Kvik links:

Intro video


Sponsorer




 


Frivillig støtte indbetaling

 

2015-16 <> 2017-18

Hold turnering 2016-17


Holdopstilling

En ny spændende sæson med holdskak venter lige rundt om hjørnet. Bestyrelsen har besluttet i år at stille med 4 ottemandshold og 1 firemandshold.

Klubbens flagskib - holdet i Skakligaen ser således ud:

Skakliga
Lars Schandorff
Nikolaj Borge
Sandi Stojanovski
Tim Jaksland
Jens Østergaard
Jan Nordenbæk
Martin Rosenkilde
Ib Hother Andersen

I forhold til sidste sæson er én Martin erstattet af en anden Martin. Martin Percivaldi har desværre valgt andre udfordringer i Køge, og bliver svær at erstatte, men til gengæld er Martin Rosenkilde vendt hjem efter to år i Jerusalem. Martin har også brugt sin tid til at spille med i Israelske skakturneringer og har klaret sig rigtig fint.
Igen i år skal holdet nok kæmpe for at undgå nedrykning – en disciplin Hillerød efterhånden er rigtig god til!

Hillerød 2 i Mesterrækken ser således ud:

Mesterrække
Thomas Svenninggaard
Jan Montgomery
Carsten Erlandsen
Christopher Pedersen
Niels-Peter Nielsen
Søren Bull Andersen
Lars Nilsson
Peter Svendsen

Hvor mesterrækkeholdet i sidste sæson blev bedømt som det stærkeste i klubbens historie, så er holdet i den kommende sæson endnu stærkere. Med Jan Montgomery tilbage på holdet hører Hillerød 2 til de klare oprykningsfavoritter fra Mesterrækken. De åbenlyse konkurrenter er Roskilde 1 og Sjælsø 1, mens resten af holdene må høre til i kategorien kanonføde. Belært at bitter erfaring, skal man dog altid regne med - og aldrig undervurdere - Allerød 2.

Hillerød Skakklub er tilbage i A-rækken igen med følgende hold:

A-række
Hans E. Jacobsen
Carsten Pedersen
Morten Kühn
Arne Øland
Frands Lavrsen
Henrik Holm
Bernhard Sørensen
Ole Rasmussen

Hillerød 3 er i forhold til sidste år forstærket med Arne Øland. Hvordan er chancerne? Hvis man kigger på de øvrige hold, så ser det ud til, at blive en meget tæt kamp mellem en række meget jævnbyrdige hold. Gribskov har fået John Arni Nilssen på 1. bræt, Nordkalotten 2 kan også stille med et godt hold ligesom Roskilde, Bornholm og Frederiksværk. De sidste to hold – Allerød 3 og Sjølsø 2 er heller ikke langt efter, så spændende bliver det!

I B-rækken stiller Hillerød op med et nyt 4. hold. Sidste sæson valgte bestyrelsen at stille 2 ekstra firemandshold i C-rækken, for ikke at få to hold i B-rækken. Men nu er vi tilbage med et ottemandshold i alle rækker. Holdet ser således ud:

B-række
Rune Eliasen
Rasmus Rabjerg
Kenny Bagge
Jan Pedersen
Daniel Lang
Afan Jahic
Thue Rabjerg
Micky Christoffersen

Et spændende hold. Rune, Rasmus og Kenny kan risikere rigtig hård modstand på topbrædderne, men vi tror, de kan klare udfordringerne. Det er også et meget ungt hold, hvor de helt unge Afan og Micky får chancen i B-rækken sammen med den lidt ældre Daniel.

I C-rækken stiller Hillerød med følgende meget rutinerede hold:

C-række
Helge Malchau
Peter Langer
Hans Henrik Hviid
Benny Nielsen

Med Helge på 1. bræt, tror jeg holdet vil være i stand til at klare sig rigtig godt og have gode chancer for at vinde rækken!

Turneringen starter allerede i weekenden den 29./30. oktober, hvor skakligaholdet skal i aktion i en dobbeltunde arrangeret af Nordkalotten. Weekenden efter den 6.11. starter mesterrækken, hvor Hillerød 2 har en hjemmekamp mod Egedal-Jyllinge. Og i ugen efter skal både Hillerød 3, 4 og 5 i aktion. Hillerød 4 har hjemmekamp mod Allerød 4.