Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

Giv en hånd


Af Kim W. Sørensen

Uden de frivillige, der støtter og bakker op om klubben, vil den ikke kunne drives, som den gør og vil vi mere skal flere byde ind. Det er ofte de samme Tordenskjolds soldater der tropper op hver gang, de samme der siger "selvfølgelig vil vi hjælpe".

Men hvorfor er det sådan? Og hvordan får klubben fat i nye ildsjæle/frivillige/soldater? Er det kulturen, der har ændret sig, var der flere i gamle dage? Er vi os selv nærmest? Har vi så travlt, at vi ikke har tid? Er vi blevet ligeglade? Er klubben god nok til at spørge efter hjælp og i god tid? Dele i små og lidt større opgaver.

Jeg tænker, det nok er lidt af det hele. Kunne vi alle ikke finde et hul i den travle kalender til at hjælpe bare lidt? Det kan være selv de små ting man kan hjælpe med, der gør en stor forskel. Husker vi selv at tilbyde vores hjælp? Burde vi ikke? 

Jeg håber, at vi alle kunne sætte os et lille årligt ”nytårsforsæt” Hvis vi alle tilbyder vores hjælp 1 gang om året (det lover jeg hermed, at jeg gør), er jeg overbevist om at vores klub nok skal blomstre endnu mere. Så kunne de uundværlige Tordenskjolds soldater forhåbentligt sparre deres kræfter lidt. Vi skal jo nødig ende som fx Espergærde.