mere aktive officerer. Spillerne tog dog på fredelig vis remis her, hvilket også var et fint resultat af Peter mod en noget stærkere modstander.

På bræt 5 havde Michael sort, og der blev spillet Caro-Kann. Sort kom ret hurtigt lidt under pres, hvilket Michael prøvede at kompensere for ved at spille hurtigt og offensivt. Det kan give nogle svækkelser, og efter hvids 13. Sd2xf3 så det således ud:,

Her burde sort have spillet 13. -, e6, både for at åbne for den sortfeltede løber og for at få skabt lidt luft til kongen. Men da Michael trak 13. -, h6 for at forberede g7-g5, åbnede det for et overvældende angreb for hvid med 14. b5 fulgt op af Se5 og bxa6. Det blev afgørende for partiet, for Michael tabte hurtigt en kvalitet, og da der tillige røg en hel officer, opgav han i træk 23.

Henrik kom vældig godt fra start på bræt 6 som hvid i en sicilianer, men et lidt passivt træk 13 af hvid, satte hvid lidt tilbage. Henrik kæmpede sig dog ret hurtigt godt tilbage og kom i teten igen. Efter dronningafbytning kom denne stilling på brættet med hvids 26. Td2xd5:

Her burde sort have spillet 26. -, Tf-d8, men efter 26. -, g6 kunne hvid i stedet med 27. Lxc5, Txc5 28. Txc5, dxc5 operere uhindret på d-linien med tårnet. Selv om sort strittede imod, kunne han ikke forhindre, at hvid langsomt men sikkert pressede sort bagud, så han måtte opgive i træk 47. Solidt og tålmodigt spillet af Henrik.

På bræt 7 havde jeg selv sort i Nimzowitsch forsvar. Jeg fik ret hurtigt rokeret langt og fik uhindret sat et angreb med bondestorm i gang på kongefløjen. Og efter hvids 18. Le4-f4 fik vi denne stilling, som jeg egentlig var ganske godt tilfreds med:

Gammel skaklærdom fortalte mig, at man skal trænge ind på 2. række, så jeg spillede nu 18. -, De2. Det viste sig bare, at jeg nu tog brodden af mit angreb og i stedet gav hvid mulighed for aktivt modspil efter 19. Lxd6, Sxd6 20. DxD, TxD 21. fxg3 og nu en ny fejl af mig med 22. -, hxg3 i stedet for 21. -, Txb3, der ville bryde hvids stilling op på dronningfløjen. Så jeg var noget overrasket, og nu endte det med et langt, vildt slutspil, hvor jeg ikke kunne holde kadencen og måtte opgive i træk 57. Det var lidt tankevækkende for mig, at jeg ikke blindt kunne stole på den lærdom, jeg altid havde rettet mig efter.

I Eriks parti på bræt 8, hvor han havde hvid mod Alekhins forsvar, bølgede det egentlig meget frem og tilbage. Men slutresultatet kunne faktisk føres tilbage til en ret tidlig situation i partiet, hvor hvid manifesterede sit overtag. Efter sorts 4. -, c7-c5 fremkom denne stilling:

Her kunne hvid have spillet 5. Lxb5 med nogenlunde lige spil. Men Erik trak 5. c4 og fastholdt dermed en væsentlig fordel efter 5. -, bxc4 6. Lxc4. Det var en fordel, der efter ret turbulent spil også var til stede, da Erik endelig kunne bogføre sin gevinst i træk 32..

En flot match for 4. holdet med en sejr på 4 1/2 - 3 1/2, som endda var bedre end forventet på papiret. Vi bryster os over resultatet og ser med spænding frem mod en udfordrende opgave mod topholdet fra Roskilde i næste runde.

Espergærde 1 - Hillerød 4: 6-2

Af Frands Laursen

Det springende punkt - en springer for livet

Overskriften hentyder til situationen omkring slutstillingen i mit eget parti i 4. holdets match mod Espergærde 1. Den kommer jeg tilbage til senere.

