Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2017 <> 2019

Skjold Burne Hillerød Open 2018


Se også
Turneringstabellen.
Sponsorer
 

Skjold Burne Hillerød, støtter igen i år turneringen med sponsorpræmier, men derudover støtter 8. hovedkreds turneringen i anledning af hovedkredsens 75 års jubilæum.

Hillerød Open
1. præmie 3000 kr.
2. præmie 1500 kr.
3. præmie 500 kr.

2 ratingpræmier
1. præmie 1000 kr.
2. præmie 1000 kr.
   

Præmierne deles ikke. Derfor afgøres placeringen ved ligestilling af korrektion, som er:
1. Mittel-Buchholz   2. Sonneborn-Berger   3. Almindelig korrektion.

Hvis en spiller opnår mere end én placeringspræmie, vil vedkommende kun modtage den største.

24. oktober 2018

Sandi Stojanovski vinder Skjold Burne Hillerød Open 2018!

De tre forhåndsfavoritter vandt alle i sidste runde og endte klart foran resten af feltet. Sandi tog sin anden turneringssejr inden for få dage (vandt Furesø Open i weekenden) med 6 point foran Ib Hother Andersen og Martin Percivaldi begge med 5½ point. Ib Hother tog andenpladsen med bedre korrektion end Martin.

Ratinggruppe 1 blev vundet af Frands Lavrsen med 4½ point foran Henrik Holm med 4 point. Frands var den eneste blandt de mange med 3½ point der vandt i sidste runde.

Ratinggruppe 2 blev vundet af Henrik Damm med 3½ point med Peter Langer på andenpladsen et mulehår foran Michael Szymanski på korrektion.

Turneringens højdespringerpræmie blev vundet af Benny Nielsen med +158.

De 7 vindere af rundens bedste præstation blev vundet af Peter Langer, Afan Jahic, Bjarne Rasmussen, Ib Hother Andersen, Benny Nielsen, Michael Szymanski og Finn Eldor.

Skønhedspræmien kåres inden for de nærmeste dage, og alle præmierne uddeles ved en festlig begivenhed tirsdag den 6. november. Samme aften får klubben besøg af Morten Fabrin der vil holde et foredrag over sin bog 'Plovjernet'. Det bliver en stor skakaften!

18. oktober 2018

7. og sidste runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018 bliver meget spændende.
I kampen om at vinde turneringen fører Sandi Stojanovski med 5 point skarpt forfulgt af Ib Hother Andersen, Peter Christian Grau, Martin Percivaldi, Svend Steenstrup og Mikael Ramkilde, der alle har 4½ point.
Næsten mere spændende bliver afslutningen i 1. ratinggruppe. Hér har både Morten Kühn, Peter Balslev, Hans Rasmus Rabjerg, Frands Winther Lavrsen og Ole Rasmussen 3½ point, mens Henrik Holm følger lige efter med 3 point.
Henrik Damm fører 2. ratinggruppe med 3½ point efterfulgt af Michael Szymanski med 3 point og Peter Langer, Benny Nielsen og Hardy Hansen, der alle har 2½ point.

17. oktober 2018

6. runde i Skjold Burne Hillerød Open var de store overraskelsers runde. I toppen tabte IM Martin Percivaldi overraskende til Sandi Stojanovski, som dermed overtog føringen med 5 af 6. En større gruppe af spillere følger lige efter med 4½ point. Sandi ligger rigtig godt til, eftersom han har mødt alle de øvrige topseedede.

Længere nede i rækkerne var der også store overraskelser: Benny Jensen vandt igen på trods af et minus på 416 ratingpoint. Men han blev overgået at Michael Szymanski, der tog præmien for rundens største overraskelse med sejr over Orla E. Jørgensen. Ratingforskellen var på ikke mindre end 465!

I præmiegruppe 1 har ikke færre end fem spillere 3½ point og dermed er alt åbent før sidste runde. Henrik Damm har derimod sat sig på præmiegruppe 2, og har som den eneste 3½ point - et helt point foran de nærmeste.

14. oktober 2018

6. runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018 er lagt. Der er to afbud: Hardy Hansen og Micky Christoffersen. Det lige antal afbud betyder, at der bliver en oversidder. Denne gang er det: Finn Eldor.

10. oktober 2018

I Skjold Burne Hillerød Open 2018 vandt Martin Percivaldi topopgøret mod Ib Hother Andersen og fører med 4½ point. Sandi Stojanovski rykkede op på 2. pladsen efter et langt og sejt parti mod Christopher Pedersen, og dermed er der lagt op til et favoritopgør i 6. runde mellem Martin og Sandi.

Dagens præmie for største resultatmæssige overraskelse går til Benny Nielsen, der vandt sit parti trods et ratingminus på over 400 point!

7. oktober 2018

5. runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018 har igen tre afbud: Peter Langer, Afan Jahic og Michael Szymanski. Der er således heller ikke en oversidder i denne runde.

3. oktober 2018

Ib Hother Andersen vandt i stor stil topopgøret mod Sandi Stojanovski i 4. runde af Hillerød Open. Det gav ikke bare førstepladsen i turneringen med maks. 4 point, men udløste også præmien for 4. rundes største overraskelse - målt på ratingdifference. På 3½ point følger Martin Percivaldi og Christopher Pedersen.

30. september 2018

Der er tre afbud til 4. runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018: Martin Percivaldi, Orla Jørgensen og Andreas Cort Hansen. De får alle ½ point, og det ulige antal betyder, at der ikke bliver oversiddere.

26. september 2018

Skjold Burne Hillerød Open er kommet rigtigt godt i gang med 37deltagere.

Deltagerne kastede sig tirsdag aften ud i 3 runders hurtigskak med det resultat, at der er 3 spillere tilbage med maksimumpoint 3 point - før de sidste 4 runder med lang betænkningstid går i gang. Som forventet er det de 3 højest ratede, Martin Percivaldi, Sandi Stojanovski og Ib Hother Andersen der topper listen.

De tre første præmier for rundens største overraskelse blev vundet af Peter Langer i 1. runde (remis mod Svend Steenstrup), Afan Jahic i 2. runde (sejr over Søren Nygaard) og Bjarne Rasmussen i 3. runde (sejr over Thue Rabjerg). Alle 3 har vundet et gavekort til Skjold Burne Vine.

Alle præmier uddeles ved et præmie- og sponsorarrangement i klubben tirsdag den 6. november.

24. september 2018

Tirsdag den 25. september starter Hillerød Open 2018 sponsoreret af Skjold Burne Vine Hillerød og 8.Hovedkreds. 37 tilmeldte deltagere dyster om titlen, og om den til lejligheden forhøjede præmiepulje. Udover de annoncerede præmiepenge, vil der også være ekstra ratingpræmier, en skønhedspræmie for bedste parti, en præmie for største ratingremgang, samt en præmie i hver runde for største overraskelse målt efter ratingdifference.

Alle præmierne uddeles ved et særlig sponsor- og præmiearrangement tirsdag den 6. november.

Runde 1-3 spilles som hurtigskak den første spilleaften. Derefter fire runder med lang betænkningstid de næste fire tirsdage. Klare favoritter er to tidligere medlemmer af Hillerød Skakklub IM Martin Percivaldi og FM Sandi Stojanovski.