Palle Skov 1959 - 2024

Af Allan Christensen, Gert Aage Nielsen, Jacob Woge Nielsen og Jesper Tornbjerg

Palle Skov er sovet stille ind efter længere tids sygdom. Han elskede skakspillet og
dystede så sent som en uge før sin død med en af dette mindeords forfattere. En
match som Palle vandt. Palle bevarede livslysten og drømmene om endnu en dejlig
oplevelse til det allersidste.

PalleSkov

Palle Skov ved skakbrættet.

Allerede i en ung alder blev Palle grebet af skakken. Han spillede skoleskak på
Byskolen i Hillerød og snart også ’voksenskak’ i Hillerød Skakklub.

Det var tiden i starten af 70’erne, hvor GM Bent Larsen var blandt verdens bedste,
og hvor den legendariske VM-match i Reykjavik i 1972 mellem Bobby Fischer (USA)
og Boris Spasskij (Sovjetunionen) fik mange til at interessere sig for skak, herunder
Palle.

Under et besøg i Island mange år senere måtte han naturligvis se og opleve åstedet for ’århundredets match’.

Vi var et kuld af unge skakinteresserede, som i 1970’erne gik mere op i skak end
skole. Det blev til et livslangt venskab med Palle – et kammeratskab, der handlede
om skak, men som strakte sig langt udover skakbrættet. Vi har gennem alle årene
trukket bånd mellem vores familier, haft politiske debatter, lyttet til musik og delt
karriereerfaringer – for blot at nævne nogle af de fælles emner på menuen.

Palle var en livsnyder, der elskede et veldækket bord og et godt glas vin – bl.a. i regi
af en vinklub, hvor Palle var med at til smage sig gennem alle Bordeaux’s 1. CRU
Classé’er, mens de stadig var til at betale.

Med Byskolen, Hillerød Skakklub og hjemmestudier på Herman Justvej blev Palle
hurtigt en mere end habil skakspiller. Han spillede det meste af skakkarrieren i
mesterklassen med et ratingtal, der på det højeste lå på 2038.

Palle var som skakspiller farlig for enhver, hvilket en IM erfarede på den hårde måde
over to knockout-kampe i en mindeturnering i 2011. Palles spil var praktisk og
taktisk. Han gik efter komplikationerne for at kunne vinde, også selv om det kunne
give bagslag. Men hellere det end en kedelig remis!

Palle spillede 58 førsteholdskampe for Hillerød. I de senere år mange kampe på
lavere rangerede hold i takt med, at klubbens førstehold blev voldsomt forstærket.
Palle var i perioder ikke medlem af Hillerød Skakklub, blandt andet da mange af os
fra det (dengang!) unge slæng blev færdige med at læse og hellere ville hygge sig
med skakken i København end at forsøge at forbedre ratingtallet.

Hyggeklubben Chesster, opkaldt på inspiration fra et advokatfirma i tegneserien
Lucky Luke, havde skønne år bl.a. med en årlig lynskakturnering, ’Hillerød
Memorial’, og holdkampe med fællesspisning som opvarmning.

Som person havde Palle sine meningers mod. En principsag i forhold til bestyrelsen i
Hillerød Skakklub betød et kortvarigt farvel til klubben, men ingen tvivl skal herske
om, at Hillerød Skakklub var Palles hjerteklub.

Holdkampe, klubturneringer, danmarksmesterskaber, korrespondanceskak, løsning
af opgaver med et kærligt blik for det æstetiske… Palle var med i det hele. Herunder
også en flittig deltager i Sekskantmatcher med tre danske og svenske hold samt
Hillerød Skakklubs årlige venskabskamp mod Allerød.

I de senere år blev det også til udenlandske turneringer som Corus (senere Tata
Steel Chees) i Wijk aan Zee i Holland sammen med gode skakvenner. På Palles første
dag i Wijk aan Zee blev der holdt et minut stilhed: Bobby Fischer var netop død i en
alder af 64 år.

Palle blev ligeledes 64 år. Den mest runde alder en skakspiller kan opnå.

Turene til Holland affødte endnu en hjemmeklub, Czentovic, hvor Palles livslange
interesse for og kendskab til skak kom til udtryk: Han vandt stort set alle de skak-
quizzer, han ikke selv havde forfattet. Selv de mest obskure detaljer i skakkens
historie havde han styr på.

Palle var uddannet journalist og havde en flot karriere bl.a. på Danmarks største
nyhedsbureau, Ritzau, og Radio 24/7, da den station var på sit højeste. I en gylden
periode som oplæser af nyheder på DR nåede Palles sprøde stemme ud i stort set
alle danske hjem.

Kombinationen af at være en del af nyhedsstrømmen og en hukommelse som en
elefant gjorde Palle til et usædvanligt vidende menneske. Vi meldte ham engang til
en konkurrence i DR, hvor han gik næsten hele vejen. Han faldt på et spørgsmål,
som heller ingen af de andre deltagere kunne svare på.

Journalistisk var Palle primært til det talte ord, men han havde også en skarp og
humoristisk pen. I de unge år kunne medlemmerne af Hillerød Skakklub nyde hans
talent som en del af bladudvalget bag Bondefangeren.

I de senere år fik Dansk Skakunion også glæde af Palle, da han tog en tjans som
nyhedsredaktør fra 2015-2017. Palle fortsatte herefter med diverse ad-hoc opgaver
for Dansk Skakunion og var medlem af Dansk Skakunions Informationsudvalg, der
udpeger kandidater til kåringen af ’Årets skakspiller’.

I årene op til Bent Larsens død havde Palle planer om at hædre Bent ved at skrive en
bog om Bents store karriere og betydning for dansk skak. Palle sendte en udførlig
synopsis til Bent i Buenos Aires, der var baseret på mange måneders research.

Desværre ville Bent ikke deltage, da han, som han skrev til Palle, selv havde planer
om at skrive en sådan bog. Det nåede Bent ikke, men det gjorde Jan Løfberg så
heldigvis.

Palle havde også planer om at skrive en portrætbog om 100 års danske skakmestre.
Spændende interviews blev gennemført, men der var enkelte af de nulevende, der
af forskellige grunde ikke ville være med, og så opgav Palle desværre projektet – for
det gik ikke, som han sagde, med ’huller’ i listen.

Man siger, at de venskaber, man skaber i ungdommen, holder hele livet. Det kom til
at gælde for os alle i relation til Palle. Palle var altid godt selskab og sjov at være
sammen med. Palle havde altid en god historie og var en nærværende vært.

Vi kommer til at savne Palle umådeligt i vores midte. Æret være Palles minde. Vores tanker går til hans familie og nærmeste.

Allan Christensen, Gert Aage Nielsen, Jacob Woge Nielsen og Jesper Tornbjerg