Ingen tvivl om at vi på forhånd kunne imødese en svær match, fordi vi havde 4 reserver på holdet. Vi tabte da også 6-2 og den teoretiske forventning var 5 1/2 - 2 1/2. Havde vi stillet i normal opstilling, havde vi kunnet forvente en meget mere jævnbyrdig match. Men skak er jo ikke hele livet, og der kan være vidt forskellige begrundelser for at melde fra til en holdmatch. Sygdom var (heldigvis) ikke engang inde i billedet.

Espergærde er en mindre klub, men de har jo også haft deres storhedstid. I dag er de mere sårbare og selv et enkelt afbud, som de havde til denne match, kan give udfordringer. Det havde de fået løst med en dispensation til at bruge en spillende kampdommer. En sådan tilpasning bør jo heller ikke give problemer, og det gjorde det absolut heller ikke på denne dag. Oven i købet tog Espergærde gæstfrit og varmt imod os som modstandere, der gerne ville give dem kamp til stregen. Det kunne vi så ikke helt, men Espergærde var jo ikke inden vi ankom til matchen bekendt med, at vi ikke stillede i stærkeste opstilling. Men vi kunne nyde den gratis kaffe og småkager.

Et resultat som 4 1/2 - 3 1/2 havde dog været mere retvisende for det, der foregik på brætterne. Michael og jeg kunne godt have skrabet 1 1/2 points mere sammen.

De enkelte partier i matchen forløb på denne måde:

På bræt 1 spillede Hans hvid i en sicilianer. Stillingen forblev længe ret lige og temmelig lukket. Først var Hans lidt i teten, men efter en bondeafbytning i træk 19 svingede det lidt over til sorts fordel. Det varede dog kun til træk 25, hvor sort opgav at rokere og spillede sin konge lidt ud på brættet. Herved kom hvid igen i en lidt bedre position. I træk 36 og nok specielt efter træk 39, hvor Hans kunne have givet sin a-bonde mod at få lettet lidt af presset fra sort på dronningfløjen, fik sort dog især med den sortfeltede løber skabt nogle fordele og trusler, der førte til denne stilling efter sorts 46. -, Df6-g5:

Her skulle hvid have spillet 47. Te2, men efter 47. Df3, Le3+ 48. Kf1, Txd3 opgav Hans forståeligt nok at spille videre. Lidt ærgerligt at dette ellers meget jævnbyrdige parti ikke lige kunne trække et halvt point hjem til Hillerød.

Martin spillede med sort på bræt 2 i en skotsk åbning. Efter lidt skiftende fordele blev der byttet officerer af i centrum, og derved fremkom denne stilling efter hvids 12. Dc2-a4+:

Nu ville 12. -, Ld7 have bevaret en lille fordel for sort, men Martin trak 12. -, c6 og så kom hvid ind i stillingen med 13. Sd6+. Og efter fortsættelsen 13. -, Kd7 14. Dxd4 blev stillingen gradvist forværret for sort, så Martin måtte bide i det sure æble og opgive i træk 21.

På bræt 3 havde Michael hvid i en engelsk åbning. Frem til træk 30 var stillingen meget lige, men så fik sort åbnet h-linien med et vist pres til følge. I træk 35 kunne Michael have fået udlignet med et smart tårnoffer. Det skete ikke, og sorts pres fortsatte, indtil hvid nærmest fik en matchbold efter sorts 46. -, Kg7-f7 og denne stilling:

Her kunne hvid med 47. De2 have tvunget sort til at ofre et tårn med 47. -, Tfxg4 for at forhindre, at hvid med Lh5 trængte fuldstændig ind på sorts banehalvdel. Michael trak 47. Kg3, men fik en ny chance for at spille De2, da sort valgte 47. -, Th8, og igen efter 48. Te6, Td4, men nu spillede Michael 49. Dc3 og begyndte så at føre bønderne på dronningfløjen frem. Det førte til en meget åben stilling og en gigantisk uudnyttet chance for at afgøre partiet til hvids fordel i træk 56 efter en stor fejl af sort. Den blev fulgt op af en stor fejl af hvid, der desværre betød at sort kunne sætte mat i tre, og Michael opgav i træk 57. En dramatisk og kaotisk afslutning, der lige så godt kunne have sendt hele pointet til Hillerød efter flot spil af Michael.

