Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2017 <> 2019

Nyheder 2018


Spilletid og -sted
Tirsdag
Fredensvej 12C 1.sal
Juniorer: kl. 18-19.15
Alle: kl. 19.30 - slut
Onsdag
Brohuset
Østervang 103
kl. 12:30 - 16:30
Polgarbrikkerne

Pigeskak
Ny i skak?
 

27. december 2018

Skak og Skotland

Hvad skal du lave fredag den 11. januar fra 17-22?

Du skal selvfølgelig til Skotsk aften i Hillerød Skakklub. Her vil du bl.a. kunne opleve skakforedrag ved den dansk/skotske stormester Jacob Aagaard. Du vil kunne spille simultan med Skotsk Åbning som tema med stormester og 7 gange danmarksmester Sune Berg Hansen. Du vil opleve meget andet skak, og dertil gratis britisk/skotsk mad. Og - selvfølgelig ingen skotsk aften uden også mulighed for at smage Skotsk whisky.

Hvor sker det? 'Skak og Skotland' finder sted i Menighedshuset, Hostrupvej 1 i Hillerød. Dørene åbnes kl. 17.00!

Det bliver et skakevent udover det sædvanlige - gå ikke glip af denne aften i skakkens - og Skotlands tegn!

19. december 2018

Juleafslutningen 2018 holdt alle traditionerne. Gløgg og æbleskiver blev nydt, mens der blev uddelt præmier og afholdt konkurrencer. Vinder at profetkonkurrencen for 2018 blev Arne Feldung med imponerende 11 rigtige ud af 13! Julequizzen blev vundet af superduoen 'Øsse-Ib'

Aftenen sluttede med den traditionelle 'rundt-om-bordet' holdskak. Stor aktivitet og højt humør!

Dermed er der dømt juleferie i Hillerød Skakklub. Klubben starter igen tirsdag den 8. januar med 1. runde i klubmesterskabet.

Husk tilmelding til klubmesterskabet 2019.

Jul2018

17. december 2018

Tirsdag den 18.december er der juleafslutning i Hillerød Skakklub med alle de sædvanlige traditioner: Præmieoverrækkelser, tipskupon, julequiz, julenødder, gløgg og æbleskiver. De unge starter kl. 18.00 og de voksne starter kl. 19.39.

Denne ene gang om året er mobiltelefoner ikke bare tilladt, men et nødvendigt redskab til julequizzen. Sørg for at finde kahoot.it eller den tilsvarende app. God fornøjelse!

14. december 2018

Afslutningen på efteråret 2018 i Brohuset blev en festlig begivenhed, hvor præmietagerne i den 2. Brohusturnering blev fejret på behørig vis.

EMT gruppe1  EMT gruppe 2

Mikael Ramkilde blev vinder af gruppe 1 med maksimum 5/5 mens Henrik Damm, Torben W. Jensen og Finn Eldor delte førstepladsen i gruppe 2 med 4/5. Den efterfølgende lynturnering blev også vundet af Mikael.

Den første halvsæson i Brohuset i Hillerød Øst har været en rimelig stor succes. Forholdene til skak i Borhuset er fremragende, og fremmødet har været tilfredsstillende og stigende i løbet af efteråret. Skak i Brohuset starter op igen onsdag den 9. januar kl. 12.30!

13. december 2018

Frands Lavrsen har levende beskrevet forløbet af kampen mellem Hillerød 3 og Frederikssund i Mesterrækken. Læs referatet.

11. december 2018

Hillerød 4 tabte i B-rækken med 2-6 til et stærkt hold fra Helsingør 3. Michael Szymanski og Philip Estrup var dagens sejrherrer for hjemmeholdet, mens alle andre tabte, men sådan så det ikke ud undervejs. Der var mange lovende stillinger, men desværre smuldrede meget til sidst. Se resultater og stilling.

9. december 2018

En fremragende søndag for Hillerød Skakklub. I skakligaen vandt Hillerød sikkert 5½-2½ over BMS og rykkede op på en 5. plads i ligaen. Sune Berg Hansen, Tim Jaksland, Jan Nordenbæk og Thomas Svenninggaard var dagens individuelle vindere på et godt kæmpende hillerødhold.

Se resultater og stilling.

I mesterrækken vandt Hillerød 2 med 8-0 over Fredensborg og fører mesterrækken med 8 point efter 3 runder! 23½ point ud af 24 mulige er vist aldrig set før i Mesterrækken!

I samme række fik Hillerød 3 4-4 mod Frederikssund - et meget flot resultat af Hillerød 3, der er ved at kæmpe sig tilbage i rækken efter en svær start!

Se resultater og stilling i M-rækken.

8. december 2018

I morgen søndag kan du følge holdkampen i Skakligaen mellem Hillerød og BMS. Kampen starter kl. 12 og kan ses hér.

5. december 2018

Mikael Ramkilde vandt 2. Brohusturnering med 5 af 5! Det afgørende parti mod Aksel Gasbjerg blev en hård kamp, som måtte ud i et svært slutspil før Mikael trak det længste strå.

B-gruppen endte med en 3-delt førsteplads: Henrik Damm. Torben W. Jensen og Finn Eldor endte alle på 4 point. Finn var den store positive overraskelse og fik som bonus en kraftig fremgang i rating! Se resultater og stilling.

30. november 2018

2. Brohusturnering nærmer sig afslutningen. I øverste gruppe er der lagt op til et rent finaleopgør mellem Mikael Ramkilde og vinder af 1. første Brohusturnering - Aksel Gasbjerg. Mikael har 4 og Aksel 3½ før sidste runde.

I gruppe 2 har ikke færre end 4 spillere alle 3 point før sidste runde, og kun Finn Eldor og Ole Rasmussen mødes indbyrdes. Det kan meget nemt ende med en 3-delt førsteplads. Se resultater og stilling.

Efter nytår starter der flere Brohusturneringer - der er planlagt både Brohus 3 og 4 i løbet af vinteren og foråret. Følg med i indbydelserne på hjemmesiden og på DSU's hjemmeside.

26. november 2018

Tilmeldingen til Klubmesterskabet 2019 er startet, og sidste frist er 4/1-2019. Turneringen er ratet og starter tirsdag d. 8/1. Se mere om klubmesterskabet og tilmeld dig turneringen hér.

22. november 2018

GM Lars Schandorff holder foredrag om VM-matchen i London tirsdag den 27. november i klubbens lokaler!

VM 2018

VM-matchen mellem Magnus Carlsen og Fabiano Caruana spidser til.

GM Lars Schandorff er til stede ved ringside i de sidste partier med klassisk betænkningstid, og kommer i klubben og fortæller sidste nyt fra VM-matchen. Arrangementet starter kl. 19.45.

21. november 2018

Hillerød 5 vandt 2½-1½ over Gribskov 2 i rundens sidste holdkamp for Hillerød Skakklub. Sejren kom i hus - først og fremmest gennem et par meget overbevisende præstationer af Peter Langer og Arne Feldung. På bræt 4 mødtes de evige rivaler Benny Nielsen og Finn Eldor. Denne gang var det Finn der trak det længste strå og vandt for Gribskov! Se stilling og resultater.

Frands Lavrsen har leveret et fyldigt referat af kampen mellem Hillerød 3 og Roskilde 1. Se kampreferatet.

19. november 2018

To sejre og et nederlag var resultatet af weekendens holdkampe.

I Skakligaen kæmpede Hillerød sig til en meget vigtig sejr over Evans Vejle. Sejren kunne godt være blevet større, men en sejr er en sejr.

I mesterrækken vandt Hillerød 7½-½ over Helsingør 2. En meget stor sejr, men Hillerød var også klar favorit, og har nu lagt sig klart i spidsen af Mesterrækken.

I Roskilde var Hillerød 3 oppe mod en meget svær modstander - Roskilde 1. Hillerød tabte 2½-5½ men det var i virkeligheden et meget flot resultat, som også hjælper Hillerød 2 i kampen for oprykning. Her er Roskilde en af de alvorlige konkurrenter!

17. november 2018

Hillerød Skakklub vandt den årlige venskabsmatch mod Allerød med 25-19 - en klar sejr, der ikke mindst blev vundet på grund af en række 2-0 sejre på bræt 2-5. Tilsammen 8-0 på de 4 brædder gjorde en forskel. Dermed vandt Hillerød den 'eftertragtede' vandrepokal tilbage. Se alle resultater.

14. november 2018

Klubmester i lynskak 2018: Jens Østergaard!

18 deltagere spillede først i 6-mands forgrupper og senere i 3 finalegrupper. Til sidst måtte Jens Østergaard og Ib Hother Andersen ud i en omkamp, som Jens vandt 2-0. Vinder af finalegruppe B blev Micki Christoffersen mens Arne Øland vandt finalegruppe C. Et stort tillykke til vinderne!

