Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2016-17 <> 2018-19

Klub turnering 2017-18


Se også
Turneringstabellen.

4. april 2018

Så faldt de sidste brikker på plads i årets klubturnering i skak.

Ib Hother Andersen kunne tillade sig den luksus at tabe i sidste runde til Mikael Ramkilde og alligevel blive klubmester med 1 points forspring! Et stort tillykke til Ib, der helt fortjent vandt sit 7. klubmesterskab og dermed rykkede op på 2. pladsen på alle tiders liste over spillere med flest klubmesterskaber! Kun K.A.K.Larsen har med 13 klubmesterskaber gjort det bedre, men han vandt det sidste så langt tilbage som i 1962!
Der var tæt kamp om 2. pladsen i mestergruppen. 4½ point var nok, og da alle resultaterne var registreret, var det kun formanden der havde nået 4½ point.

B-gruppen blev vundet klart af Kenny Bagge, der ligesom Ib kunne tillade sig at tabe i sidste runde og alligevel vinde med et points forspring. En meget flot turnering af Kenny, der bliver et spændende bekendtskab i mesterklassen næste år. Andenpladsen gik til Laurids, der vandt de sidste 5 partier og dermed overhalede næsten hele feltet. Et flot comeback til Laurids efter et par års skakpause!

C-gruppen blev vundet af Peter Langer efter et tæt opløb med flere konkurrenter. Jacob Hein fik andenpladsen på bedre korrektion and Afan Jahic. Alle 3 spillede en flot turnering, hvor det blev de indbyrdes partier der kom til af afgøre placeringerne.

Klubmesteren og alle præmietagerne bliver hyldet på generalforsamlingen tirsdag den 10. april 2018.

Se alle resultater og stillinger

22. marts 2018

Efter at næsten alle udsatte partier i klubturneringen er afviklet, så er meget allerede afgjort før sidste runde spilles.

Ib Hother Andersen bliver klubmester igen, igen nu for 7. gang!

I B-gruppen har Kenny Bagge 6 af 6 og kan ikke indhentes. Kenny har udsigt til et gevaldigt rantighop opad og skal spille i øverste gruppe næste år. Et stort tillykke til både Ib og Kenny.

I C-gruppen er det helt uklart hvem der vinder. Spændingen er bevaret til det sidste.

28. februar 2018

I 5. runde af klubturneringen blev der i mestergruppen afviklet nogle vigtige partier. Ib vandt over Hans og har dermed fortsat maksimum, men mangler to udsatte. Svend vandt over Morten og det blev Mortens første pointtab i turneringen. I det sidst parti vandt Mikael på tid over Arne.

I B-gruppen kører Kenny ufortrødent på med sejre - nu 5 af 5 senest efter sejr over Frands. Laurids er ved at komme i gang efter sin skakpause og vandt sin 3. sejr i træk. I det sidste parti vandt Rasmus over Henrik.

Langer har overtaget føringen i C-gruppen efter sejre i de to sidste runder over Erik og Jacob. Afan vandt over Finn og nærmer sig toppen. I de sidste partier vandt Erik over Micki og Jan vandt over Benny.

Se resultater og stillinger

10. februar 2018

I 3. runde af klubturneringen skete der i C-gruppen det, at de to førende - Erik Holm og Jacob Hein spillede remis indbyrdes og dermed begge stadig er i spidsen med 2½ point - dog er Micki Christophersen nået op på siden efter sejr over Hans Henrik Hviid.
I B-gruppen har både Kenny Bagge og Søren Nygaard 3 point efter at have vundet alle deres partier. Stadig ingen remispartier i B-gruppen!
I Mestergruppen spillede Hans E. Jacobsen og Svend Steenstrup remis efter en kompliceret og voldsom fight, hvor fordelen fordelen svingede frem og tilbage. Morten Kühn slog Bernhard Sørensen og har dermed 2 point + et udsat parti - det samme som Ib Hother Andersen.
Se alle resultater fra klubturneringen.

10. januar 2018

I turneringen om klubmesterskabet blev 2. runde spillet.
I M-gruppen blev der kun spillet 2 partier. Arne Øland stod for dagens overraskelse, da han vandt over Svend Steenstrup. Mikael Ramkilde og Hans E. Jacobsen spillede remis.
I B-gruppen skete det forunderlige, at alle 4 vindere fra første runde vandt igen. Det betyder at Søren Nygaard, Frands Lavrsen, Kenny Bagge og David Christophersen alle fører med 2 point mens de øvrige fire har 0 point!
I C-gruppen har Erik Holm og Jacob Hein som de eneste 2 point.

2. januar 2018

Fuldt program i 1. runde af klubturneringen lige efter nytår og masser af kampvilje. Ingen afbud og ingen partier endte remis. Der var ikke de store overraskelser. Den største var Afan Jahic, der vandt over Jan Pedersen. Ellers fulgte rersultaterne stort set ratingtallene. Se alle resultaterne.