I partiet på bræt 4 havde Henrik sort i en skotsk åbning. Stillingen udviklede sig meget jævnbyrdigt frem til træk 21, hvor hvid måske ikke helt korrekt gav en bonde for at få noget mere spil. Men det fik den ønskede effekt, efter at sort spillede 24. -, h7-h5 med denne stilling som resultat:

Nu burde hvid have spillet 25. Ta-d1 for at få tårnene i spil, men da hvid i stedet spillede 25. Lc4, fik sort plads i centrum og vandt efter afbytning af både løbere og springere den tabte bonde tilbage og fik i tilgift et ret lovende kongeangreb. Da sort i træk 35 spillede f4 var ballet forbi for hvid, og hvids stilling faldt sammen. Henrik kunne tage imod en fremstrakt opgivende hånd i træk 40 og nyde at være dagens første og eneste sejrherre fra Hillerød.

I mit eget parti spillede jeg Bird med hvid på bræt 5. Partiet fulgte langt hen ad vejen den gængse teori, hvor hvid angriber på kongefløjen, mens sort forsøger sig med modspil på dronningfløjen. Det afgørende gennembrud for hvid kom, da jeg i træk 20 fik mulighed for at slå på f7 med min hvidfeltede løber. Det banede vej for min dronning, men det var stadig ikke nemt at finde gevinstplanen, for der var også meget åbent omkring min egen konge. Først da sort i træk 25 begik en stor fejl, der tillod en for hvid gunstig afbytning af de sortfeltede løbere, fik hvid en oplagt gevinststilling. Problemet var bare, at jeg ikke kunne få øje på gevinstplanen, selv om den var lige for næsen af mig. Slutstillingen, hvor jeg helt hovedløst tilbød remis efter at have trukket 30. Dh5-f7+, så sådan ud:

Uanset om hvid flyttede kongen til h8 eller h7 ville 31. Sf3 føre til en omgående gevinst for hvid, da det hvide tårn kunne komme til h4. Sort kunne kun udskyde afgørelsen ved at ofre dronningen. Det træk havde jeg også set som min første indskydelse, men havde forkastet det, da jeg havde fået ind i hovedet, at sort efter 31. -, De1+ ville kunne skakke mig rundt på brættet. Sort havde dog kun én skak mere, for hvids konge kunne gemme sig på g3, da springeren på f3 dækkede både felterne e1 og g1. Og da jeg efterhånden havde brugt næsten al min tid på at tænke andre varianter igennem, tilbød jeg remis. Hvor tåbeligt af mig. Man skal aldrig undervurdere en springers rækkevidde og særprægethed, fordi den er så speciel. Det var virkelig et springende punkt, at jeg ikke lod den hest springe for hvids liv. Og den sorte springer var jo også helt til hest.

Ulriks parti med sort på bræt 6 blev til en dronninggambit uden det store drama. I træk 16, hvor hvid spillede b2-b4, kunne sort have valgt en lidt mere aktiv variant, men det fik Ulrik indhentet med sit 29. -, b7-b5, hvorefter han fik en gunstig stilling med et tårn ind i hvids rækker. Det så ud på denne måde efter hvids 26. Tf1-e1:

Her kunne sort have prøvet at udnytte mulighederne på diagonalen g1-a7 med 26. -, Sh5. Men Ulrik valgte en lidt mere forsigtig tilgang med trækkene 26. -, Sd7 27. Df1, Sxe2 28. Txe2, Tc8 29. De1, hvorefter parterne aftalte remis, hvilket var ok i den stilling, der fremkom. Men Ulrik kom igennem partiet med fanen højest hævet.

På bræt 7 kæmpede Ole med hvid i en sicilianer. Det afgørende punkt i partiet indtraf desværre for Ole ret tidligt, hvor sort op til denne stilling lige havde spillet 8. -, d7-d5:

Sort truede nu med e5 efterfulgt af en gaffel med d4. Hvids bedste træk var 9. Sd-e2, men Ole spillede 9. Ld3, hvilket kostede en officer for to bønder efter 9.-, e5 10. Sb3, d4 11. Sxd4, exd4. Ole spillede selvfølgelig frejdigt videre, og den ubalance, der var opstået efter afbytningen, blev ikke forværret for hvid før omkring træk 30. Herefter gik det støt ned ad bakke for hvid, og Ole måtte efter en heroisk kamp opgive i træk 55.