10 november 2018

Tirsdag den 13 . november afholdes det årlige lynmesterskab i skak for Hillerød Skakklub. Turneringen er åben for alle A- og B-medlemmer af Hillerød Skakklub (man kan nå at blive indmeldt på selve dagen!) Tilmelding sker ved personligt fremmøde mellem kl. 19.30 og 19.45 på dagen - ingen indskud. Turneringen starter kl. 20.00.

Torsdag den 15. november har Allerød Skakklub indbudt til den årlige venskabsmatch over 20-25 brædder. Sidste år vandt Allerød, så vi skal gerne have vundet pokalen tilbage til Hillerød. Tilmelding sker ved henvendelse til formanden.

7. november 2018

2. Brohus dagturnering er i fuld gang. Anden runde er afviklet - se resultater og stilling.

På en velbesøgt klubaften blev alle vinderne i Skjold Burne Hillerød Open behørigt fejret. Den sidste præmie - skønhedspræmien tilfaldt Thomas Find Kokfelt for sin Evans-gambit mod unge Adreas M. Hansen - et smukt parti der emmede af skakromantik fra 1800-tallet.

Pæmietagere

Foto: Rikke Byskov

Derefter holdt Morten Fabrin sit spændende foredrag over Christian Poulsen - 'Plovjernet'. En fascinerende historie over et helt usædvanligt skakligt naturtalent - det største skaktalent Danmark måske nogensinde har set.

2. november 2018

I weekenden oplevede vi den højst usædvanlige situation at 2 hold fra Hillerød Skakklub mødte hinanden i holdturneringen. Det var i mesterrækken det skete, og Frands Lavrsen har skrevet et fyldigt referat af matchen.

1. november 2018

Efter præmieoverrækkelserne fra Skjold Burne Hillerød Open tirsdag den 6. november tilbyder Morten Fabrin og Hillerød Skakklub et spændende foredrag om det måske største skaklige naturtalent vi nogensinde har set i Danmark - Christian Poulsen kaldet 'Plovjernet'. Læs meget mere om 'Plovjernet'.

plovjernet

Morten Fabrin med sin bog 'Plovjernet'.

Der er gratis adgang og en enestående mulighed for alle skakhistorieinteresserede for at få en oplevelse!

31. oktober 2018

Hillerød 4 - Furesø 2: 2-6 og Hillerød 5 - Sjælsø 3: 2½ - 1½

Hillerød 4 mødte overmagten i form af Furesø 2, der ikke mindst stillede med en stærk top. Alligevel holdt Rune Eliasen remis på bræt 2 i et parti, der sagtens kunne have givet fuldt udbytte. Ikke overraskende fik Hillerød de øvrige point på bræt 7 og 8. Philip Estrup fik en sikker halv, mens Michael Szymanski vandt sikkert, og blev dagens eneste sejrherre for hjemmeholdet. Se enkeltresultater.

Hillerød 5 fik - ifølge holdleder Peter Langer - den første sejr i flere sæsoner. Peter gik selv forrrest og vandt i fin stil på bræt 1. Arne holdt nemt remis på bræt 2, mens Bjarne Rasmussen i sin debutkamp for Hillerød sikrede holdsejren med en overbevisende sejr på bræt 3. Se enkeltresultater.

30. oktober 2018

I aften starter et nyt introduktionsforløb for nye skakinteresserede. I aften og 7 tirsdage frem vil der være muligt at stifte bekendtskab med mange af skakspillets facetter. Hver tirsdag fra kl. 18.00 - 19.00. Du kan stadig nå at være med!

I dag er også sidste tilmeldingsfrist til den 2. Brohus dagturnering, som er en turnering, der spilles over 5 runder og tidspunktet er onsdag eftermiddag fra kl. 12.30. Link for tilmelding.

28. oktober 2018

Et afbudsramt Skakligahold fra Hillerød havde det svært i weekendens to kampe i Køge. Hillerød tabte først 3½-4½ til SK 1968 og søndag 2-6 til Brønshøj. Næste runde er 18. november, hvor der skal repareres på de første magre resultater. Modstanderen bliver Evans Vejle. Se alle resultater fra Skakligaen.

I mesterrækken mødte Hillerød 2 og Hillerød 3. Som ventet var Hillerød 2 de stærkeste, men at kampen endte 8-0 var klart i overkanten, men alle marginaler faldt ud til fordel for Hillerød 2 til sidst. Se alle resultater fra mesterrækken, hvor Roskilde overraskende tabte til Allerød 2 og Sjælsø måtte nøjes med 4-4 mod Frederikssund.

27. oktober 2018

Foredrag om "Plovjernet" tirsdag den 6. november i Hillerød Skakklub.

Klubben får besøg af det tidligere medlem Morten Fabrin, der holder foredrag og viser billeder og partier fra sin bog ”Plovjernet” om Christian Poulsens karriere. Poulsen spillede 22 gange med om Danmarksmesterskabet, som han vandt i 1945 og 1952, ligesom han deltog i fem skakolympiader.

Arrangementet er åbent for alle historisk interesserede skakspillere i Nordsjælland. Flere deltaljer følger senere. Følg med på denne hjemmeside.

26. oktober 2018

I weekenden den 27./28. oktober og tirsdag den 30. oktober starter holdkampsæsonen i skak.

I Skakligaen lægger Hillerød 1 ud lørdag mod SK 1968 fra Århus, og søndag venter Brønshøj.

I mesterrækken tørner Hillerød 2 og Hillerød 3 sammen søndag kl. 12.00 i klubbens lokaler.

Tirsdag spiller Hillerød 4 hjemme mod Furesø 2 i B-rækken og Hillerød 5 hjemme mod Sjælsø 3 i C-rækken.

Samtidig er klubbens udførlige statistik over spillede holdkampe blevet opdateret. For de statistikinteresserede er der rigtig meget at hente i holdkampstatistikkerne.

24. oktober 2018

Sandi Stojanovski vinder Skjold Burne Hillerød Open 2018!

De tre forhåndsfavoritter vandt alle i sidste runde og endte klart foran resten af feltet. Sandi tog sin anden turneringssejr inden for få dage (vandt Furesø Open i weekenden) med 6 point foran Ib Hother Andersen og Martin Percivaldi begge med 5½ point. Ib Hother tog andenpladsen med bedre korrektion end Martin.

Ratinggruppe 1 blev vundet af Frands Lavrsen med 4½ point foran Henrik Holm med 4 point. Frands var den eneste blandt de mange med 3½ point der vandt i sidste runde.

Ratinggruppe 2 blev vundet af Henrik Damm med 3½ point med Peter Langer på andenpladsen et mulehår foran Michael Szymanski på korrektion.

Turneringens højdespringerpræmie blev vundet af Benny Nielsen med +158.

De 7 vindere af rundens bedste præstation blev vundet af Peter Langer, Afan Jahic, Bjarne Rasmussen, Ib Hother Andersen, Benny Nielsen, Michael Szymanski og Finn Eldor.

Skønhedspræmien kåres inden for de nærmeste dage, og alle præmierne uddeles ved en festlig begivenhed tirsdag den 6. november. Samme aften får klubben besøg af Morten Fabrin der vil holde et foredrag over sin bog 'Plovjernet'. Det bliver en stor skakaften!

Se resultater og slutstiling.

23. oktober 2018

Hillerød Skakklub endte som nr. 53 (seeded 49) i European Chess Club Cup 2018, efter 3-3 i sidste runde. Holdet vandt en kamp, spillede to kampe uafgjort og tabte fire. Der var flere gode individuelle resultater af Nikolaj Borge og Jan Nordenbæk, men Tim Jaksland overstrålede alle med 5 af 7, en ELO-ratinggevinst på 45 og ikke mindst en IM-norm. Den første til Tim. Et stort tillykke til Tim!

Nikolaj og tim

Nikolaj og Tim i aktion på bræt 1 og 2. Foto: Martin Stampe Noer

19. oktober 2018

Så er der igen sæson for et nyt introduktionsforløb for nye skakinteresserede. Fra 30. oktober og 7 tirsdage frem vil der være muligt at stifte bekendtskab med mange af skakspillets facetter. Tilmelding via nyiskak.dk, hvor man også kan læse meget mere om introforløbet. Spred budskabet til venner og bekendte!

18. oktober 2018

7. og sidste runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018 bliver meget spændende.
I kampen om at vinde turneringen fører Sandi Stojanovski med 5 point skarpt forfulgt af Ib Hother Andersen, Peter Christian Grau, Martin Percivaldi, Svend Steenstrup og Mikael Ramkilde, der alle har 4½ point.
Næsten mere spændende bliver afslutningen i 1. ratinggruppe. Hér har både Morten Kühn, Peter Balslev, Hans Rasmus Rabjerg, Frands Winther Lavrsen og Ole Rasmussen 3½ point, mens Henrik Holm følger lige efter med 3 point.
Henrik Damm fører 2. ratinggruppe med 3½ point efterfulgt af Michael Szymanski med 3 point og Peter Langer, Benny Nielsen og Hardy Hansen, der alle har 2½ point.
Se rundelægningen for sidste runde.

