Cappelle-la-Grande 2014
Af Bernhard Sørensen
For et par måneder siden bemærkede jeg et opslag på Allerød Skakklubs Facebookside, som fangede min interesse. I en tråd hvor udenlandske turneringer blev vendt, skrev Henrik Bolding Pedersen at han havde en ledig plads i sin bil til turneringen Cappelle-la-Grande tæt på byen Dunkerque i Normandiet. Som barn var jeg på en campingferie med min familie i det område og siden da har jeg ikke været nord for Paris, når ferien gik til Frankrig. Det vakte min interesse og jeg spurgte ind til tilgængeligheden, overnatningsmuligheder og andre praktiske spørgsmål, som jeg søgte svar på og da disse faldt positivt ud samt at forhold omkring tiden (ferie) og økonomien vedrørende turen var faldet på plads, var valget ikke længere svært:
Cappelle- la-Grande, here we come!
Turen derned er lang, ca. 1.100 km og ud over Henrik og jeg, var Leif Jensen og Henning Rasmussen de to andre passagerer i bilen. Hotellet var ikke prangende, men fint nok. Spillestedet var en stor sal, hvor var der var dækket op med godt og vel 300 skakbrætter og ure med små flag ved hver spiller. Hver aften spiste spillerne sammen i en kantine hvor der blev serveret en 3 retters menu med rødvin ad libitum til stor begejstring for alle spillerne! Danskerne fandt hurtigt sammen og det gav et dejligt sammenhold på tværs af alder, geografiske tilhørsholdforhold og skakstyrke. Fra Jylland var IM Klaus Berg, FM John Rendboe, Jakob Bjerre Jensen og IM Rasmus Skytte som dog så sig nødsaget til at tage hjem til familien efter 4. runde. Orla Eilegaard Jørgensen og Ivan Lichtenberg havde også taget en bil dermed samt GM Jens Kristiansen som dog var med fly.
605 deltagere skulle spille 9 runder accelereret Schweizer, hvilket er en åben form, hvor spillerne er inddelt i 3 seedningslag. Med mine 1571 i ELO var jeg seedet som nr. 500 præcis. I første runde skulle jeg møde en med 1100 i ELO. Hun hed Marie-Therese og var fra Frankrig, så jeg så spændt frem til at møde en skønhed som der var adskillige af i hallen. 5 minutter før start kom der en godt 80 årig lille dame stavrene med stok hen til bordet, satte sig og gav hånd. Jeg lovede mig selv ikke at undervurdere den søde dame og jeg vandt da også sikkert med de hvide brikker. Så var turneringen godt i gang for mit vedkommende! Dagen efter skulle jeg i 2. runde have sort mod en franskmand med 1766 ELO. Efter 24. træk tilbød han remis men jeg synes at jeg kunne få mere ud af stillingen og afslog. 6 træk følte jeg den var udvandet og vi tog remis. Fin start og hvad jeg ikke vidste på dette tidspunkt var at jeg i resten af turneringen kun skulle få modstandere med mere end 1800 i ELO. 3. runde bød på en belgisk mesterspiller med 1913 og jeg måtte ned. I 4. og 5. runde mødte jeg folk med henholdsvis 1822 og 1871 i ELO og det lykkedes mig i begge partier at overleve helt til slutspillet, hvor jeg så også vandt i begge partier! Fantastisk følelse og nu lå jeg pludselig højt i klassementet og på grund af dette røg jeg nu i 6. runde ind i en polak med 2270 i ELO, der på dette tidspunkt havde lavet en præstationsrating på 2510!
Kampen blev kort og intens, men der var ikke så meget for mig at gøre så jeg måtte ned. 7. & 8. runde bød på endnu to mesterspillere på henholdsvis 1971 og 1917 i ELO. Her følte jeg bestemt ikke at jeg blev udspillet, men i begge tilfælde kunne jeg mærke at de regnede længere end jeg gjorde og de afgjorde det til deres fordel i midtspillet, så 2 nuller til mig i streg.
Så blev det sidste dag i denne herlige turnering. I 9. runde skulle jeg slutte af med endnu en franskmand, denne gang en med 1828 i ELO.
Hvid: Bernhard W. Sørensen, Sort: Antoine Jourdain.
1. e4 d6 2. d4 Sf6 3. Sc3 Sbd7 4. Lg5 e5 5. Sf3 Le7 6. Lc4 O-O 7. O-O a6 8. a4 b6 9. Te1 Lb7 10. Dd2 c6 11. Tad1 Sxe4?? 12. Sxe4 d5 13. dxe5 opgivet! BUM! Glaskæbe!! Han havde regnet fuldstændig galt med sit træk 11, hvor han troede han vandt en bonde, men da han indså at han i stedet for ville tabe en officer, gad han ikke mere.
Så det blev en kort dag på kontoret og da de andre danskere havde spillet deres partier færdig, pakkede vi bilen og vendte snuden hjemad. Det var en kæmpe oplevelse at deltage i denne turnering og jeg kan kun anbefale andre til at springe ud i det og komme afsted! Man skal ikke regne at være turist her, men man er så fokuseret på skakken, at man ikke tænker over det. Jeg tror at en af grundene til at jeg klarede det så godt, var netop at alle dagligdagens forpligtelser var ikke-eksisterende - man skulle kun tænke på at sove, spise, drikke og så spille skak.