Vores debutant Christopher, ikke blot på 4. holdet, men i holdturneringen i det hele taget, spillede skandinavisk som sort på bræt 8. Stillingen var meget lige med opstilling til angreb fra begge sider frem til denne stilling, hvor hvid netop havde spillet 18. Sc3-e4:

Her havde sort stået sig bedst ved at spille 18. -, Sg-f6 med fortsat lige spil. Christopher valgte dog 18. -, b6, og efter 19. Dc3, f5 20. Sg5 var sorts kongestilling pludselig meget åben med lidt for mange ubehagelige trusler rettet mod sig. Det kæmpede Christopher bravt mod, men i det lange løb kunne han ikke modstå presset, og han måtte opgive efter 44 træk.

Resultatet af hele matchen var selvfølgelig ikke tilfredsstillende for os. Men det retter vi op på i den næste match, og vi er jo stadig godt med i toppen af rækken.

17. november 2025

Hillerød 4 - Hillerød 3: 5½-2½

Af Frands Laursen

David og Goliath - eller bare venner?

Når Hillerød Skakklub stabler så stort et arrangement på benene, som det er at være vært for en dobbeltrunde i Skakligaen, og det bliver så vellykket gennemført som tilfældet var den 1. og 2. november 2025, kan man ikke undgå at være lidt stolt af at være en del af den klub. Ikke nok med at 1. holdet levede op til forventningerne ved at vinde deres to matcher, men alt ved forløbet klappede, også livetransmissionen, hvor vi havde allieret os med de to eksperter Freja og Casper, som altid er garanter for, at teknikken fungerer.

Lidt rørende var det også, da sønnen til den tidligere juniorverdensmester og 6-foldige danmarksmester i 80-erne og 90-erne Curt Hansen spurgte, om han måtte tage billeder af sin far, når de begyndte at spille, for han havde ikke spillet et seriøst parti i 9 år. Det måtte han selvfølgelig godt. Curt Hansen skulle oven i købet spille mod vores 1. bræt på 1. holdet og regerende danmarksmester, Jesper Thybo, og det parti endte remis.

Som et appendiks til hovedbegivenheden, sæsonens to første runder i Skakligaen, blev også 2., 3. og 4. holdets første matcher i hhv. 1. division og mesterrækken behændigt integreret i aktiviteterne. Så om lørdagen spillede 80 spillere fra Skakligaen, og om søndagen var i alt 112 spillere i gang ved brætterne. Det førte til en tilfældig pudsig episode, hvor en spiller fra 2. holdet mødte lidt sent frem om søndagen og straks satte sig ved det eneste bræt, han kunne få øje på, hvor der var en ledig plads, og partiet ikke var startet. Han havde imidlertid overset, at 2. holdet skulle spille i et sidelokale og ikke i det store lokale, der var forbeholdt Skakligaen. Der blev spillet nogle få træk, inden miseren blev opdaget, og det parti genstartet med de rigtige spillere.

Og nu nærmer vi os det, som dette referat egentlig handler om, nemlig lokalopgøret i mesterrækken mellem 3. holdet og 4. holdet. Ret overraskende løb 4. holdet med sejren på 5 1/2 - 2 1/2.
Det er bestemt ikke for at hovere, men det er nu meget rart, når små “hints” bliver fulgt. Jeg havde nemlig i en opvarmningsmail til 4. holdet forud for matchen skrevet sådan: “Det er jo et lokalopgør, hvor vi ikke er favoritter. Men selv blandt venner synes jeg nu, at det er sjovt, hvis vi kan drille de lidt stærkere spillere, så hold jer endelig ikke tilbage 😉”. Det tegner da meget godt for 4. holdets videre færd i holdturneringen i denne sæson, at en sådan opfordring blev taget så seriøst.
Vi havde endda måttet indsætte to reserver på 4. holdet, men hverken Morten B. eller Søren N. lod sig kyse af at være underratede i deres partier og indkasserede hver et fuldt point.