18. oktober 2018

I Europacuppen i Grækenland har Hillerød Skakklub nu mødt 3 engelske hold i træk. Desværre er det kun blevet til en enkelt uafgjort kamp. Men der har været flere gode enkeltpræstationer undervejs, og før sidste runde har Tim Jaksland muligheden for at score sin første IM-norm. Hillerød er i sidste runde favorit mod et græsk hold. Mon ikke Hillerød får sin anden sejr?

17. oktober 2018

6. runde i Skjold Burne Hillerød Open var de store overraskelsers runde. I toppen tabte IM Martin Percivaldi overraskende til Sandi Stojanovski, som dermed overtog føringen med 5 af 6. En større gruppe af spillere følger lige efter med 4½ point. Sandi ligger rigtig godt til, eftersom han har mødt alle de øvrige topseedede.

Længere nede i rækkerne var der også store overraskelser: Benny Jensen vandt igen på trods af et minus på 416 ratingpoint. Men han blev overgået at Michael Szymanski, der tog præmien for rundens største overraskelse med sejr over Orla E. Jørgensen. Ratingforskellen var på ikke mindre end 465!

I præmiegruppe 1 har ikke færre end fem spillere 3½ point og dermed er alt åbent før sidste runde. Henrik Damm har derimod sat sig på præmiegruppe 2, og har som den eneste 3½ point - et helt point foran de nærmeste.

15. oktober 2018

Hillerød - Lazio: 4-2.

Nej det er ikke fodbold - så ville det have været en sensation. I skak var det på papiret et nogenlunde jævnbyrdigt opgør, som faldt ud til hillerøddrengenes fordel. En flot sejr sikret gennem gevinster til Nikolaj, Lars og Peter, mens Tim og Jan spillede remis for 3. gang og dermed er ubesejrede i det meget stærke selskab i Europacuppen for klubhold. Hillerøds første sejr nogensinde i Europacuppen! Vi venter spændt på fortsættelsen! Følg holdet, se resultater og stillinger.

I Odensemesterskabet tog Peter Langer en fortjent 2. præmie hjem efter at have været snublende tæt på førstepræmien. I bondeslutspil kan som bekendt selv den mindste fejl have meget store konsekvenser. En remisstilling blev på et enkelt fejltræk desværre forvandlet til et tab. Men Peter spillede generelt med et gåpåmod og en optimisme, jeg ikke har set fra Peter i mange år, og en sådan indstilling bliver ofte belønnet - i dette tilfælde med 3½ point og præmie. Ole og Hans havde en dårlig søndag og endte på 1½ og 2 point.

14. oktober 2018

6. runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018 er lagt. Der er to afbud: Hardy Hansen og Micky Christoffersen. Det lige antal afbud betyder, at der bliver en oversidder. Denne gang er det: Finn Eldor.
Se modstanderne i næste runde.

11. oktober 2018

EC-CUP 2018

Hillerød Skakklub deltager fra den 11. oktober og frem til den 19. oktober i Europa Cuppen for klubhold i skak i Halkidiki i Grækenland.

Det er første gang nogensinde, at Hillerød Skakklub som klub deltager i så stor og stærk en begivenhed. Hvor stort det er understreges af, at der deltager omkring 120 stormestre på de forskellige hold med verdensmester Magnus Carlsen i spidsen for de norske mestre Valarenga.

Hillerød Skakklub stiller med et hold bestående af Nikolaj Borge, Tim Jaksland, Jens Østergaard, Jan Nordenbæk, Peter W. Svendsen og Lars Nilsson. Holdet er er seedet som nr. 49 blandt de 61 deltagende hold i den åbne række. Det betyder mulighed for positive overraskelser, og ikke mindst store oplevelser ved at spille i samme turnering som verdensstjernerne.

Held og lykke til drengene fra Hillerød! Følg holdet, resultater og stillinger.

10. oktober 2018

Aksel Gasbjerg blev sikker vinder af den første Brohus dagturnering i Hillerød. Efter 5 runder havde Aksel opnået overbevisende 4½ point -1½ point foran de nærmeste forfølgere. Aksel var efter en lang skakpause ikke altid lige tilfreds med åbningsspillet, men i de senere faser af spillet slog han til, og vandt fortjent. Se alle resultater.

Den anden Brohus dagturnering starter allerede om 3 uger! Tilmelding via DSU's hjemmeside.

10. oktober 2018

I Skjold Burne Hillerød Open 2018 vandt Martin Percivaldi topopgøret mod Ib Hother Andersen og fører med 4½ point. Sandi Stojanovski rykkede op på 2. pladsen efter et langt og sejt parti mod Christopher Pedersen, og dermed er der lagt op til et favoritopgør i 6. runde mellem Martin og Sandi.

Dagens præmie for største resultatmæssige overraskelse går til Benny Nielsen, der vandt sit parti trods et ratingminus på over 400 point!   Se alle resultaterne

9. oktober 2018

I slutningen af oktober starter endelig den nye sæson for holdskak. Det betyder, at bestyrelsen har haft travlt med at sammensætte holdene og styrkelisten.

Igen i år stiller klubben med 5 hold. I Skakligaen skal førsteholdet forsøge at forsvare sidste års flotte 4. plads. Det bliver svært med Køges professionelle hold i ligaen. Hillerød 2 og Hillerød 3 er begge endt i Mesterrækken, og skal derfor mødes indbyrdes i 1. runde. Hillerød 4 spiller i B-rækken og Hillerød 5 i C-rækken. Der er mange nye spændende spillere på flere af holdene. Se alle holdopstillinger.

7. oktober 2018

5. runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018 har igen tre afbud: Peter Langer, Afan Jahic og Michael Szymanski. Der er således heller ikke en oversidder i denne runde.
Se den 5. rundelægning.

4. oktober 2018

nyiskak.dk er navnet på en helt ny hjemmeside udviklet til Hillerød Skakklub.

Formålet et at gøre det let for nye skakinteresserede i Hillerød og omegn at finde oplysninger om tilbud og muligheder i Hillerød Skakklub. Samtidig skal det være nemt at tilmelde sig aktiviteterne.

I første omgang satser vi på at få nye medlemmer på 3 områder: juniorer, skakintro for voksne og eftermiddagsskak i Brohuset.

Se nyiskak.dk, nyd den og del den med venner og bekendte!

Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med KH-online, og har allerede fået omtale på skak.dk

nysikak

4. oktober 2018

Skakaktiviteterne i Brohuset hver onsdag eftermiddag er kommet rigtig godt i gang. Ved siden af frie skakpartier og analyser spilles der en 5-runders koordineret enkelmandsturnering.

Den 1. Brohus dagturnering nærmer sig nu sin afslutning. Efter 4 runder fører Aksel Gasbjerg med 3½ point foran Torben W. Petersen og Orla E. Jørgensen, Aksel og Torben mødes i sidste runde! Se alle resultater.

3. oktober 2018

Ib Hother Andersen vandt i stor stil topopgøret mod Sandi Stojanovski i 4. runde af Hillerød Open. Det gav ikke bare førstepladsen i turneringen med maks. 4 point, men udløste også præmien for 4. rundes største overraskelse - målt på ratingdifference. På 3½ point følger Martin Percivaldi og Christopher Pedersen.

Se alle resultaterne

30. september 2018

Hillerød Skakklub vandt den årlige sekskantmatch mellem Helsingborg, Åstorp, Engelholm, Nordkalotten, Helsingør og Hillerød. Det var 5. runde ud af 6, og resultatet af dagens opgør blev meget tæt, Både Helsingør, Helsingborg og Hillerød endte på 6 point, men fordi Hillerød var bedst indbyrdes i de 3 klubbers opgør (2-0 over Helsingborg og 1-1 mod Helsingør) kunne Hillerød kåres som dagens vinder. I den samlede stilling fører Helsingborg fortsat klart!

Sekakant 2018

Dagens vindere fra venstre: Afan, Morten, Ib, Thomas, Lars, Peter, Palle, Niels-Peter og Hans. Henrik Holm var taget tidlig hjem efter en hurtig remis.

30. september 2018

Der er tre afbud til 4. runde af Skjold Burne Hillerød Open 2018: Martin Percivaldi, Orla Jørgensen og Andreas Cort Hansen. De får alle ½ point, og det ulige antal betyder, at der ikke bliver oversiddere.
Se modstanderne i 4. runde.

26. september 2018

Skjold Burne Hillerød Open er kommet rigtigt godt i gang med 37deltagere.

Deltagerne kastede sig tirsdag aften ud i 3 runders hurtigskak med det resultat, at der er 3 spillere tilbage med maksimumpoint 3 point - før de sidste 4 runder med lang betænkningstid går i gang. Som forventet er det de 3 højest ratede, Martin Percivaldi, Sandi Stojanovski og Ib Hother Andersen der topper listen. Se alle resultaterne.