Substansen i matchen, de enkelte partier, forløb på denne måde:

Esben havde hvid mod Carsten E. på bræt 1. Der blev spillet en dronningbondeåbning, og Esben var ikke til sinds at grave sig ned i et forsvar, så allerede i træk 8 spillede han en springer fra f6 til e4, som blev byttet med Carstens c3-springer. Den måtte Esben slå med d5- bonden på e4, som Carsten herefter truede med Sd2. Og her slog Esbens behov for fremdrift fuldt igennem med et skinoffer på f2 med en løber, hvorefter denne stilling fremkom efter sorts 10. -, Lxf2:

Hvis hvid svarede 11. Txf2, ville der følge 11. -, e3 og en bekvem afbytning for sort på f2 eller d2. Men hvid trak korrekt 11. Kh1, og så måtte løberen trække sig tilbage. Her valgte Esben fejlagtigt 11. -, Ld4, der umiddelbart så fornuftigt ud, fordi det også truede hvids udækkede tårn på a1. Korrekt havde været 11. -, Lc5. Men bemærk lige, hvad sort nu havde begavet hvid med: en åben f-linje, en åben d-linje og en åben diagonal a3-f8. Det var mere end sorts stilling kunne holde til. Partiet sluttede med 12. Sc5, Dc7 13. La3, Le5 14. Ld6, hvorefter Esben opgav, fordi alle varianter ville tabe mindst en officer.

Partiet på bræt 2 mellem Alexander med hvid og Finn blev meget livligt og afvekslende med skiftende føringer og med Alexander i den offensive rolle. Det var en sicilianer, hvor hvid i træk 16 modigt men ikke helt korrekt ofrede en officer. Det var dog nok til at forvirre sort, og allerede i træk 23 var stillingen lige igen, selv om hvid stadig manglede officeren. Men efter 29. træk, så det igen sort ud for hvid. Sådan svingede det frem og tilbage i komplicerede stillinger, indtil hvid i træk 40 i denne stilling efter 40. -, Lg7-f8 pludselig havde en eklatant fordel:

Nu kunne hvid vinde nemt med 41. c6, fordi det ville koste sort for meget materiale at stoppe c-bonden. Men Alexander trak 41. Tb6, og selv om der stadig var en pæn hvid fordel, formåede Finn at holde balancen, så partiet sluttede remis i træk 52. Set over partiet som helhed var det nok et fair resultat.

Peter B. havde sort mod Peter S. i en siciliansk drage på bræt 3. Stillingen var stadig lige efter hvids 12. h2-h4, men da sort herefter byttede springere af på d4 i stedet for straks at spille 12. -, h5, skabte det en ubalance i stillingen til fordel for hvid. Det udnyttede Peter S. ved at spille 14. g4, så denne stilling opstod:

I den stilling ville 14. -, e5 være det bedste træk for sort, men Peter B. valgte at satse hele butikken med 14. -, Sxg4, hvorefter det blev svært for sort. Men hvid hjalp lidt til med et tvivlsomt kvaltetsoffer i træk 18, der banede vejen for, at stillingen næsten var lige igen efter træk 26. Et forsøg fra sort på modspil mislykkedes dog og kostede en kvalitet. Med et velvalgt officersoffer til sidst fik hvid fremtvunget et vundet slutspil, og Peter B. måtte opgive i træk 48 efter en seværdig dyst.

Med hollandsk som tema spillede Morten B. med hvid mod Rasmus på bræt 4. Det blev ret hurtigt hvid, der tog initiativet godt hjulpet på vej af sort, der undlod at rokere i træk 12. Det bragte sorts konge til en noget udsat placering på dronningfløjen, hvilket hvid udnyttede til at sætte et farligt angreb ind på netop den fløj. Efter hvids 27. Tf1-f2 så det sådan ud:

Her var 27. -, dxc5 nødvendigt for sort, men da der fulgte 27. -, d5, kunne Morten med b- og c-bønderne fange Rasmus`s løber på a6. Det førte til et afgørende angreb for hvid, som resulterede i, at sort opgav efter træk 38 efter elegant spil af Morten.