De tre første præmier for rundens største overraskelse blev vundet af Peter Langer i 1. runde (remis mod Svend Steenstrup), Afan Jahic i 2. runde (sejr over Søren Nygaard) og Bjarne Rasmussen i 3. runde (sejr over Thue Rabjerg). Alle 3 har vundet et gavekort til Skjold Burne Vine.

Alle præmier uddeles ved et præmie- og sponsorarrangement i klubben tirsdag den 6. november.

24. september 2018

Tirsdag den 25. september starter Hillerød Open 2018 sponsoreret af Skjold Burne Vine Hillerød og 8.Hovedkreds. 37 tilmeldte deltagere dyster om titlen, og om den til lejligheden forhøjede præmiepulje. Udover de annoncerede præmiepenge, vil der også være ekstra ratingpræmier, en skønhedspræmie for bedste parti, en præmie for største ratingremgang, samt en præmie i hver runde for største overraskelse målt efter ratingdifference.

Alle præmierne uddeles ved et særlig sponsor- og præmiearrangement tirsdag den 6. november. Følg resultaterne på turneringens resultatside.

Runde 1-3 spilles som hurtigskak den første spilleaften. Derefter fire runder med lang betænkningstid de næste fire tirsdage. Klare favoritter er to tidligere medlemmer af Hillerød Skakklub IM Martin Percivaldi og FM Sandi Stojanovski.

20. september 2018

Indisk aften i Hillerød Skakklub blev et vellykket arrangement, hvor deltagerne både smagte god indisk mad og lagde øre til foredrag om Indien og Indisk skak, samt de indiske skaksystemer. GM Lars Schandorff belærte os om oprindelsen til de indiske systemer, der bestod af en række partier fra 1850-erne i Indien mellem den engelske mester Cochrane og den lokale Bonnerjee og den senere udvikling gennem hypermodernismen i 1920-erne til til den kongeindiske storhedstid i 1950-erne.

Der blev også lejlighed til at markere Jens Østergaards nylige runde fødselsdag.

Indisk mad Jens50

15. september 2018

Nyt og spændende initiativ: Indisk temaaften i Hillerød Skakklub - tirsdag den 18. september 2018

Indien Anand

Hillerød Skakklub sætter for en aften fokus på Indien. Skak i Indien er først og fremmest symboliseret ved Anand, men det var også i Indien at skakspillet blev opfundet for 1300-1400 år siden. Dertil kommer at indiske systemer i skak er et fælles navn for et større åbningskompleks i skak, som GM Lars Schandorff vil gennemgå for deltagerne i aftenens arrrangement.

Det hele krydres med en god gang rigtig indisk mad leveret fra restaurant Mahal i Fredensborg. Arrangementet starter kl. 19.00. Pris inkl. mad er 150 kr.

13. september 2018

Hillerød Skakklubs alternative spillested - Brohuset, Østervang 103 hver onsdag eftermiddag er kommet godt fra start. Den første dag-EMT er i gang med 8 deltagere, og samtidig er der mere uformel skak i de tilstødende lokaler. Alle skakinteresserede er velkommen!

Brohus 1. EMT

De 8 forventningsfulde deltagere i den første Brohus dag-EMT er klar til 1. træk. Se resultaterne fra 1. runde.

12. september 2018

Så blev spændingen udløst: Christopher Pedersen kårede i aftes skønhedspartiet fra Hillerød Byturnering 2018. Partiet blev spillet mellem Svend Steenstrup og Morten Kühn, og Christopher gennemgik grundigt det meget indholdsrige og interessante parti. Svend vandt partiet, og blev præmieret med to gode flasker rødvin fra Skjold Burne Vine i Hillerød. Et stort tillykke til Svend.

Onsdag den 12. september starter den første Brohus-dagturnering kl. 12.30 i Brohuset, Østervang 103. Den første turnering har 8 deltagere der spiller 5 runder over de kommende onsdage. Sideløbende vil der være andre skakaktiviteter i Brohuset! Kom og støt op om klubbens nye onsdagsaktivitet i Hillerød Øst.

7. september 2018

Skak om eftermiddagen i Brohuset Østervang 103 hver onsdag fra 12.30 - 16.30 er kommet godt fra land. Allerede onsdag den 12. september starter den første dagturnering, sideløbende med at der kan spilles frie partier, løses skakopgaver og skakundervisning.

Klubben forventer med skaktilbuddet at nå en helt ny målgruppe af skakspillere i Hillerød. Der er en gratis prøveperide på to måneder for skakspillere, der ikke har spillet i klub før. Kig forbi Brohuset en onsdag eftermiddag!

5. september 2018

Halvtimesturneringen fik en dramatisk afslutning. Favoritten Ib Hother Andersen kom i alvorlige vanskeligheder både mod Peter Balslev og Morten Kühn, men rutinen og spillestyrken slog til i den sidste ende, og Ib slap af sted med 1½ point i de to partier - og 5½ af 6 i alt. På 2. pladsen kom næstformanden Morten Kühn med 4½ point.

I B-gruppen kom Peter Langer fra baghjul, og vandt alle de 3 sidste partier og løb med 1. præmien med 4 point. Der var tæt opløb om 2. pladsen mellem de 3 unge - Micki Christophersen, Philip Estrup og Afan Jahic der alle endte på 3½ point. I en sen nattetime besluttede turneringsledelsen ekstraordinært, at der ikke var grund til at regne korrektion - der vil være en 2. præmie til alle 3.

Præmierne uddeles som sædvanlig til juleafslutningen i december.

31. august 2018

Så er det onsdag den 5. september at Hillerød Skakklub åbner dørene for den første 'rigtige' skaksæson i Brohuset Østervang 103 i Hillerød.

Efter en prøvemåned i maj 2018 har bestyrelsen besluttet at gå videre med ideen om et alternativt spillested i Hillerød Øst og på et tidspunkt på dagen, som heller ikke er prøvet før i Hillerød Skakklub

Mødetiden er hver onsdag fra 12.30 - 16.30 og aktiviteterne er en blanding af undervisning, træning, uformelle skakpartier og seriøse turneringer. Skak i Brohuset har således tilbud både til etablerede skakspillere og til nye skakspillere.

29. august 2018

Årets hurtigskakturnering kom godt i gang med de første tre runder afviklet tirsdag den 28. august.

20 deltagere spiller i en stor monradgruppe med to præmiegrupper. Efter 3 runder fører Ib Hother Andersen med 3 point foran Søren Nygaard, Peter Balslev og Morten Kühn med 2½ point. Bedste spillere i præmiegruppe B er Michael Szymanski, Philip Estrup og Micki Christophersen alle med 2 point.

De sidste 3 runder spilles tirsdag den 4. september. Nye spillere kan stadig nå at deltage!

24. august 2018

Tim Jaksland og Peter W. Svendsen deltager i Open de Sants Barcelona. Peter har skrevet en fin status hjem midtvejs i turneringen. Læs beretningen fra turneringen i Barcelona.

24. august 2018

Martin Percivaldi holdt tirsdag den 22. august et glimrende foredrag i klubben - et foredrag der blev rost af rigtig mange deltagere - og spillede efterfølgende simultan mod 14 spillere. Martin vandt 11 partier, 2 blev remis (Morten Kühn og Christopher Pedersen) og et enkelt tab (Peter Balslev). Tak til Martin for en rigtig god skakaften.

17. august 2018

Martin Percivaldi - International skakmester - besøger sin barndomsklub Hillerød Skakklub og viser eksempler på sine partier og spiller simultan mod de fremmødte.

Martin Percivaldi

Alle skakinteresserede er velkommen. Arrangementet finder sted i tirsdag den 21. august kl. 19.30.

15. august 2018

Årets åbningsturnering - tidshandicapturneringen fik 4 vindere: Michael Szymanski, Morten Kühn, Arne Feldung og Ib Hother Andersen opnåede alle 4 point ud af 5 mulige. Som altid skabte de store tidsforskelle overraskende resultater undervejs, og det er netop en del af charmen ved denne turnering.

Et rigtig pænt fremmøde på klubbens første skakaften, gav også to nye medlemmer - Bjarne Rasmussen og Peter Balslev. Velkommen i klubben til Bjarne og Peter.

6. august 2018

Så er sommerferien ved at være forbi. Selv om det stadig er varmt i luften, så står den nye skaksæson for døren. Klubben åbner dørene tirsdag den 14. august kl. 19.30 for de voksne, mens juniorafdelingerne starter tirsdag den 21. augsust kl. 18.00.

Efteråret byder på flere nye spændende tiltag. Den 21. august kommer IM Martin Percivaldi på besøg, holder foredrag og spiller simultan. Den 18. september bliver skak med indisk tema (gælder både mad og skak) og senere planlægger vi en skakaften med skotsk tema. Følg med i programmet for efteråret.

Efterårets store turnering - Skjold Burne Hillerød Open starter den 25. september. I år med forhøjede præmier bla. 3000 kr. i førstepræmie. 8. Hovedkreds har støttet turneringen i forbindelse med hovedkredsens 75 års jubilæum.

Indbydelsen og tilmelding er nu åben. Der er tilmeldingsloft på 48, så først til mølle!

1. august 2018

Ikke færre end 9 spillere fra Hillerød Skakklub deltog i Danmarks største årlige skakturnering - Xtracon Chess Open i Helsingør. Næsten 400 skakspillere fra hele verden kæmpede både med varmen og med modstanderne i de flotte omgivelser i Konventum - tidligere kendt som LO-højskolen.

Klubbens stærkeste spiller - GM Sune Berg Hansen - spillede en flot turnering og endte på en delt 3.-8.plads med 8 point ud af 10 mulige. Sune spiller ikke så mange turneringer længere, men beviste at han stadig kan være med på højeste niveau. Sune blev klubbens eneste præmietager, selv om der var muligheder for alle i de forskellige ratinggrupper.

Tim Jaksland opnåede 6 point og Arne Øland 5 point - begge lige omkring deres forventede score. På 4 point endte Mikael Ramkilde, Henrik Damm og Torben W. Jensen. Men hvor både Henrik og Torben scorede pænt over forventet, så havde Ramilde en rigtig skidt turnering, der kostede en del rating.

Bernhard Sørensen fik 3½ næsten som forventet - til gengæld underpræsterede Ole Rasmussen med 3 point og tabte rating. Endelig spillede Hans Henrik Hviid en fin turnering og fik oprejsning efter flere skuffende turneringer på det seneste.

Se alle resultater på xtraconchessopen.dk

27. juni 2018

Efterårets skak aktiviteter er lagt ind i kalenderen. Efter sommerferien starter vi op d. 14. august med en tidshandicapturnering, og resten af efterårets aktiviteter kan du se i kalenderen.

Indtil vi ses igen: Ha' en god sommer.

24. juni 2018

Hillerød Skakklub deltager i "European Club Cup fra den 11.-19.okt." i Halkidiki i Grækenland.

Turneringen svarer lidt til Champions League i fodbold. De bedste klubhold i Europa har ret til at deltage med 6 mandshold. Danmark må i alt stille med 3 hold. Da Hillerød blev nr.4 i sidste sæsons Skakliga er vi ganske vist kommet med på et afbud, men det gør ikke oplevelsen ringere. Her bliver det mulighed for vores spillere at måle sig med verdensstjerner.

Læs mere om turneringen.

19. juni 2018

Junior sommerafslutning

Der var mødt 23 unge og 5 forældre op til juniorafslutningen i klubben i tirsdags.
Læs mere og se flere billeder på Facebook.

16. juni 2018

Bymester 2018 blev Søren Bull Andersen, der vandt turneringen med 2 point ned til de nærmeste konkurrenter.

Se flere billeder fra byturneringen!

9. juni 2018

Sjællandsmesterskaberne for ungdom 2018 blev afholdt i Frederikssund med deltagelse af fire juniorspillere fra Hillerød skakklub. Læs mere om mesterskaberne.

6. juni 2018

Søren Bull Andersen blev Hillerød Bymester 2018 med 6½ af 7. En overvældende og meget fortjent sejr til Søren, der også med turneringssejren nåede op sit højeste ratingtal nogensinde. Et stort tillykke til Søren der var en klasse bedre end alle andre i denne turnering.

Den forsvarende mester Flemming Stald slog til i sidste runde og vandt over Michael Tandrup. Michael måtte dermed dele 2. præmien med Svend Steenstrup og Mikael Ramkilde - alle med 4½ point.

Også de øvrige grupper blev vundet at hillerødspillere. Laurids Paulsen vandt Basis 1 med 5½ point - med god hjælp fra Rasmus Rabjerg der vandt over Birger Jarulf der også kunne have nået 5½ point. I stedet blev det Rasmus Pedersen der blev nr. 2.

Freddy Nielskov vandt i sin comebackturnering overlegent basis 2 med 6 point. Det vart Freddys første turneringsparti siden 1968! Orla Jørgensen snuppede 2. pladsen efter et tæt opgør mod Hardy Hansen. Freddy - tidligere førsteholdsspiller i Hillerød sammen med bl.a. Aksel Ros og Steen Fedder - har bestemt ikke glemt at rykke brikkerne.

Michael Szymanski vandt basis 3 med 6 point i sin allerførste turnering. En meget lovende start! John Sø måtte nøjes med 2. pladsen mens Arne Feldung og Philip Estrup delte 3. paldsen. Det var også Philips første turnering. Også fra den kant er meget mere at se frem til i næste sæson!

Se alle resultater og stillinger.

30. maj 2018

Situationen før sidste runde i Hillerød Byturnering er nu afklaret i alle grupper. Søren B. Andersen og Michael Tandrup spillede remis i topogøret i 6. runde. Derfor fører Søren stadig med 1 point før sidste runde og kan derfor nøjes med remis i sidste runde.

I basis 1 har Rasmus Petersen færdigspillet turneringen og slutter på 5 point. Både Birger Jarulf og Laurids Paulsen kan nå op og gå forbi. Begge har 4½ point før sidste runde.

I basis 2 fører Freddy Nielskov med et helt point foran Hardy Hansen og har derfor gode muligheder for at få et flot comeback til turneringsskak efter mange års skakpause.

I basis 3 er debutanten Michael Szymanski braget igennem og fører med 5 point. Lige efter med 4½ ligger Arne Feldung og John Sø, der skal mødes indbyrdes. En spændende afslutning venter.

18. maj 2018

Søren Bull Andersen fortsætter uimodståeligt fremad mod sit første bymesterskab - nu med 5 af 5. I 6. runde venter et meget afgørende topopgør mod Mikael Tandrup, der har 4 af 5. I basis 2 har Freddy Nielskov også 5 af 5, mens John Sø i basis 3 blev stoppet i sin stime af sejre. John afgav sit første halve point mod Bjarne Rasmussen, der også er ubesejret. Se resultater og stillinger.

15. maj 2018

Referatet fra generalforsamlingen i Hillerød Skakklub den 10. april 2018 er nu tilgængeligt!

15.maj 2018

Skak er mangfoldigt og mulighederne er mange! I øjeblikket deltager Tim Jaksland i en stor og stærk Open i Havanna på Cuba - og ud for Cubas kyst sejler Bernhard Sørensen rundt og spiller skak på et stort krydstogtskib på vejen fra Maimi til Californien via Panamakanalen. På den hjemlige front har flere Hillerød spillere deltaget i Kronborgturneringen - 7 runder i forbindelse Kr. Himmelfarts ferien. De meget turneringsaktive Mikael Ramkilde og Svend Steenstrup deltog i mesterklasserne, men det var Ole Rasmussen der stod for den store præstation ved at vinde en basisgruppe med 6 af 7 og en kæmperatinggevinst oveni. I den lidt mindre skala er Espergærde Forår afsluttet med to vindere fra Hillerød Skakklub. Jacob Hein vandt sin gruppe med 5 af 5, mens Hans E. Jacobsen blev delt vinder af øverste gruppe med 4½ af 5.

11. maj 2018

Søren B. Andersen stormer mod sit første Hillerød Bymesterskab. Søren er startet med 4 af 4 men umiddelbart efter med 3½ ligger Mikael Tandrup og det indbyrdes parti bliver spillet i 6. runde.

Basis 1 virker jævnbyrdig og flere udsatte partier gør stillingen uoverskuelig, men indtil videre fører Birger Jarulf Frederiksværk. I basis 2 er Freddy Nielskov i gang med et meget spændende comeback efter mange års skakpause. Freddy har 4 af 4 og har indtil videre fejet al modstand til side.

I basis 3 fører John Sø Allerød - også med 4 af 4. Lige efter med 3 point følger to andre spændende nye ansigter i Hillerød Skakklub Michael Szymanski og Bjarne Rasmussen.

Se resultater og stillinger.

4. maj 2018

3. runde er afviklet i Hillerød Byturnering. Se resultater og stillinger. Daniel Cort Maleeva Hansen har trukket sig i Basis 3. I stedet indtræder Hans Henrik Hviid på pladsen og spiller de sidste 4 runder.

Skakåbning i Brohuset

Onsdag den 2. maj åbnede Hillerød Skakklub dørene for en ny skakafdeling i Hillerød Øst. Stedet er Brohuset 103 hvor der vil være skak hver onsdag eftermiddag fra 12.30 til 16.30. Åbningen blev festligt markeret med champagne, jordbær og kransekage og efterfølgende simultan ved klubmester Ib Hother Andersen.

Næste onsdag den 9. maj vil der være slutspilsteori fra 12.30 og fra kl. 13.00 starter en løbende hurtigskakturnering hvor alle fremmødte kan deltage. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.

Brohus 2018

Ib Hother gør rent bord ved åbningssimultanen - Ib vandt alle partier!

25. april 2018

Skak er et svært spil?

2. runde af Hillerød Byturnering 2018 var meget underholdende. I mange af partierne kom afgørelsen efter pludselige store fejl.