På bræt 5 spillede Michael med sort Caro-Kann mod Yogasimman. Sort kom noget under pres fra træk 25, og efter sorts 30. -, Dc7-e7 var stillingen denne:

Nu kunne hvid med 31. Ta-d1 fastholde en klar fordel. Men hvid ofrede springeren med 31. Sxf5, sikkert med den bagtanke at fange sorts tårn. Efter 31. -, exf5 32. Dxf5, Th4+ 33. gxh4, Dxh4+ 34. Kg2, Td2+ fik sort imidlertid et afgørende angreb, der endte med at koste hvid dronningen efter træk 40, og hvid måtte opgive. Flot spillet af Michael.

Henrik var bestemt ikke favorit med hvid mod Lars på bræt 6, hvor der blev spillet siciliansk. Det tror jeg nu ikke han tænkte på undervejs. I starten af partiet var det nemlig hvid, der var mest fremme i skoene, men efter hvids rokade i træk 12 svingede initiativet over til sort, dog uden at det førte til væsentlige fordele. Efter sorts 26. -, Ld4xc3 fremkom denne jævnbyrdige stilling:

Og følg så lige de næste træk 27. Lxe6+, Kh8 28. bxc3, Sc5 29. f5, d4? 30. Lg5 og sorts dronning var fanget. Lars opgav efter 30. -, Txe6 31. fxe6. Godt set af Henrik i et ellers jævnbyrdigt parti.

I mit eget parti på bræt 7 mod Carsten P. kom vi ud i en dronninggambit i et rent holdlederopgør. Allerede i træk 12 kunne jeg som sort have fået en god fordel med et bondefremstød g7-g5, men jeg var lidt forsigtig og valgte at rokere kort. Og så fortsatte vi ellers nogenlunde jævnbyrdigt, men med mig i kommandostolen, med at manøvrere rundt i centrum med et par mindre svækkelser af hvids stilling til følge. Efter 29. Lf1-d3 (?), Txd4 (en bonde) 30. Tc3-c4?, nåede vi denne stilling:

Stillingen var allerede inden dårlig for hvid, men hvids træk 30 er en stor fejl. Det havde hverken Carsten eller jeg opdaget, for vi havde begge øje for sorts udækkede dronning på b6. Men den rigtige fortsættelse for sort er 30. -, Txd3, for prisen for hvid ved at snuppe sorts dronning er alt for høj, fx. 31. Dxb6, Txd1+ 32. Kg2, T8-d2+ 33. Kh3, Ld6!, og hvid kan godt pakke sammen. Så da jeg spillede 30. -, Lxd3 med fortsættelsen 31. Txd3, c5(?) 32. Tcxd4, Txd4 33. Txd4, cxd4 34. Sf5, Dc7, slap Carsten i første omgang med skrækken, men min fribonde på d-linien og en svækket kongestilling slap han ikke for. Og da han fortsatte med 35. Dxd4?, og det kørte videre med 35. -, Dc1+ 36. Kf2, Dc2+ 37. Ke3, Dxf5, var det game over for hvid. Carsten opgav efter træk 45.

Partiet på bræt 8 mellem Søren N. med hvid og Martin J. blev dagens længste med 61 træk. Og måske også det parti, hvor kimen til slutresultatet blev lagt hurtigst. Allerede sorts 7. -, Lb4 var lidt betænkeligt, 7. -, Le7 havde været bedre for sort. Med fortsættelsen 8. Da4, Sc6 9. Sd4 blev denne stilling opnået:

Sort var lidt under pres og havde været bedst tjent med at spille 9. -, Dd6, men valgte 9. -, Dd7. Herefter fulgte en række afbytninger, incl. af dronningerne, så fra træk 17 var det et slutspil med en ekstra bonde til hvid og et tårn og to lette officerer på hver side. Hvid bevarede fordelen, men efter træk 50 var det tæt på remis. Søren holdt dog hovedet koldt og indkasserede fortjent det fulde point efter træk 61.

Alt i alt en overbevisende præstation af 4. holdet. Det lover godt for næste runde, der byder på et tilsyneladende jævnbyrdigt opgør ude mod Espergærde.