I mesterklassen var temaet nærmest, at sort forsøgte at tilrane sig initiativet, hvilket også til dels lykkedes.
Den i øjeblikket stærkt spillende Mikael Ramkilde formåede dog ikke at fastholde presset, og tabte en kvalitet, for et øjeblik efter at tabe på tid i en svær stilling, til Michael Tandrup.
Den forsvarende mester Flemming Stald formåede at holde presset, og øgede sin fordel løbende. Endte med at sætte Steen Kopperberg mat.
I en skarp grünfelder forsøgte Svend Steenstrup med sort at "vælte" ratingfavoritten Søren Bull Andersen. Søren lod sig dog ikke ryste, og bevarede balancen, og sin merbonde. Søren afsluttede med et flot officersoffer i slutspillet, og vandt.
Opgøret mellem formanden og næstformanden er udsat.

I flere af partierne i de øvrige grupper, svingede stillingerne meget, og en del partier sluttede pludseligt, som nævnt i indledningen. Der var en del eksempler, hvor spilleren ikke anede faren, før det var gået helt galt. Som sagt skak er sgu et svært spil!

19. april 2018


Nyt skaktilbud til dig, der har tid om eftermiddagen eller synes det bliver for sent med skak på en hverdagsaften.
Hillerød Skakklub tilbyder skak hver onsdag eftermiddag i Brohuset, Østervang 103 i Hillerød Øst. Klubben har indgået en aftale med Brohuset om, at vi kan komme hver onsdag eftermiddag fra 12.30 - 16.30 - første gang 2. maj 2018. Tanken er, at vi hver gang bruger ½ time på at gennemgå, et parti, en åbning, et slutspil eller noget andet teori. Fra kl. 13 til 16.30 er planen, at vi vil spille forskellige turneringer og matcher.
Lyder det interessant for sig? Hvis ja, så kom til indvielsen af det alternative skaktilbud onsdag den 2. maj, hvor vi vil gøre det lidt ekstra festligt med en simultan mod klubmester Ib Hother Andersen.
Koster det noget? Hvis du enten er A- eller B-medlem af Hillerød Skakklub koster det ikke ekstra.
Vi glæder os til at se rigtig mange bakke op om dette initiativ. Tag også gerne en bekendt med der ikke spiller i skakklub. Det kunne jo være at denne form for skak vi være det helt rigtige.

18. april 2018

Første runde af Hillerød Byturnering er afviklet uden de helt store overraskelser. Den forsvarende mester Flemming Stald måtte dog se sig besejret af en meget velspillende Mikael Ramkilde, der fortsætter med at vise god form. Se alle resultater.

17. april 2018

Der er rigtig stor turneringsaktivitet blandt blandt Hillerød Skakklubs medlemmer i øjeblikket.

Fem hillerødspillere deltog i weekenden i den umådeligt populære turnering om Kolding Bymesterskab, der hvert år samler langt over 100 deltagere. Tre af spillerne tog præmier: Lars Nilsson spillede en flot turering og vandt Mester 8. Bernhard Sørensen og Jacob Hein fik begge en delt 2-3. præmie i henholdsvis Basis 4 og Basis 10. Jan Nordenbæk og Morten Kühn fik begge 1½ point og udenfor præmierækken.

Tre hillerødspillere deltager i øjeblikket i Espergærde forår og med foreløbig godt resultat. Jacob Hein fører gruppe 3 med 3 point af 3 mulige. I samme række har Finn Eldor 1 point + et udsat parti. I øverste gruppe fører Hans E. Jacobsen med 2½ af 3.

Allerød forår er også startet med deltagelse af flere hillerødspillere. Ole Rasmussen, Henrik Damm og Finne Eldor deltager alle i gruppe 2.

15. april 2018

Så er grupperne dannet, og der er foretaget lodtrækning til Hillerød Byturnering 2018. Årets udgave får 36 deltagere med Søren B. Andersen som ratingfavorit i kamp mod bl.a. den forsvarende mester Flemming Stald fra Frederiksværk. Se skemaer for byturneringen 2018. Turneringen starter tirsdag den 17. april kl. 19.30 i klubbens lokaler i Frivilligcentret Fredensvej 12 C

10. april 2018

Flot fremmøde til generalforsamlingen 2018, hvor klubbens strategi, økonomi og forskellige forslag blev debatteret i en god og konstruktiv atmosfære. På personalefronten afgik kasserer Ole Rasmussen, og blev erstattet af Laurids Paulsen. En stor tak til Ole fra arbejdet med at passe klubbens pengekasse. Ole fortsætter nu som revisor i stedet. Referat fra generalforsamlingen følger når Bernhard har fået renskrevet referatet. På billederne ses de fremmødte, samt Ib Hother der bliver hyldet som klubmester 2018.

Generalforsamling 2018

GF 2018

7. april 2018

Husk generalforsamling tirsdag den 10. april kl. 19.45 i klubbens lokaler.

Du kan allerede nu læse formandens beretning og to forslag fremsendt af medlemmerne. Inden generalforsamlingen vil der være holdmøde for spillerne omkring skakligaholdet og under mødet vil der være præmieuddeling til vinderne af klubturneringen og til topscorerne på alle fem hold.

4. april 2018

Så faldt de sidste brikker på plads i årets klubturnering i skak. Ib Hother Andersen kunne tillade sig den luksus at tabe i sidste runde til Mikael Ramkilde og alligevel blive klubmester med 1 points forspring! Et stort tillykke til Ib, der helt fortjent vandt sit 7. klubmesterskab og dermed rykkede op på 2. pladsen på alle tiders liste over spillere med flest klubmesterskaber! Kun K.A.K.Larsen har med 13 klubmesterskaber gjort det bedre, men han vandt det sidste så langt tilbage som i 1962! Der var tæt kamp om 2. pladsen i mestergruppen. 4½ point var nok, og da alle resultaterne var registreret, var det kun formanden der havde nået 4½ point.

B-gruppen blev vundet klart af Kenny Bagge, der ligesom Ib kunne tillade sig at tabe i sidste runde og alligevel vinde med et points forspring. En meget flot turnering af Kenny, der bliver et spændende bekendtskab i mesterklassen næste år. Andenpladsen gik til Laurids, der vandt de sidste 5 partier og dermed overhalede næsten hele feltet. Et flot comeback til Laurids efter et par års skakpause!

C-gruppen blev vundet af Peter Langer efter et tæt opløb med flere konkurrenter. Jacob Hein fik andenpladsen på bedre korrektion and Afan Jahic. Alle 3 spillede en flot turnering, hvor det blev de indnyrdes partier der kom til af afgøre placeringerne.

Klubmesteren og alle præmietagerne bliver hyldet på generalforsamlingen tirsdag den 10. april 2018.

Se alle resultater og stillinger

3. april 2018

Så er det i aften at sidste runde i klubturneringen afvikles. Husk Generalforsamling næste tirsdag den 10. april kl. 19.45, og husk at tilmelde dig Hillerød Byturnering 2018 - se link i boksen til højre!

2. april 2018

Årets danmarksmesterskab i skak - påsketurneringen i Svendborg havde deltagelse af 8 hillerødspillere i rækkerne med klasssik skak og 4 deltagere i lyn-DM. Nikolaj Borge deltog i landsholdsklassen efter en turneringspause på ikke mindre end 19 år. Nikolaj blev dog ikke DM i denne omgang, og i det hele taget kneb det for deltagerne at hive præmier hjem til Hillerød. Mikael Ramkilde blev den eneste, der både vandt præmie og rating af en vis betydning. Læs meget mere om DM-2018 og de enkeltes resultater.

Korrektion: Palle Skov vandt også en præmie i en af finalegrupperne i lynturneringen - og det er ikke første gang Palle tager en sådan præmie. Det er sket flere gange før!

23. marts 2018

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Hillerød Skakklub tirsdag den 10. april 2018 kl. 19.45 i klubbens lokaler. Se indkaldelse og dagsorden.

Første år med klubbens nye vision og strategi er gået. Nu er det tid til at evaluere - hvad er gået godt, og hvad kan gøres bedre. Vi skal kigge fremad og se på mulighederne for den kommende sæson. Derfor er det vigtigt med et stort fremmøde af medlemmer, så bestyrelsen får vigtigt input til processen.

22. marts 2018

Hurtigskakturneringen for spillere der ikke spillede udsatte partier fra klubturneringen fik deltagelse af 8 spillere. Arne Øland ankom i allersidste øjeblik, men kom, så og sejrede. Arne vandt alle 3 partier. De to ny ansigter i kubben - Michael Szymanski og Bjarne Rasmussen gjorde begge en rigtig fin figur. Det lover godt for fremtiden!

Efter at næsten alle udsatte partier i klubturneringen er afviklet, så er meget allerede afgjort før sidste runde spilles. Ib Hother Andersen bliver klubmester igen, igen nu for 7. gang! I B-gruppen har Kenny Bagge 6 af 6 og kan ikke indhentes. Kenny har udsigt til et gevaldigt rantighop opad og skal spille i øverste gruppe næste år. Et stort tillykke til både Ib og Kenny. I C-gruppen er det helt uklart hvem der vinder. Spændingen er bevaret til det sidste.

18. marts 2018

Nyt på programmet: Hurtigskakturnering tirsdag den 20. marts kl. 19.30. Alle - der ikke spiller udsatte partier fra klubturneringen - er velkommen til at møde op og spille med. Det gælder ikke mindst deltagerne i voksenintro programmet, som her kan få lejlighed til at spille 'rigtig' skak.

11. marts 2018

Hillerød - Bov 4½ -3½! Den sidste kamp i skakligaen endte med en kneben sejr til Hillerød over en rigtig god modststander. Bov kæmpede vildt for deres spinkle chance for overlevelse i ligaen, men Hillerødspillerne stod imod presset og vandt.

Slutresultatet blev en 4. plads i Skakligaen - det bedste resultat i klubbens historie. Et superresultat - eftersom Hillerød blev bedste nordjællandske hold og levede op til målsætningen om at ende i top-5.

Hillerød-Sk68

Hillerøds tre topbrædder - GM Sune Berg Hansen, GM Lars Schandorff og IM Nikolaj Borge i kampen mod SK1968. Foto: Thomas Vestergaard - www.skak.dk.

10. marts 2018

Så er det i weekenden det afgøres, hvordan Hillerød Skakklub klarer sig i Skakligaen 2017/18. Før de to sidste runder var der 2 point til nedrykninig og 2½ point til 3. pladsen, så alt kunne ske.

Hillerød lagde flot ud og vandt med 5-3 over SK1968 i næstsidste runde. For Hillerød vandt Sune Berg Hansen, Lars Schandorff og Tim Jaksland. Nikolaj Borge, Steen Skovlund. Jens Østergaard og Jan Nordenbæk fik remis. Sejren betyder at der nu er 3½ point til nedrykning, men paradoksalt nok er afstanden til 3. pladsen vokset til 4 point pga. en storsejr på 6-2 til Jetsmark.

I sidste runde venter kampen mod Bov. Kampen kan følges live fra kl. 10.00 søndag.

Juniormatch Hillerød - Allerød

Det var også lørdag den 10. marts at det lykkedes at få den første venskabsmatch mod Allerød op at stå. Fire juniorer fra hver klub spillede en dobbeltrundig match. Magni, Luca, Marius og Emmilie stillede op for Hillerød. Resultatet snakker vi ikke så højt om - Allerød var de bedste på dagen, men vi kommer stærkt igen næste gang. Bagefter fortalte Jesper Schultz om lykkelige brikker, og det hele blev skyllet ned med masser af frisk frugt og figenstænger.

Bræt1-3

Bræt 4

9. marts 2018

Endnu 3 hold fra Hillerød Skakklub har afsluttet holdturneringen 2017/18.

C-holdet har ikke haft nogen god sæson og sluttede sidst efter at have tabt alle kampene. Ikke mere om C-holdet udover at Peter Langer blev topscorer med 2 point i 4 kampe.

4. holdet i B-rækken sluttede rigtig fint af med 3 sejre og endte på en 5. plads med 34½ point. I sidste runde vandt Hillerød 5-3 over Gribskov 2 efter en mystisk match, hvor Hillerød tabte på de 3 øverste brædder men vandt på sidste 5! Holdets topscorer blev Rasmus Rabjerg med flotte 7 af 9!

3. holdet i A-rækken spillede meget overbevisende hele sæsonen igennem og vandt klart A-rækken med 44 point - hele 11½ point foran nr. 2 Solrød. Allerede sidste sæson var holdet tæt på oprykning til Mesterrækken, og i år lykkedes det så. Nu kan vi se frem til et lokalopgør i næste sæsom mod Hillerød 2 i Mesterrækken! Topscorer blev Mikael Ramkilde med 5½ af 7.

På billedet ses de glade opykkere efter sæsonens sidste sejr på 5½-2½ over Solrød. På billedet mangler Bernhard - der ikke var med i sidste runde samt Frands - superreserven der scorede 4 af 4.

Hillerød Oprykning

4. marts 2018

Så sluttede eventyret for Hillerød 2 i 2. division. Sidste kamp mod Odysseus skulle vindes 5½-2½ og starten var rigtig lovende. Foran 3-1 begyndte vi alle at håbe på miraklet. Stillingerne gav visse muligheder, men desværre gik ikke alt Hillerøds vej. Kampen sluttede 4-4 og nedrykningen var en realitet. Thomas vandt et meget flot parti på 2. bræt, og de andre vindere var holdets topscorer Peter Svendsen og Søren B. Andersen.

Holdet har i sæsonen været hårdt belastet af sygdom og afgivelse af reserver til førsteholdet, så dette taget betragning har resultaterne været meget tilfredsstillende.

28. februar 2018

I 5. runde af klubturneringen blev der i mestergruppen afviklet nogle vigtige partier. Ib vandt over Hans og har dermed fortsat maksimum, men mangler to udsatte. Svend vandt over Morten og det blev Mortens første pointtab i turneringen. I det sidst parti vandt Mikael på tid over Arne.

I B-gruppen kører Kenny ufortrødent på med sejre - nu 5 af 5 senest efter sejr over Frands. Laurids er ved at komme i gang efter sin skakpause og vandt sin 3. sejr i træk. I det sidste parti vandt Rasmus over Henrik.

Langer har overtaget føringen i C-gruppen efter sejre i de to sidste runder over Erik og Jacob. Afan vandt over Finn og nærmer sig toppen. I de sidste partier vandt Erik over Micki og Jan vandt over Benny.

Se resultater og stillinger

26. februar 2018

Turneringen i Rochefort er slut og spillerne fra Hillerød er vendt hjem - mange oplevelser rigere. Tim startede fint, men havde et par missede chancer undervejs, og fik derved ikke stærk nok modstand i de sidste runder til helt at kunne holde rating trods gevinster, men 5 point er godkendt. Lars nåede med en fin slutspurt op på 4 point og havde fornøjelsen af at møde GM Spiridonov på næsten 80. En meget flink ældre herre som Lars fik taget en selfie med! Carsten spillede en rigtig fin turnering, vandt to partier, som begge gav en flaske vin for rundens største overraskelse. Carsten fik 3½ point og hentede pænt med rating hjem til Danmark. Hans startede godt, men gik helt i stå og sluttede skuffende på 2½ point

25. februar 2018

Hillerød 4 blev ramt af mandefald i tordagens udebanekamp mod Allerød 5. Alligevel blev det til en stor sejr på 1-7, ikke mindst på grund af hjælp fra de tiltrådte reserver: Afan Jahic, Erik Holm og Arne Feldung. De sørgede for tre af pointene. De resterende fire point blev scoret af: Frands, Rasmus, Ole og Micki, mens Jan var den eneste som gik slukøret hjem.

19. februar 2018

Tim Jaksland, Lars Nilsson, Carsten Pedersen og Hans E. Jacobsen deltager i Rochefort Open i Frankrig - 9 runder på 7 dage - i en hyggelig fransk by ved Atlanterhavet. Turneringen har 76 deltagere i øverste gruppe, hvor vi alle deltager. Tim er seedet 31 mens vi andre er seedet fra 62-68. Så vi er oppe imod rigtig hård modstand i hver runde. Efter 3 runder har Tim 1½, Carsten og Hans 1 og Lars ½ point. De bedste resultater indtil nu, er Tim der spillede lige op med en russisk GM på over 2500 og Hans der vandt over en kvindelig IM/WGM fra Frankrig. Det sidste blev belønnet med en flaske vin som 1. rundes største overraskelse. Carsten har haft held med hillerødvarianten og Lars har mødt en ældre distræt stormester fra Bulgarien, der gav Lars en lektion i hvordan man vinder er lige slutspil! Se alle resultaterne.

14. februar 2018

De to sidste holdkampe i 6. og næstsidste runde endte begge med sejr til Hillerød.

Hillerød 4 i B-rækken vandt 4½-3½ over rækkens tophold Allerød 4 og fik dermed revanche for det kedelige og overraskende nederlag til Furesø i sidste runde. Dagens individuelle vindere blev Rasmus Rabjerg og Jan Pedersen mens der ikke var færre end 5 partier der endte remis! Holdet ligger placeret pænt midt i rækken!

Hillerød 3 i A-rækken vandt 8-0! Det var anden gang i denne sæson, at holdet lavede fuldt hus. Det burde slet ikke kunne lade sig gøre, og det kræver selvfølgelig både dygtighed og held. Alle stillinger på vippen skal fald ud den samme vej, og det skete i kampen mod Egedal-Jyllinge. Hillerød 3 er dermed i praksis rykket op i mesterrækken! Dagens individuelle vindere blev: Ja, eftersom alle vandt så var det altså Peter, Hans, Mikael, Carsten, Arne, Laurids, Bernhard og Philip! Se resultater og stillinger.

11. februar 2018


Meget flot - og meget vigtig sejr til Hillerød over Brønshøj i Skakligaen! Hillerød vandt 4½ - 3½ og skaffede sig dermed både vigtige brætpoint og 2 vigtige matchpoint i kampen om at undgå nedrykning. Der var dog også flere andre overraskende resultater i ligaen så de to sidste kampe i dobbeltrunden i marts bliver nervepirrende spændende. Nikolaj Borge, Tim Jaksland og Thomas Svenninggaard blev dagens vindere for Hillerød. Se resultater og stillinger

Hillerød 2 i 2. division tabte for tredje gange i træk 2-6 og dermed er nedrykningen nok uundgåelig. Selv om kampen ratingmæssigt lå til 4-4 gik det meste skævt for Hillerøds tropper. Hillerød skal nu vinde 5½-2½ i sidste runde for bare at blive nummer 7 og næstsidst. Men det er også værd at kæmpe for. Det er før set, at et holde har trukket sig, og at der bliver plads til nr. 7 i den efterfølgende sæson. Se resultater og stilling

10. februar 2018

Søndag den 11. februar skal Hillerød Skakklubs to bedste hold ud i et par afgørende kampe. Begge hold kæmper lidt for livet i deres respektive rækker. Skakligaholdet skal spille ude mod Brønshøj - en af mesterskabsfavoritterne - og vil nok få det svært. 2. holdet i 2. division har virkelig ryggen mod muren og skal vinde over Øbro 2 for at have chance for at overleve i 2. division. Kampen spilles på hjemmebane fra kl. 12 søndag.

I 3. runde af klubturneringen skete der i C-gruppen det, at de to førende - Erik Holm og Jacob Hein spillede remis indbyrdes og dermed begge stadig er i spidsen med 2½ point - dog er Micki Christophersen nået op på siden efter sejr over Hans Henrik Hviid.

I B-gruppen har både Kenny Bagge og Søren Nygaard 3 point efter at have vundet alle deres partier. Stadig ingen remispartier i B-gruppen!

I Mestergruppen spillede Hans E. Jacobsen og Svend Steenstrup remis efter en kompliceret og voldsom fight, hvor fordelen fordelen svingede frem og tilbage. Morten Kühn slog Bernhard Sørensen og har dermed 2 point + et udsat parti - det samme som Ib Hother Andersen. Se alle resultater fra klubturneringen 2018.

1. februar 2018

Furesø 2 - Hillerød 4: 6½-1½

Frands og Micki reddede Hillerød 4 mod at få et æg mod Furesø 2. Frands ved at spille remis og Micki ved at vinde. Laurids tabte med god grund til en næsten 2100-spiller, mens resten af holdet (Kenny, Rune, Rasmus, Ole og Jan) tabte partierne mod forventning. Det kan næsten kun gå fremad i næste holdkamp, som spilles i vinterferien.

24. januar 2018

Hillerød 4 - Frederikssund 2: 4½-3½

For anden uge i træk lykkedes det Hillerød 4 at hive en sejr i land. Frands og Kenny var oppe mod overmagten, da de spillede mod to, der ifølge styrkelisten burde have spillet på Frederikssunds 1. hold. Det blev da heller ikke til nogen pointhøst for dem.
De resterende seks kampe var mere fair, og vi scorede 4½ af 6. Rasmus, Micki, Afan og Philip hev sejre i land, Jan tog remis i et kedeligt fastlåst parti, mens det ikke lykkedes for Ole at omsætte en god stilling til hverken gevinst eller remis.
Rasmus og Micki havde nogle spændende og jævnbyrdige partier, der begge blev afgjort på fejl af modstanderen. I en afbytning kunne Rasmus udligne ved tage en officer med en bonde, der afdækkede en skak og samtidigt truede en ny officer. Og Mickis modstander dækkede sin dame med kongen, der på en skak måtte forlade damen, og så haps og slut.
Der mødte ingen modstander til Philip, men heldigvis var der mødt flere spillelystne op til klubaftenen.

18. januar 2018

Hillerød 3 fortsætter sejrsstimen i A-rækken. Denne gang gik det udover Allerød 3 som blev slået så stort som 7-1! Det forventede resultat var 5-3, så holdet overgik igen sig selv og styrer direkte mod 1. pladsen og oprykning til Mesterrækken. Kun Solrød kan teoretisk stadig stikke en kæp i hjulet.

17. januar 2018

Hillerød 4 - Helsingør 3: 6-2

Hillerød 4 tog imod Helsingør 3 i holdkampens B-gruppe. På forhånd så det ud til, at holdene skulle deles ligeligt om pointene. Men det var kun Frands og Jan, som delte ligeligt og tog remis. Kenny, Rune, Rasmus, Ole og Thue overlod intet til gæsterne og tog det hele. Kun Micki var gæstfri og gav alt til gæsterne. Alt i alt en uventet flot pointhøst, som bragte Hillerød 4 fra 8. til 6. pladsen i gruppen.

15. januar 2018

Resultatmæssig en sløj weekend for Hillerøds to divisionshold. Skakligaholdet tabte 2½-5½ til Jetsmark og 3½-4½ til Århus/Skolerne. Hillerød 2 i 2. division tabte stort - 2-6 til Øbro 3. Begge hold ligger nu i den kedelige ende af tabellen med 3 under igen. Læs Palle Skovs referat af matchen mellem Hillerød 2 og Øbro 3.

Til gengæld fortsætter Hillerød 3 i A-rækken med sejrsstimen. Selv med 5 reserver vandt holdet 5-3 over Bornholm 2 - en af de værste konkurrenter til oprykning. Nu synes der ikke længere meget der kan stoppe oprykningen til Mesterrækken.

13. januar 2018


Fuldt program i skakholdturneringen i weekenden. Hillerød 1 i Xtracon Skakligaen spiller lørdag mod Jetsmark og søndag mod Århus/Skolerne. Begge kampe spilles på Gilbjergskolen i Gilleleje.
Søndag spiller Hillerød 3 alllerede kl. 10 mod Bornholm og kl. 12 spiller Hillerød 2 mod Øbro i 2. division. Begge disse kampe er på hjemmebane i Frivilligcentret Fredensvej 12 C i Hillerød.

10. januar 2018


Fint fremmøde til opstarten af skakintroprogrammet! 8-9 deltagere var mødt op som var en blanding af nye ansigter og mere kendte i form af forældre til klubbens juniorer. Men der er plads til flere!
Programmet fortsætter næste tirsdag, og man kan sagtens være med selv om man ikke var med første gang. Læs meget mere om skakintroprogrammet.

I turneringen om klubmesterskabet blev 2. runde spillet. I M-gruppen blev der kun spillet 2 partier. Arne Øland stod for dagens overraskelse, da han vandt over Svend Steenstrup. Mikael Ramkilde og Hans E. Jacobsen spillede remis. I B-gruppen skete det forunderlige, at alle 4 vindere fra første runde vandt igen. Det betyder at Søren Nygaard, Frands Lavrsen, Kenny Bagge og David Christophersen alle fører med 2 point mens de øvrige fire har 0 point!
I C-gruppen har Erik Holm og Jacob Hein som de eneste 2 point.

8. januar 2018


Tirsdag den 9. januar fra 18-19 starter klubben et introduktionsprogram om skak for voksne. Programmet strækker sig over 7 tirsdage, og henvender sig til voksne der er interesseret i skak på den ene eller anden måde. Læs meget mere om skakintroprogrammet. Lad nyheden spredes til venner og bekendte!

I weekendens store skakturnering i Allerød med over 100 deltagere var der deltagelse af rigtig mange spillere fra Hillerød, og rigtig mange tog præmier.
I de 2 øverste grupper slog Sandi og Hans ikke rigtig til, men i gruppe 4 tog klubbens nye medlem Svend Steenstrup førstepladsen foran Mikael Ramkilde. I Gruppe 6 vandt klubbens tidligere mangeårige medlem Henrik Damgaard førstepræmien foran David Christophersen.
Bernhard Sørensen slog i den grad til i gruppe 9 og vandt med 4½ point og gik fra 1654 til 1735 i rating!
I gruppe 10 var det Frands Lavrsen der vandt med 4½ point og gik fra 1614 til 1698. Dermed er Frands begyndt at vinde noget af det tabte rating tilbage igen.
I gruppe 11 tog Henrik Damm præmie med 3 point og det samme gjorde vores tidligere medlem Hardy i gruppe 13.
Et flot arrangement, dygtigt organiseret og gode spilleforhold. Godt gået og stor ros til vores dygtige skakvenner i Allerød!

2. januar 2018

Fuldt program i 1. runde af klubturneringen lige efter nytår og masser af kampvilje. Ingen afbud og ingen partier endte remis. Der var ikke de store overraskelser. Den største var Afan Jahic, der vandt over Jan Pedersen. Ellers fulgte rersultaterne stort set ratingtallene. Se alle resultaterne.